SOU, Alm.del - 2021-22 - Foreløbigt svar på spørgsmål 455: MFU spm. om, hvordan det sociale system, herunder Ankestyrelsen, skal reagere i sager, hvor børn er tvangsfjernet på grund af anklager om strafbare forhold, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Ældreudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2022 - 3140

Doknr.

577657

Dato

22-06-2022

Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 25. maj 2022 stillet følgende

spørgsmål nr. 455 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt

(SF).

Spørgsmål nr. 455:

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan det sociale system, herunder

Ankestyrelsen, skal reagere i sager, hvor børn er tvangsfjernet på grund af

anklager om strafbare forhold, hvor sagen enten henlægges, eller forældre

frikendes, herunder hvor hurtigt børnene skal flyttes hjem til deres forældre

igen, når der viser sig ikke at være hold i anklagerne, og vil ministeren i den

forbindelse redegøre for, hvorvidt familien eller børnene kan pålægges at

betale sagsomkostningerne i sådanne sager?”

Svar:

Jeg kan indledningsvist oplyse, at en anbringelse uden samtykke alene kan

iværksættes, når der er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed

eller udvikling lider alvorlig skade på grund af fx utilstrækkelig omsorg, og når

der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets

eller den unges ophold i hjemmet. Afgørelsen træffes af kommunens børn og

unge-udvalg og kan påklages til Ankestyrelsen af forældremyndighedens

indehaver og barnet eller den unge, der er fyldt 12 år.

Ved behandling af klager over afgørelser om anbringelse uden samtykke

gælder en række særlige krav af hensyn til barnets eller den unges bedste og

retssikkerheden for barnet eller den unge og forældrene. Det indebærer, bl.a.,

at forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge har ret til gratis

advokatbistand under klagesagens behandling.

Ankestyrelsens afgørelse i tvangsmæssige sager kan kræves forelagt for

retten, og parternes ret til gratis advokatbistand gælder også her. Som parter

anses forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år, uanset

om den pågældende har krævet afgørelsen forelagt for retten. Byrettens

afgørelse kan som udgangspunkt ikke indbringes for landsretten.

Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til at anke, hvis sagen er af

principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler herfor.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg desuden indhentet bidrag fra

Ankestyrelsen, som har oplyst følgende:

SOU, Alm.del - 2021-22 - Foreløbigt svar på spørgsmål 455: MFU spm. om, hvordan det sociale system, herunder Ankestyrelsen, skal reagere i sager, hvor børn er tvangsfjernet på grund af anklager om strafbare forhold, til social- og ældreministeren

”Ankestyrelsen kan oplyse, at der først kan ske hjemgivelse til forældrene af et

barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, efter at kommunen har

truffet afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde. Dette

fremgår af servicelovens § 68, stk. 2. Dette gælder uanset årsagen til

anbringelsen. Når hjemgivelsesperioden er forløbet, skal barnet eller den unge

hjem.

Det er vigtigt, at hjemgivelsen er godt forberedt og sker så skånsomt som

muligt. Forud for en hjemgivelse skal kommunen revidere handleplanen, jf.

servicelovens § 140, og angive den videre indsats i forbindelse med

hjemgivelsen.

Hvis barnet eller den unge er frivilligt anbragt, skal kommunen behandle

anmodningen om hjemgivelse og træffe afgørelse senest 7 dage fra

forældremyndighedsindehaverens anmodning. Det samme gælder, hvis den

unge over 15 år anmoder om hjemgivelse. Hvis

forældremyndighedsindehaveren eller den unge over 15 år tilbagekalder

samtykket til en frivillig anbringelse, anses det som en anmodning om

hjemgivelse.

Hvis barnet eller den unge er anbragt uden samtykke, er der ingen frist i loven

for, hvornår kommunen skal have behandlet anmodningen, men anmodningen

bør behandles inden for rimelig tid, hvilket beror på en konkret vurdering i den

enkelte sag.

Kommunen er ikke forpligtet til at behandle en anmodning om hjemgivelse i

den periode, hvor en sag er under behandling i Ankestyrelsen eller ved retten,

jf. servicelovens § 68, stk. 6.

Kommunen kan efter servicelovens § 68, stk. 7, afvise at behandle en

anmodning fra forældremyndighedsindehaveren om hjemgivelse af et barn

eller en ung, når der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos

barnet eller den unge, forældremyndighedsindehaveren eller

anbringelsesstedet. Hvis kommunen vurderer, at der ikke er sket væsentlige

ændringer i de relevante forhold, kan kommunen træffe afgørelse om afvisning

af at behandle anmodningen. Adgangen til at afvise at behandle anmodninger

om hjemgivelse omfatter alene anmodninger fra

forældremyndighedsindehaveren. Hvis anmodningen kommer fra den unge

over 15 år, skal kommunen altid realitetsbehandle anmodningen. Kommunens

afvisning af at realitetsbehandle anmodningen kan påklages til Ankestyrelsen.

Såfremt kommunen vurderer, at der er sket væsentlige ændringer i de

relevante forhold, skal kommunen realitetsbehandle anmodningen. Kommunen

skal foretage en videre oplysning af sagen i det omfang, der er behov for det.

Kommunen kan herefter enten træffe afgørelse om hjemgivelse og

hjemgivelsesperiode eller forelægge sagen for børn og unge-udvalget til

fornyet afgørelse om anbringelse efter servicelovens § 58 eller § 68 a.

Ved væsentlige ændringer af barnets eller den unges eller

forældremyndighedsindehaverens forhold forstås, at forhold hos barnet eller

den unge eller forældremyndighedsindehaveren, som anbringelsen uden

samtykke var helt eller delvist begrundet i, er ændret betydeligt og i en positiv

retning for barnet eller den unge.

Af hensyn til barnets eller den unges behov for kontinuitet og stabilitet er det af

stor betydning, at ændringer af forældremyndighedsindehaverens eller barnets

eller den unges forhold må antages at have den fornødne varighed og ikke

alene er af forbigående karakter. Hvornår det må antages, at ændringer har

den fornødne varighed, vil bero på en konkret og individuel vurdering af

forholdene i den enkelte sag og under hensyn til barnets eller den unges

støttebehov.

Hvis kommunen vurderer, at der

–

uanset at et eller flere relevante forhold er

væsentligt ændrede

–

ikke er grundlag for at hjemgive barnet eller den unge, vil

kommunen skulle forelægge sagen til afgørelse i kommunens børn og unge-

udvalg. Der er ikke fastsat nogen tidsfrist for, hvor hurtigt sagen skal

forelægges udvalget. Det vil afhænge af den konkrete sag, som altid skal være

tilstrækkeligt belyst, inden den forelægges for børn og unge-udvalget.

At Anklagemyndigheden beslutter at indstille en efterforskning og frafalde en

sigtelse, er således ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der ikke længere

er et anbringelsesgrundlag, og at betingelserne for at hjemgive et barn eller en

ung i øvrigt er til stede. Det beror på en konkret og individuel vurdering i den

enkelte sag.”

Der spørges endvidere til muligheden for at pålægge sagens parter at betale

sagsomkostningerne i sådanne sager. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der

ikke er regler i den sociale lovgivning, der kan pålægge parterne at afholde

udgifter til sagsomkostninger i forbindelse med behandling af klager over

afgørelser om anbringelse uden samtykke. Der er generelt i den sociale

lovgivning ikke bestemmelser, der regulerer afholdelse af udgifter til sagens

omkostninger i en retssag ud over regler om afholdelse af salær til advokater i

de sager, hvor parterne har ret til gratis advokatbistand, som er beskrevet

ovenfor.

Besvarelsen af spørgsmålet forudsætter således bidrag fra Justitsministeriet,

og Social- og Ældreministeriet er derfor i dialog med Justitsministeriet herom.

Det har desværre ikke været muligt inden for fristen. Den endelige besvarelse

af denne del af spørgsmålet vil derfor blive fremsendt til udvalget snarest

muligt.

Med venlig hilsen

Astrid Krag