Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2597479_0001.png
Kommunerne
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2020 - 12861
Doknr.
578344
Dato
14-06-2022
Kære borgmestre
VIVE har netop offentliggjort undersøgelsen ”Børn med grønlandsk
baggrund, der er anbragt i Danmark – fra danske kommuner” om
sagsbehandlingen i kommunerne i sager om familier med grønlandsk
baggrund.
Undersøgelsen peger på, at der er usikkerhed om reglerne på en række
områder i forbindelse med hensyntagen til sprog og kultur herunder vedr.
tolkning, afvikling af samvær, valg af anbringelsessted mm.
Jeg vil derfor gerne tydeliggøre, at:
I forbindelse med sagsbehandlingen i kommunen følger det af
forvaltningslovens § 7, stk. 1, om vejledningspligten og den almindelige
forvaltningsretlige grundsætning om forvaltningens undersøgelsespligt,
at forvaltningsmyndighederne i almindelighed må sikre sig, at de er i
stand til at forstå og blive forstået af borgere, der retter henvendelse til
myndighederne om sager, der skal tages under behandling af
myndighederne. Efter omstændighederne må myndighederne således
om fornødent stille
tolke- og oversættelsesbistand
til rådighed for
den pågældende.
Ved afvikling af
samvær
kan der være behov for særlige tiltag, hvis
forældrene ikke taler dansk. Det er således centralt, at forældrene og
barnet eller den unge ikke med tiden mister evnen til at kunne
kommunikere nuanceret på grund af sproglige problemer.
Ved
overvåget samvær
skal kommunen være opmærksom på, at hvis
forældrene taler et andet sprog end dansk, kan der opstå
vanskeligheder, hvis overvågeren ikke taler samme sprog, og
pågældende derfor ikke kan høre, hvis samtalen mellem forælderen og
barnet eller den unge forløber på en måde, der kan være skadelig.
Svaret kan her ikke være at forbyde barn og forældre at tale på deres
modersmål. I stedet skal kommunen overveje, om det er nødvendigt at
vælge en overvåger, der taler samme sprog som forælderen.
Ved
udpegning af kontaktperson
for børn og unge med anden
baggrund end dansk bør kommunen overveje, om der er særlige
forhold i forbindelse hermed, som man bør være opmærksom på.
Eksempelvis kan det være relevant at finde en person, der taler
forældrenes sprog eller har forståelse for barnets eller den unges
baggrund.
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om ministeren vil sikre, at grønlandske børn der er anbragt i Danmark kan bevare forbindelsen til grønlandsk kultur og sprog f.eks. ved at sikre flere grønlandske plejefamilier i Danmark, til social- og ældreministeren
2597479_0002.png
Ved
valg af anbringelsessted
til børn og unge med anden baggrund
end dansk må kommunen tage tilbørligt hensyn til de særlige forhold,
som barnets eller den unges etniske, religiøse, kulturelle og sproglige
baggrund giver anledning til. Der må særligt lægges vægt på hensynet
til, at der skabes sammenhæng i barnets eller den unges opvækst, og
herunder om at have forståelse for de vilkår, der kan gøre det sværere
for forældre og børn at håndtere en anbringelse: Det kan f.eks. være
sprogproblemer, andre samfundsforståelser, eller forhold som at
anbringelsesstedet mangler personale med samme etniske baggrund
eller personale med forståelse for familiens etniske baggrund.
For de af jer, for hvis kommune det er relevant, vil jeg gøre opmærksom på, at
VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) i
Socialstyrelsen bl.a. tilbyder rådgivning til kommunerne på myndighedsniveau i
enkeltsager. Det betyder, at VISO rådgiver om socialfaglig kvalitet i
sagsbehandlingen i sager med bl.a. højkonflikt, samarbejdsvanskeligheder,
komplekse problemstillinger, uenigheder om indsats, langvarige sagsforløb og
andet. I kan henvende jeg til VISO, for at høre mere om dette rådgivningstilbud.
Afslutningsvist vil jeg fremadrettet gerne bede jer være særligt opmærksomme
på ovenstående i den sagsbehandling I har med familier med grønlandsk
baggrund.
Til jeres orientering har jeg vedlagt omtalte undersøgelse fra VIVE her til
brevet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2