Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2487498_0001.png
Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 791
Offentligt
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6019
Doknr.
462087
Dato
14-09-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 20. august 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 791 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 791:
”Kan
ministeren oplyse, hvor ofte der iværksættes børnesagkyndige
undersøgelser i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, og
kan ministeren endvidere oplyse, om de børnesagkyndige undersøgelser altid
gennemføres af autoriserede psykologer med speciale i børnepsykologi/-
psykoterapi eller af børnepsykiatere?”
Svar:
Om behandlingen af de komplekse § 7-sager, der er sager med risikofaktorer
som fx vold og misbrug, fremgår det af familieretshusloven, at sagerne udredes
af Familieretshuset, der sørger for tværfaglig behandling, undersøgelse og
oplysning af sagen, herunder belysning af forældrenes personlige egenskaber
og deres evne til at drage omsorg for barnet, når det er relevant. § 7-sagerne
behandles således tværfagligt af Familieretshusets børne- og familiefaglige
medarbejdere og juridiske sagsbehandlere, ligesom Familieretshuset
samarbejder med kommunen, hvor det er relevant. Centralt for samarbejdet er,
at Familieretshuset kan oplyse sagen tilstrækkeligt til, at familieretten kan
træffe afgørelse om en helhedsorienteret løsning for familien.
Det følger videre af loven, at der skal foretages en børnesagkyndig
undersøgelse som led i oplysningen af sagen, medmindre en sådan
undersøgelse ikke er nødvendig for afgørelsen af sagen.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Familieretshuset, der har
oplyst, at der kan være flere grunde til, at det konkret vurderes, at der ikke skal
gennemføres en børnesagkyndig undersøgelse i den enkelte § 7-sag. Det vil
således ikke være relevant at gennemføre en børnesagkyndig undersøgelse i
sager, hvor kommunen for nyligt har gennemført en børnefaglig undersøgelse,
som i tilstrækkeligt omfang besvarer de spørgsmål, som det ville være relevant
at få besvaret i en børnesagkyndig undersøgelse. I andre sager vil
iværksættelse af et overvåget samvær være mere relevant til belysning af
problemstillingerne i sagen. Familieretshuset har oplyst følgende om antallet af
børnesagkyndige undersøgelser:
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om ministerens kommentar til kronikken "Eksperter: Det er en skændsel, at den ene forælder belønnes for at skade den andens samvær med børnene, til social- og ældreministeren
2487498_0002.png
Børnesagkyndige undersøgelser (1. halvår 2021)
Total antal ansøgninger § 7
Heraf antal børnesagkyndige undersøgelser
5.272*
83
Anm: Tallet dækker over antallet af oprettede styringsakter i Familieretshusets sagsbehandlingssystem, som
oprettes pr. ansøgning. Der kan være flere styringsakter på én sag (én familie), eksempelvis hvis der både søges
om samvær, forældremyndighed og midlertidigt kontaktbevarende samvær. Antallet af ansøgninger vil derfor
være større end antallet af sager.
Kilde: Familieretshuset
Familieretshuset oplyser endvidere, at børnesagkyndige undersøgelser altid
gennemføres af autoriserede psykologer med særlige kompetencer inden for
børneområdet. Psykologer i Familieretshusets Børneenhed kvalitetstjekker
efter beskrevne retningslinjer undersøgelserne.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2