Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2487497_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 7445
Doknr.
490777
Dato
25-11-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 29. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 46 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 46:
”Vil ministeren kommentere kronikken ”Eksperter: Det er en skændsel, at den
ene forælder belønnes for at skade den
andens samvær med børnene” fra
Politiken d. 26. oktober 2021?”
Svar:
I kronikken, som jeg er bedt om at kommentere, beskrives, hvordan nogle
forældre chikanerer den anden forælder ud af barnets liv, og det antydes, at
det familieretlige system belønner sådan adfærd.
Som jeg ved flere lejligheder har tilkendegivet, er det fuldstændigt
uacceptabelt, hvis en forælder uden grund forhindrer den anden forælder i at
se barnet efter et samlivsbrud. For langt de fleste børn er det naturligvis bedst
at have kontakt til begge forældre. Det er da også det klare udgangspunkt i
lovgivningen, og sådan det fungerer i langt de fleste skilsmissefamilier, hvor
forældrene samarbejder til barnets bedste.
Desværre er der forældre, der ikke er deres ansvar for at samarbejde bevidst,
og det skal lovgivningen og systemet sætte ind overfor, hvilket da også
allerede sker i dag. Fx er der med chikanepakken fra 2015 indført mulighed for
hurtigt at fastsætte kontaktbevarende samvær.
Et afslag på kontaktbevarende samvær betyder ikke, at der ikke kan træffes en
”almindelig” midlertidig afgørelse om samvær.
Der kan således, når den
nærmere undersøgelse er foretaget, fastsættes samvær mellem barn og
forælder, hvis det vurderes bedst for barnet. Der kan i den forbindelse også
fastsættes vilkår om, at samværet skal overvåges.
Det er også i lovgivningen særskilt fremhævet, at det i vurderingen af, hvem
der skal have forældremyndigheden eller barnets bopæl, kan indgå, at den ene
forælder uden grund har forsøgt at hindre den anden forælders kontakt til
barnet. Flere domme, som jeg tidligere har sendt til udvalget, viser da også, at
samarbejdschikane kan koste den ene forælder forældremyndigheden og
bopælen.
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om ministerens kommentar til kronikken "Eksperter: Det er en skændsel, at den ene forælder belønnes for at skade den andens samvær med børnene, til social- og ældreministeren
2487497_0002.png
Det er dog helt centralt, at alle afgørelser efter forældreansvarsloven skal
træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Hvis et barn er voldsomt i klemme i
forældrenes konflikt, så skal hensynet til barnet komme før hensynet til
forælderen, og derfor kan systemet
ikke bare udpege en ”skyldig” og undlade
at se på, hvad der er bedst for barnet. Som jeg tidligere har oplyst udvalget, så
tillægges skyldsspørgsmålet heller ikke betydning i samværssager i de andre
nordiske lande.
Det tilkendegives også i kronikken, at sagerne bør undersøges tilstrækkeligt,
og at der bør gennemføres børnesagkyndige undersøgelser i § 7-sagerne. Jeg
henviser til min tidligere besvarelse af SOU alm. del spørgsmål 791 (vedlagt).
Endelig er jeg enig med kronikkens forfattere i, at lange ventetider er et
problem, og derfor har regeringen afsat betydelige midler til Familieretshuset.
Løbende statusrapporter fra Familieretshuset, som jeg hvert kvartal sender til
ordførerne, viser, at Familieretshusets driftsplansprognose fortsat følger
udviklingen af den prognose, der lå til grund for den politiske aftale om
nedbringelse af ventetider fra november 2020.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
SOU alm. del
svar på spm. 791.
2