Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
Fakta om sagsbehandling af børnesager (sager om anbringelse af børn uden samtykke)
Afgørelses- og klagesystemet
Det er
ikke
sagsbehandlerne i kommunen, der træffer afgørelse i sager om anbringelse af børn og
unge uden samtykke. Det er kommunens
Børn og unge-udvalg. Kommunen forbereder sagen
med
en indstilling til Børn og unge-udvalget. Børn og unge-udvalgets afgørelser kan påklages
til
Ankestyrelsen.
Hvis forældrene beder om det, indbringes sagen for
domstolene.
Børn og unge
har selvstændig klageret fra de er 12 år.
Kommunernes forberedelse af sagen
Børn og unge-udvalget
afgør sagen på baggrund af kommunens indstilling. Sagen forberedes i den
kommune, hvor familien bor. Oftest har der været et langvarigt kendskab til familien, og der har
været iværksat en række støtteforanstaltninger, inden kommunen vurderer, at barnet eller den
unge har brug for en støtte og udvikling, der ikke kan sikres i hjemmet.
Kommunen skal inddrage forældrene og barnet eller den unge i deres overvejelser og skal forsøge
at opnå forældrenes samtykke til en anbringelse. Hvis barnet er over 15 år, skal kommunen også
forsøge at få et samtykke fra den unge.
Der er i serviceloven og i forretningsordenen for børn og unge-udvalgene fastsat, hvilken type
oplysninger sådan en indstilling skal indeholde. De oplysninger, der skal forelægges for
Børn og
unge-udvalget
omfatter en grundig beskrivelse af både barnets eller den unges og forældrenes
ressourcer, problemer og netværk.
I de fleste tilfælde er oplysningerne baseret på kommunens og fx daginstitutioner og skolers
kontakt med og støtte til familien gennem flere år samt lægelige oplysninger. Sammen med
indstillingen til
Børn og unge-udvalget
vedlægges sagens akter (oplysninger, udtalelser,
erklæringer mv.).
Børn og unge-udvalg
Børn og unge-udvalget består af to kommunalbestyrelsesmedlemmer, en dommer og to
pædagogisk-psykologisk sagkyndige. Det er efter loven dommeren, der leder møderne i udvalget
og påser, at indstillingen indeholder de oplysninger, som loven foreskriver.
Børn og unge-udvalgets afgørelser om tvangsanbringelse træffes med kvalificeret flertal. Det
betyder, at mindst fire medlemmer skal være til stede og stemme for indstillingen. Hvis
dommeren ikke er enig i den afgørelse, Børn og unge-udvalget træffer, skal det fremgå af den
afgørelse, som barnet eller den unge og forældrene får. Udvalgets afgørelse går ud på at sige ja
eller nej til kommunens indstilling. Udvalget kan ikke træffe en afgørelse, der sætter andre
støtteforanstaltninger i stedet for en anbringelse, eller supplerer anbringelsen med yderligere
støtteforanstaltninger.
Børn over 12 år og forældrene har ret til
advokatbistand,
når en sag skal behandles i børn og unge-
udvalget (en advokat til barnet og en til forældrene), og de har ret til at se alle sagens akter og til
at komme til mødet i Børn og unge-udvalget og udtale sig, inden der træffes afgørelse
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Ankestyrelsen skal betragte dokumentation fra kommunerne i sager om tvangsfjernelser, der indbringes for Ankestyrelsen, til social- og ældreministeren
Barnet eller den unge og forældrene kan således med bistand fra deres advokat fremhæve de
forhold og fremlægge dokumenter, som understøtter deres opfattelse af sagen.
Hvis forældrene er uenige i den afgørelse, Børn og unge-udvalget træffer, kan de klage
til
Ankestyrelsen.
Børn og unge har selvstændig klageret, fra de er 12 år.
Ankestyrelsens behandling af børnesager
Ankestyrelsen modtager alle dokumenter, erklæringer mv., der indgår i sagen, og foretager på det
grundlag sin egen vurdering af sagen.
Ankestyrelsen indhenter desuden så vidt muligt aktuelle oplysninger om barnet fra
anbringelsessted, daginstitutioner eller skoler samt eventuelle oplysninger om, hvordan samvær
mellem forældre og barn forløber.
Sagen behandles på et møde, hvor to jurister fra ankestyrelsen og to beskikkede medlemmer afgør
sagen. De
beskikkede medlemmer
er en slags lægdommere - altså personer uden juridisk baggrund
- som sikrer, at afgørelsen afspejler den almindelige opfattelse i befolkningen. Desuden deltager
en børnesagkyndig psykolog eller psykiater, som rådgiver og vejleder men uden stemmeret.
De beskikkede medlemmer udpeges efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, KL (Kommunernes Landsforening) eller Danske
Handicaporganisationer.
Ligesom i Børn og unge-udvalget har børn og unge over 12 år og forældrene ret til
advokatbistand,
og de har ret til at se alle sagens akter og til at møde i Ankestyrelsen og til at udtale sig, inden der
træffes afgørelse.
Retten til at se dokumenterne i sagen håndteres i Ankestyrelsen på den måde, at alle de
dokumenter i sagen, som dem, der skal træffe, og den børnesagkyndige får, bliver sendt til barnet
eller den unges og forældrenes advokater en uge inden mødet i Ankestyrelsen. Barnet eller den
unge og forældrene kan således med bistand fra deres advokat supplere eller korrigere
sagsmaterialet.
Der indgår således en stor mængde informationer, som alle sammen inddrages, når Ankestyrelsen
træffer afgørelse. I de fleste sager beskriver disse oplysninger både barnet eller den unge og
forældrene over flere år.
Der har ofte været iværksat en række støtteforanstaltninger, som trods gode intentioner ikke har
ført til den fornødne udvikling og ændring af barnet eller den unges vilkår.
Ankestyrelsens vægtning af de mange oplysninger i sagen foregår efter almindelige
bevisafvejningsprincipper. Oplysninger fra forskellige kilder, der understøtter det samme billede,
vil sædvanligvis veje tungere end en afvigende oplysning fra en enkelt kilde.
Hvis eksempelvis underretninger eller statusoplysninger fra daginstitutioner, skoler eller andre
myndigheder og fra læger eller psykologer tegner et sammenhængende billede af barnets eller
2
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Ankestyrelsen skal betragte dokumentation fra kommunerne i sager om tvangsfjernelser, der indbringes for Ankestyrelsen, til social- og ældreministeren
familiens vanskeligheder over en længere periode, vil en enkelt ny oplysning om en markant
ændring ikke blive tillagt samme vægt.
Afgørelsen træffes ved almindeligt flertal. Hvis stemmerne står lige, er formandens (en af
Ankestyrelsens jurister) stemme afgørende. Hvis der ikke er enighed, skal det fremgå af den
afgørelse, der sendes til barnet eller den unge og forældrene.
Ankestyrelsen bestræber sig på, at begrundelsen for afgørelsen afspejler, at vi har hørt og forholdt
os til barnets eller den unges og forældrenes udtalelser og eventuelle tilføjelser til det samlede
materiale, som danner grundlaget for afgørelsen.
Vi vurderer endvidere, hvornår Børn og unge-udvalget senest skal have forelagt sagen på ny for at
vurdere, om barnet eller den unge fortsat skal være anbragt. Fristen fastsættes typisk til 1 år, når
barnet eller den unge ikke tidligere har været anbragt uden for hjemmet.
Hvis en beskikket eller andre er uenig i den afgørelse, som flertallet når frem til, er der mulighed
for at afgive dissens. Der afgives dissens i mindre end 1 pct. af sagerne.
Hvis barnet over 12 år eller forældrene er uenige i resultatet fra børnemødet i Ankestyrelsen, kan
de få sagen indbragt for byretten. De skal blot sige, at de gerne vil have sagen prøvet ved
domstolen, så indbringer Ankestyrelsen sagen for byretten uden omkostninger for barnet eller den
unge eller forældrene.
74 % af de afgørelser, Ankestyrelsen træffer om tvangsanbringelse, bliver indbragt for
domstolene.
Pålæg til kommunen
I nogle sager vurderer Ankestyrelsen, at der er behov for at iværksætte yderligere
støtteforanstaltninger for barnet eller den unge eller for forældrene, eller at der er behov for
yderligere oplysninger om barnet eller om forældrene for at sikre, at barnet eller den unge og
familien får den rette støtte også på længere sigt.
Der kan eksempelvis være behov for, at barnet eller den unge bliver udredt, for at det kan
vurderes, om barnet har behov for mere professionel støtte, end barnet kan få i den plejefamilie,
hvor det er anbragt, eller forældrene kan have gjort opmærksom på, at der er sket nogle
ændringer i deres forhold, som kan betyde, at der er grundlag for at foretage en
forældrekompetenceundersøgelse.
I sådanne tilfælde vil Ankestyrelsen efter en konkret vurdering pålægge kommunen at iværksætte
støtteforanstaltninger eller at undersøge barnet eller den unge eller forældrene.
Selv om der gives pålæg om yderligere undersøgelser af barnet eller den unge eller af forældrene
er det dog ikke ensbetydende med, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt grundlag for, at
Ankestyrelsen kan vurdere, at det bedste for barnet eller den unge er at være anbragt uden for
hjemmet.
3
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Ankestyrelsen skal betragte dokumentation fra kommunerne i sager om tvangsfjernelser, der indbringes for Ankestyrelsen, til social- og ældreministeren
Når Ankestyrelsen giver kommunerne pålæg om at iværksætte yderligere undersøgelser,
fastsætter vi samtidig en frist for, hvornår den skal være gennemført, og vi beder kommunen om
at give os en tilbagemelding, når det er sket.
Hvis vi ikke får en tilbagemelding, følger vi op og rykker kommunen, og hvis vi stadig ikke får en
tilfredsstillende tilbagemelding, giver vi sagen videre til tilsynet (Det Kommunale og Regionale
Tilsyn), der har sanktionsmuligheder over for kommunen.
Ankestyrelsen har givet pålæg i 373 sager i 2020, 273 sager i 2021, og 96 sager i 1. kvartal 2022.
Bortset fra tre sager har vi i alle sager fået en tilfredsstillende tilbagemelding fra kommunen
eventuelt efter at vi har fulgt op og rykket kommunen. I de sidste tre sager, har vi måttet bede
tilsynet om at følge op på pålægget.
Fejl i sagsbehandlingen i kommunen eller i Børn og unge-udvalgets afgørelse
Når Ankestyrelsen behandler en klage, skal vi også vurdere, om førsteinstansen overholder
formelle regler for sagsbehandlingen.
De vigtigste regler er naturligvis dem, hvis overholdelse generelt er af væsentlig betydning for
afgørelsernes lovlighed og rigtighed. Det er for eksempel:
•
•
•
Borgerens ret til at komme med bemærkninger til sagen, inden den bliver afgjort
(partshøring)
Reglen om at alle nødvendige og tilstrækkelige oplysninger skal ligge i sagen, inden den
bliver afgjort (undersøgelsesprincippet)
Borgerens ret til at få en forklaring på afgørelsens resultat (begrundelse).
Overholder myndigheden ikke de regler, vil det normalt medføre, at afgørelsen er ugyldig og
derfor ikke skal gælde for borgeren.
I børnesager er der desuden regler om, hvilke oplysninger kommunen skal have tilvejebragt, inden
sagen forelægges for Børn og unge-udvalget.
Når det er muligt, afhjælper/reparerer Ankestyrelsen formelle fejl ved selv at træffe en afgørelse,
der overholder de formelle regler. I de tilfælde stadfæster Ankestyrelsen eksempelvis kommunens
afgørelse, men gør samtidig i vores afgørelse opmærksom på, at der er sket formelle fejl i
sagsbehandlingen.
I andre tilfælde foreligger de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger i sagen til, at Ankestyrelsen
kan træffe afgørelse om anbringelse, men Ankestyrelsen kan samtidig pålægge kommunen at
rette op på fejlen. Kommunen kan fx få et pålæg om at revidere en handleplan, der ikke er
revideret inden for lovens frister.
Hvis Ankestyrelsen vurderer, at en fejl er så alvorlig, at den fører til, at Børn og unge-udvalgets
afgørelse skal ophæves, har Ankestyrelsen i børnesager mulighed for at træffe en ny afgørelse. Det
følger af Ankestyrelsens egen-drift beføjelse efter servicelovens § 65.
4
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Ankestyrelsen skal betragte dokumentation fra kommunerne i sager om tvangsfjernelser, der indbringes for Ankestyrelsen, til social- og ældreministeren
Det kan eksempelvis forekomme, hvis der er alvorlige fejl i forvaltningens indstilling, manglende
børnefaglig undersøgelse eller handleplan i sagen, eller at børn og unge-udvalget ikke har truffet
afgørelse over for de rette parter. Er der i disse sager - på trods af fejl - tilstrækkelige oplysninger i
sagen til, at der kan træffes en afgørelse, kan Ankestyrelsen træffe afgørelse om anbringelse,
således at barnet eller den unge forbliver anbragt, med pålæg til kommunen om at rette op på
fejlen inden for en fastsat frist.
Domstolsbehandling af børnesager
Domstolene fortager en prøvelse af alle elementer i Ankestyrelsens afgørelse. Det vil sige, at
domstolene også prøver Ankestyrelsens skøn. Domstolene foretager altså deres egen vurdering af
sagens samlede oplysninger.
I byretten afgøres sagen af dommeren og to børnesagkyndige.
Domstolene stadfæster Ankestyrelsens afgørelse i 99 pct. af tvangsanbringelsessagerne.
Retssikkerhedsgarantier for forældre og børn og unge over 12 år
Lovgivningen sætter rammerne for, hvilke oplysninger indstillingen fra kommunen til Børn og
unge-udvalget skal indeholde. Dommeren i Børn og unge-udvalget påser, at disse krav er
overholdt.
Børn over 12 år og forældrene har ret til
advokatbistand,
når en sag skal behandles i Børn og unge-
udvalget (en advokat til barnet og en til forældrene).
Både børn og unge over 12 år og forældre har også ret til en advokat, når sagen behandles i
Ankestyrelsen. Det er en ret, som næsten alle forældre og børn og unge benytter sig af.
Advokatens honorar betales af kommunen.
Børn og unge over 12 år og deres forældre har ret til at
se alle sagens akter
og til at møde i børn-
og ungeudvalget og i Ankestyrelsen og
udtale
sig, inden der træffes afgørelse.
På mødet kan både forældre og barnet eller den unge deltage og sige deres mening og supplere
med oplysninger, hvis de synes, at der mangler oplysninger eller dokumenter i sagen, eller hvis de
er uenige i kommunens udlægning.
Der er en let og omkostningsfri adgang til at få sagen prøvet ved
domstolene,
i første række
byretten. Både børn og unge over 12 år og forældre har ret til advokat også ved behandlingen af
sagen ved byretten.
Hvis forældrene er uenige i byrettens afgørelse, kan de bede om Procesbevillingsnævnets
tilladelse til at få sagen for landsretten.
Der medvirker dommere/jurister og børnesagkyndige og parterne har advokat i alle led i
afgørelseskæden.
5
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Ankestyrelsen skal betragte dokumentation fra kommunerne i sager om tvangsfjernelser, der indbringes for Ankestyrelsen, til social- og ældreministeren
2598635_0006.png
Tal om børnesager
Tabel 1 viser antallet af mødebehandlede klagesager i Ankestyrelsen efter serviceloven § 58 om
anbringelse uden for hjemmet uden samtykke. Tabellen viser både antallet af mødebehandlede
sager vedrørende klager om godkendelse af foreløbige afgørelser om anbringelse, samt endelige
afgørelser om anbringelse.
Tabel 1. Mødebehandlede klagesager i ankestyrelsen efter
serviceloven § 58 fordelt på udfald og år
2018 2019 2020 2021
Stadfæstelse
Ophævelse
I alt
Stadfæstelsesprocent
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem
719
6
725
745
11
756
791
49
840
659
30
689
99% 99% 94% 96%
Domstolssager
Ca. 74 pct. af Ankestyrelsens afgørelser fra 2019 og 2020 blev indbragt for domstolene.
Tabel 2. Afgjorte retssager efter § 58 fordelt på udfald og år
2018 2019 2020
Ankestyrelsen medhold
Ankestyrelsen ikke medhold
I alt
Medholdsprocent
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem
419
13
432
502
7
509
453
4
457
2021
433
4
437
99%
97% 99% 99%
Dissens
For 2020 og 2021 har Ankestyrelsen mødebehandlet ca. 3000 sager om tvangsmæssige
foranstaltninger over for børn og unge. Der er afgivet dissens i 22 af sagerne, hvilket altså er i
mindre end 1 pct. af sagerne.
6
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Ankestyrelsen skal betragte dokumentation fra kommunerne i sager om tvangsfjernelser, der indbringes for Ankestyrelsen, til social- og ældreministeren
2598635_0007.png
Pålæg
2020
Pålæg fra Ankestyrelsen (antal sager)
373
2021
273
2022 (1. kvartal)
96
*I 3 sager er tilsynet blevet bedt om at følge op på pålægget
Ankestyrelsens kompetence som tilsynsmyndighed i forhold til sagsbehandling på
børneområdet
Ankestyrelsen fører tilsyn med lovligheden af kommunernes sagsbehandling på børneområdet.
Ankestyrelsen fører således tilsyn med fx kommunernes praksis vedrørende hjælp og støtte til
børn og unge efter serviceloven.
Dette tilsyn omfatter også kommunernes forberedelse og indstilling af sager til Børn og unge-
udvalgenes afgørelser, ligesom det er kommunalbestyrelsernes ansvar, at de afgørelser, Børn og
unge-udvalgene træffer, bliver ført ud i livet.
Ankestyrelsen har som tilsynsmyndighed ikke kompetence til at tage stilling til de afgørelser, som
de kommunale Børn og unge-udvalg træffer.
7