Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2597144_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Christiansborg
7. juni 2022
Svar på Social- og Ældreudvalgets spørgsmål nr. 454 (Alm. del) af
7. juni 2022 stillet efter ønske fra Liselott Blixt (UFG)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om ministeren finder det forsvarligt, at den hjælp
kommunerne yder til ukrainske flygtninge skal tælle med i servicerammen, hvilket
betyder, at der bliver mindre hjælp til danske borgere?
Svar
Kommunernes udgifter direkte relateret til tilstrømningen af fordrevne fra Ukra-
ine kan afholdes uden for udgiftslofterne i 2022, jf. BEK nr. 709 af 24/05/2022
Bekendtgørelse om undtagelse af udgifter fra udgiftslofterne i 2022 afledt af den russiske invasion
af Ukraine,
hvor det fremgår, at udgiftslofterne i 2022 ikke omfatter udgifter di-
rekte målrettet forhold afledt af den russiske invasion af Ukraine, herunder udgif-
ter relateret til tilstrømningen af fordrevne fra Ukraine. Det kommunale udgifts-
loft udgør en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til service (ser-
vicerammen).
Regeringen og KL er med
Aftale om kommunernes økonomi for 2023
enige om at følge
udviklingen tæt. I lyset af usikkerheden er parterne enige om senere på året at
følge op på økonomien i 2022, når der er større klarhed over situationen, herun-
der kommunernes nettomerudgifter for 2023. Der er på den baggrund enighed
mellem regeringen og KL om, at kommunerne kompenseres for nettomerudgifter
for 164 mio. kr. i 2022. Hertil kommer 50 mio. kr. i 2022 til overgangsordningen
med indkvartering og forplejning af fordrevne fra Ukraine.
Kompensationen er aftalt på baggrund af, at regeringen og KL den 11. marts 2022
indgik
Aftale om kommunernes håndtering af fordrevne ukrainere.
Med aftalen udtrykte
parterne enighed om at følge udviklingen tæt og håndtere de økonomiske merud-
gifter for 2022 i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for
2023. Regeringen har i et brev til KL den 6. april 2022 i forlængelse heraf under-
streget, at regeringen er indstillet på at sikre, at kommunerne under ét får dækket
nettomerudgifter, der vedrører fordrevne fra Ukraine.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 454: Spm., om ministeren finder det forsvarligt, at den hjælp kommunerne yder til ukrainske flygtninge skal tælle med i servicerammen, til finansministeren
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister