Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2581121_0001.png
Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsens
talepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Publikum og
programpunkt
SOU alm. del – samrådsspm. T-Y
19. maj 2022, kl. 13.45-15.15
SOU
10 minutter
Besvarelse af samrådsspørgsmål
SOU
Det talte ord gælder
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 449: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/5-22 om udligning på det specialiserede socialområde, til indenrigs- og boligministeren
2581121_0002.png
Indledende bemærkninger
•
Tak for invitationen til dette samråd.
•
Emnet for dagens samrådet har efterhånden været genstand
for en del spørgsmål fra Folketinget, samråd og en åben
høring i regi af SOU.
•
Men det er også et kompliceret emne med rigtig mange
facetter.
•
Der er som bekendt gennemført et analysearbejde om
betalingsforpligtelse og kommunale incitamenter for at få et
bedre grundlag for at vurdere spørgsmålet.
•
Lad mig kort gengive hovedresultaterne fra rapporten, der
blev offentliggjort juni 2021:
1.
For det første
viser rapporten, at der er en
udligningsvirkning, når en borger flytter kommune.
Virkningen er ikke entydig, men afhænger bl.a. af
borgerens alder, og hvordan borgeren i øvrigt tæller
med i enkelte socioøkonomiske kriterier, som indgår i
udligningen. Virkningen vil komme med nogle års
forsinkelse, og skal i øvrigt ses i forhold til flere andre
hensyn, som kommunerne har i forbindelse med en
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 449: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/5-22 om udligning på det specialiserede socialområde, til indenrigs- og boligministeren
2581121_0003.png
visitation. Det vil jeg komme nærmere ind på i
besvarelsen af samrådsspørgsmålene.
2.
For det andet
er det ikke nyt, at der er virkninger i
udligningssystemet. De største virkninger var der
således også før udligningsreformen.
•
Jeg vil også indledningsvist minde om, at formålet med
udligningssystemet er at sikre mere lige muligheder for
kommuner til at levere offentlig service i hele landet.
•
Der er ikke tale om et system, som skal kompensere
kommunernes udgifter én til én for konkrete indsatser eller
for den enkelte borgere. Det er derimod et system, som skal
fange og udligne nogle helt overordnede forskelle i
udgiftsbehov og beskatningsgrundlag på tværs af
kommunerne. Den opgave løser systemet.
•
Jeg vil nu svare på de enkelte spørgsmål.
Samrådsspørgsmål T:
[Finder social- og ældreministeren og indenrigs- og
boligministeren, at det er acceptabelt, at kommuner, der visiterer
en borger til et bosted uden for kommunegrænsen, alene som
følge af udligningsordningen vil have et årligt økonomisk tab,
2
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 449: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/5-22 om udligning på det specialiserede socialområde, til indenrigs- og boligministeren
2581121_0004.png
der kan beløbe sig til op mod 250.000 kr., og vil ministrene
redegøre for, hvilke initiativer regeringen påtænker at sætte i
værk for at rette op på denne skævhed i udligningssystemet, samt
for hvordan ministrene forholder sig til de forslag til løsninger på
udligningssystemets skæve incitamenter på det specialiserede
socialområde, som er skitseret i en henvendelse fra DH og en
række øvrige organisationer til Folketingets social- og
ældreudvalg?]
Svar:
•
I forhold til spørgsmål T vil jeg gerne slå fast, at det som
udgangspunkt er et logisk princip, at der flytter finansiering
med i tilskuds- og udligningssystemet, når en borger flytter
bopælskommune.
•
Der nævnes i spørgsmålet et udligningstab på 250.000 kr.
Jeg vil gerne understrege, at analysearbejdet viste et bredt
billede af virkningerne, som for voksne typisk var på under
200.000 kr. og for børn på under 70.000 kr.
•
Der skal ikke herske tvivl om, at regeringen helst ser, at
tilskuds- og udligningssystemet ikke i sig selv påvirker
3
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 449: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/5-22 om udligning på det specialiserede socialområde, til indenrigs- og boligministeren
2581121_0005.png
kommunernes visitation til konkrete indsatser i forhold til
en borger.
•
Og denne regering har også et stort fokus på, at borgerne får
de rette tilbud. Der er netop også derfor regeringen
igangsatte en samlet evaluering af det specialiserede
socialområde. Det vil social- og ældreministeren kunne sige
mere om.
•
DH m.fl. har, som det nævnes i spørgsmålet, fremsendt et
forslag om at imødegå virkningerne i udligningssystemet
med en form for tillæg eller udligning knyttet til de
mellemkommunale refusioner.
•
På den ene side er det positivt, at dette forslag tager
udgangspunkt i det analysearbejde, der er lavet og ser
bredere end på ændringer i udligningssystemet.
•
På den anden side vil jeg fremhæve overvejelserne i
professor Per Nikolaj Bukhs oplæg til Social- og
Ældreudvalgets høring den 19. januar 2022: Her peges der
på, at det af DH m.fl. foreslåede tillæg vil kunne komplicere
og øge omkostningen til administrationen. Der peges også
på, at det foreslåede tillæg i sig selv vil kunne indføre en
4
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 449: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/5-22 om udligning på det specialiserede socialområde, til indenrigs- og boligministeren
2581121_0006.png
”dysfunktionel incitamentsstruktur” og dermed øge risikoen
for, at kommuner vil lade økonomiske hensyn dominere
over faglige hensyn.
•
Hvorvidt man ser et behov for nye tiltag handler vel
grundliggende om, hvor stor betydning, man tror,
sagsbehandlere tillægger en mulige udligningsvirkning, når
de visitere en borger til en indsats
–
Også set i forhold til
særligt lovkrav om faglige hensyn. Visitationen skal være
fagligt funderet, underbygge en helhedsorienteret og
forebyggende indsats for den enkelte borger og samtidig
være økonomisk ansvarlig
–
men kommunerne må ikke
vælge, udsætte, indstille eller reducere en indsats alene ud
fra økonomiske overvejelser. Det er ret centralt at holde fast
i.
•
Udligningsvirkningens betydning skal også set i forhold til
andre økonomiske forhold som bl.a. prisen på det sociale
tilbud. Og her spiller det utvivlsomt også en rolle, at det er
betalingskommunen, som modtager refusion fra den
centrale refusionsordning for de særligt dyre enkeltsager
uanset, hvilken kommune tilbuddet ligger i.
5
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 449: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/5-22 om udligning på det specialiserede socialområde, til indenrigs- og boligministeren
2581121_0007.png
•
Hertil kommer, at reglerne for mellemkommunal refusion
også er ganske komplicerede, hvilket gør det vanskeligt for
kommunerne at danne sig et præcist billede af økonomiske
virkninger ved en visitation af borgere til tilbud i andre
kommuner.
•
Endelig skal det bemærkes, at borgeren har en ret til at
vælge, når der fx er tale om længerevarende botilbud.
Borgeren kan derfor vælge et tilbud uden for kommunen,
som er fagligt og økonomisk forsvarligt.
Samrådsspørgsmål U:
[Vil social- og ældreministeren og indenrigs- og boligministeren
redegøre for, hvordan ministrene vil sikre, at ændringen i
udligningssystemet med fjernelse af
betalingskommunefolketallet, ikke kommer til at ramme de
borgere, som har brug for et specialiseret tilbud uden for egen
kommune, når kommunerne kan få en økonomisk fordel ved at
beholde borgeren i et tilbud inden for egen kommunegrænse?]
Svar:
•
I forhold til samrådsspørgsmål U vil jeg gerne igen
understrege, at de omtalte udligningsvirkninger ikke går
væk ved at tilbagerulle en del af udligningsreformen. Det
6
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 449: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/5-22 om udligning på det specialiserede socialområde, til indenrigs- og boligministeren
2581121_0008.png
gælder også i forhold til aftalen om ikke at anvende
oplysninger om betalingsforpligtigelse i det indbyggertal,
som tidligere indgik nogle steder i udligningsberegningen.
•
Jeg vil også gerne minde om, at aftalen om ikke længere at
bruge oplysningerne om betalingsforpligtigelse var
begrundet i en usikkerhed om kvaliteten af oplysningerne.
•
I forhold til bekymringen for at ændringen vil påvirke
kommunernes visitation, må jeg fastholde, at visitationen
skal være fagligt funderet, underbygge en helhedsorienteret
og forebyggende indsats for den enkelte borger og samtidig
være økonomisk ansvarlig. Det følger af serviceloven.
Kommunerne må ikke vælge, udsætte, indstille eller
reducere en indsats alene ud fra økonomiske overvejelser.
Samrådsspørgsmål V:
[Vil social- og ældreministeren og indenrigs- og boligministeren
redegøre for, hvordan ministrene vil sikre, at mennesker med
behov for et specialiseret tilbud, som ligger ud over, hvad der kan
leveres inden for kommunegrænsen, vil blive tilbudt det rette
faglige tilbud, når det nuværende udligningssystem giver
kommunerne en økonomisk fordel ved at beholde borgeren i et
tilbud indenfor egen kommunegrænse, og når bl.a.
7
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 449: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/5-22 om udligning på det specialiserede socialområde, til indenrigs- og boligministeren
2581121_0009.png
Socialrådgiverne har dokumenteret, at økonomi spiller en
væsentlig rolle for kommunernes visitation?]
Svar:
•
Vi lytter selvfølgelig til, hvad Socialrådgiverne siger. Derfor
har Dansk Socialrådgiverforening også været tæt inddraget i
evalueringen af det specialiserede socialområde.
•
Samrådsspørgsmålet tager imidlertid udgangspunkt i, at
analyser skulle have dokumenteret, at økonomi spiller en
rolle for kommunernes visitation.
•
Rapporten fra analysearbejdet gengiver imidlertid også fx
en undersøgelse fra Ankestyrelsen af visitationspraksis i
nogle kommuner, som peger på, at sagsbehandlernes
vigtigste prioritering er at finde en plads, der bedst egner sig
til den enkelte borgers behov.
•
Hvis udligningssystemet har stor betydning, skulle det
desuden allerede have præget visitationen inden
udligningsreformen.
•
De tal, vi har, indikerer imidlertid ikke, at andelen, der bor i
tilbud uden for handlekommunen, er faldende.
8
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 449: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/5-22 om udligning på det specialiserede socialområde, til indenrigs- og boligministeren
2581121_0010.png
•
Ser vi fx på længerevarende botilbud efter servicelovens §
108 var andelen af personer i botilbud uden for
handlekommunen i alt 52 pct. i 2015 mod 58 pct. i 2020.
•
Analysearbejdet tyder også på, at mange kommuner både
køber og sælger tilbudspladser.
Samrådsspørgsmål W og X:
[Spm. W: Vil social- og ældreministeren og indenrigs- og
boligministeren redegøre for, hvordan ministrene vil sikre, at
betænkningen til L 196 af 18. juni 2020 efterkommes?]
[Spm. X:Vil indenrigs- og boligministeren og social- og
ældreministeren redegøre for, hvad der menes i svaret på SOU
alm. del - spørgsmål 194 af 21. februar 2022 og redegøre for,
hvem ministrene forventer retter op på en skævvridning
–
når
indenrigs- og boligministeren svarer: "Som jeg tidligere har
tilkendegivet, skal der samles samlet op på evalueringen af det
specialiserede socialområde, når denne foreligger. Her er alle
forslag selvfølgelig også velkomne?]
Svar:
•
I forhold til samrådsspørgsmål W og X vil jeg indledningsvis
bemærke, at vi efter at have analyseret problemstillingen
9
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 449: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/5-22 om udligning på det specialiserede socialområde, til indenrigs- og boligministeren
2581121_0011.png
står med en bedre viden end ved lovbehandlingen af
udligningsreformen.
•
Jeg mener ikke, at rapporten giver grundlag for at sige, at
udligningssystemet generelt har betydet en
uhensigtsmæssig adfærd i kommunernes visitation på
socialområdet. Det tyder de tal, som jeg refererede før,
heller ikke på.
•
Når vi har henvist til at afvente den samlede evaluering af
det specialiserede socialområde, er det fordi, der er tale om
et stort og komplekst område. Og fordi udligningssystemet
alene ikke vil kunne sikre, at alle borgere får de rette tilbud.
•
Men regeringen er åben for at drøfte de forslag, som
Folketingets partier måtte have. Sådan som vi har
tilkendegivet i svaret på SOU alm. del
–
spørgsmål nr. 194 af
21. februar 2022.
Samrådsspørgsmål Y:
[Vil indenrigs- og boligministeren og social- og ældreministeren
oplyse, hvilke initiativer ministrene vil tage for at efterkomme
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner og forskellige andre
10
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 449: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/5-22 om udligning på det specialiserede socialområde, til indenrigs- og boligministeren
2581121_0012.png
love, jf. L 196, 2020, og sikre, at udligningen ikke står i vejen for,
at mennesker får det fagligt rigtige tilbud, når Indenrigs- og
Boligministeriets rapport ”Afrapportering om
betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter” viser, at
kommuner, som visiterer borgere til botilbud uden for
kommunegrænsen, typisk mister 100.000-200.000 kr. i
udligningsindtægter pr. voksne borger pr. år?]
Svar:
•
I forhold til samrådsspørgsmål Y vil jeg gerne fastholde, at
spørgsmålet om kommunernes visitation er alt for
sammensat og komplekst til alene at handle om udligning.
Og der er således heller ikke grundlag for at sige, at
udligningen står i vejen for, at mennesker får det fagligt
rigtige tilbud.
•
Vi er nødt til at se spørgsmålet i en større sammenhæng og
inddrage nogle af de hensyn, som jeg har nævnt i
besvarelsen af samrådsspørgsmålene her i dag.
•
Tak for ordet.
11