Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2597478_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 3142
Doknr.
577468
Dato
22-06-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 25. maj 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 458 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 458:
”Vil ministeren sikre, at grønlandske børn der er anbragt i Danmark
kan bevare
forbindelsen til grønlandsk kultur og sprog f.eks. ved at sikre flere grønlandske
plejefamilier i Danmark, eller ved at tilbyde undervisning i grønlandsk sprog og
kultur til børnene? Der henvises til VIVEs rapport ”Børn med grønlandsk
baggrund, der er anbragt i Danmark
– fra danske kommuner” fra maj 2022.”
Svar:
Jeg kan oplyse, at kommunerne allerede i dag ved valg af anbringelsessted
skal tage hensyn til eventuelle særlige forhold, som barnets eller den unges
etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund giver anledning til. Der må
særligt lægges vægt på hensynet til, at der skabes sammenhæng i barnets
eller den unges opvækst.
Jeg kan desuden oplyse, at kommunerne skal være opmærksom på, i
forbindelse med samvær med forældre eller netværk under en anbringelse, at
der kan være behov for særlige tiltag, hvis forældrene ikke taler dansk. Det er
således centralt, at forældrene og barnet eller den unge ikke med tiden mister
evnen til at kunne kommunikere nuanceret på grund af sproglige problemer.
For at sikre, at landets kommuner er opmærksom på ovenstående, har jeg på
baggrund af resultaterne fra VIVEs nye undersøgelse
”Børn med grønlandsk
baggrund, der er anbragt i Danmark
– fra danske kommuner”
fra maj 2022,
netop sendt vedlagte brev til kommunerne, der tydeliggøre dette.
Jeg synes, at VIVEs undersøgelse har mange spændende og interessante
resultater, som jeg bestemt vil tage med videre til den fremtidige styrkelse af
området og sagsbehandlingen i kommunerne.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1: Brev til kommunerne.
1