Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2578558_0001.png
Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir
Anledning
Samråd om sagsbehandlingen i
Langeland Kommune
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Publikum og
programpunkt
17. maj kl. 16.30
Udvalgslokalet
10-11 minutter
Besvarelse af samrådsspørgsmål Ø
Social- og Ældreudvalget
Samrådsspørgsmål Ø
”Hvad er ministerens holdning til sagen, hvor Langeland Kommune angiveligt har
begået en række grove og systematiske fejl i sager om tvangsanbringelse af børn,
hvilket ifølge flere eksperter udgør et lovbrud og i den forbindelse redegøre for, om
det fortsat er holdningen fra regeringen – hvor statsministeren har slået sig op på at
være børnenes – at flere børn skal tvangsanbringes? Der henvises til indslag om
sagen fra radioprogrammet Reporterne på 24syv henholdsvis den 17. marts 2022,
den 18. marts 2022, 21. marts 2022, 22. marts 2022 og 24. marts 2022.”
Det talte ord gælder
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 441: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/5-22 om tvangsanbringelse af børn, til social- og ældreministeren
[Indledning]
Tak til spørgerne for denne lejlighed til at sætte fokus på et
meget vigtigt emne: hvordan vi skaber en bedre indsats for
udsatte børn og unge her i vores velfærdssamfund.
For alle børn fortjener en tryg opvækst. Børn har kun én
barndom, og den kan ikke gøres om. Derfor skal vi som
samfund gøre alt, hvad vi kan, for at beskytte dem mod
omsorgssvigt.
[Langeland Kommune]
Jeg bliver i dag for det første spurgt til min holdning til
Langeland Kommunes sagsbehandling i nogle konkrete
anbringelsessager, som der har været rejst kritik af i
medierne. Jeg håber, at spørgerne har forståelse for, at jeg
ikke kan kommentere de enkelte sager.
En god sagsbehandling er helt centralt for både børn og
forældres retssikkerhed. Og det er med til at sikre, at det er
de rette indsatser for barnet og familien, der sættes i værk.
Samtidig må vi nok også erkende, at sager om anbringelse
uden samtykke helt generelt er svære og indgribende sager
– og ofte sager, hvor forældrene sjældent vil være tilfredse
med forløbet, uanset hvordan det har været. Men derfor skal
sagsbehandlingen i disse sager selvfølgelig være i orden.
Jeg kan forstå på omtalen i medierne, at der er underrettet
om kommunens sagsbehandling til både Ankestyrelsen og
Ombudsmanden.
Dét, mener jeg, er den rette vej at gå, for det er de relevante
myndigheder og klage- og domstolssystemet, som har det
fulde indblik i sagerne, der skal vurdere, om kommunen
overholder lovgivningen, og hvad der er den rigtige løsning
for et konkret barn eller ung.
Jeg noterer mig i øvrigt også, at Langeland Kommune har
valgt at indgå i et forløb med den permanente Task Force på
området for udsatte børn og unge. Det synes jeg er rigtig
positivt.
Når det så er sagt, så lyder det med udgangspunkt i de
radioindslag, som Reporterne på 24syv har bragt, som
nogle bekymrende sagsforløb.
2
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 441: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/5-22 om tvangsanbringelse af børn, til social- og ældreministeren
Særligt hæfter jeg mig ved kommunens manglende
inddragelse af den unge dreng, der er anbragt uden
for hjemmet.
For mig er det helt afgørende, at barnet eller den unge
altid
er i centrum for de afgørelser, som kommunen træffer om
dem. Afgørelser om børn og unges liv og hverdag skal ikke
træffes henover hovedet på dem.
Det er netop ét af de vigtigste formål med den politiske aftale
Børnene Først,
som et meget bredt flertal i Folketinget
blev enige om for næsten præcis ét år siden.
[Børnene Først]
Barnets stemme får i den nye Barnets Lov større betydning i
sagsbehandlingen. Det betyder, at sagsbehandleren skal
tale med barnet, når de vigtige beslutninger træffes, men
også høre barnet i den løbende kontakt, f.eks. i
kommunernes personrettede tilsyn med anbragte børn.
Og jeg er glad for, at vi med
Børnene Først
styrker
sagsbehandlingen, så sagsbehandlerne kan prioritere deres
tid bedre. Det gælder især i de komplekse og svære sager.
Derudover skal socialrådgivere have specialiserede
kompetencer i børns rettigheder og samtaler med børn og
udsatte familier. Til at udarbejde en model for en mulig, ny
børne- og familierådgiveruddannelse er der nedsat en
arbejdsgruppe under Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Herudover styrker vi barnets oplevelse af kontinuitet i mødet
med kommunen ved, at barnet som udgangspunkt møder to
sagsbehandlere i forbindelse med møder med kommunen i
svære sager. Og medarbejderne vil have kontinuerlig faglig
sparring omkring barnet
Vi har desuden afsat varige midler til at opruste den
permanente Task Force, så kommunerne kan få hjælp til at
rette op på kvaliteten af sagsbehandlingen.
Og kommuner med mange børnesager får mulighed for en
særlig håndsrækning til at implementere den nye lov i form
af økonomisk støtte og rådgivning.
3
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 441: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/5-22 om tvangsanbringelse af børn, til social- og ældreministeren
Endelig vil jeg nævne partnerskabet bestående af centrale
aktører på området. Første møde i partnerskabet afholdes
snart, og jeg glæder mig til at følge arbejdet. De skal blandt
andet komme med forslag til, hvordan rammerne for
sagsbehandlingen på området for udsatte børn kan styrkes.
[Retssikkerhedsgarantier]
De mange politiske tiltag i Børnene Først skal nu
implementeres ude i kommunerne. Og i den politiske
aftalekreds følger vi sammen løbende op på, at vi når i mål
med reformen.
Herudover gælder der generelt en række
retssikkerhedsgarantier på området for udsatte børn og
unge.
Det gælder særligt i forhold til anbringelse uden samtykke,
som er én af de mest indgribende foranstaltninger. I disse
sager har parterne derfor også ret til blandt andet
advokatbistand og fri adgang til at indbringe afgørelsen for
domstolene.
Desuden kan enhver, der oplever, at en kommune ikke
iværksætter en tilstrækkelig indsats over for et udsat barn
eller ung efter serviceloven, underrette Ankestyrelsen, som
også kan vælge af tage sager op af egen drift.
[Holdning til flere anbringelser uden samtykke]
For det andet bliver jeg på dagens samråd bedt om at
redegøre for, om det fortsat – efter kritikken af
sagsbehandlingen i Langeland Kommune – er regeringens
holdning, at der skal være flere anbringelser uden samtykke
end i dag.
Jeg må sige, at det nogen gange kan forekomme
”modsatrettet” at skulle svare på kritiske spørgsmål om
kommunernes sagsbehandling på anbringelsesområdet.
Den ene dag går kritikken på, at kommunerne tænker alt for
meget i økonomi og derfor anbringer for få børn. Den næste
går kritikken – som i dag – på, at kommunerne hovedløst går
efter at anbringe børn, hvor der ikke er fagligt grundlag for
det. Begge dele kan jo ikke være rigtigt på samme tid.
Det er selvfølgelig afgørende, at der ikke sker fejl i
kommunernes sagsbehandling, som leder til fejlanbringelser.
4
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 441: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/5-22 om tvangsanbringelse af børn, til social- og ældreministeren
2578558_0005.png
Men det er der altså heller ikke noget, der tyder på, når
Ankestyrelsen stadfæstede 99 procent af de afgørelser, der
blev indklaget i 2021.
Jeg vil gerne – igen – afvise den præmis, at jeg og
regeringen skulle have et bestemt måltal for, hvor mange
flere anbringelser der skal være. Det har vi ikke.
For mig handler det netop ikke om, at der skal være et
bestemt antal anbringelser. Det handler om, at den rette
indsats skal iværksættes tidligere end tilfældet er i dag.
Og i nogle tilfælde er det rette faglige indsats en anbringelse
uden for hjemmet på et
tidligere
tidspunkt, så problemerne
ikke vokser sig så store, at barnet risikerer at blive skadet for
livet.
For det er bekymrende, hvor mange børn og unge, der bliver
anbragt uden for hjemmet som teenagere efter flere års
forløb med forebyggende indsatser. Hvor forældrene har fået
chance på chance, og imens er der et barn, der betaler en
høj pris.
Er man i tvivl kan man kigge på tallene: vi anbringer omkring
fem gange så mange 16-årige som et-årige, to-årige eller
tre-årige børn. Samtidig viser Trivselsundersøgelsen fra
2020, at lidt over 40 pct. af de 15-17 årige, der blev anbragt
efter, at de var fyldt 12 år, selv ville ønske, at de var blevet
anbragt i en tidligere alder.
Jeg er derfor glad for, at vi i
Børnene Først
har aftalt, at der
altid skal foretages børnefaglige undersøgelser af
hjemmeboende søskende, når et barn anbringes på grund af
forældrene. Og at det i den nye Barnets Lov bliver
tydeliggjort, at en anbringelse for nogle børn kan være den
nødvendige indsats til at forebygge mistrivsel.
For de børn, vi hjælper for sent, har ikke bare mistet den
eneste barndom, de havde. De kommer også ind i
voksenlivet med skader og problemer, der betyder, at alt for
mange af dem ender med hårde liv, med kriminalitet,
stofmisbrug og hjemløshed.
Det siger mig, at vi skal være langt bedre til at sætte ind med
den rette hjælp så tidligt som muligt. Og i nogle tilfælde vil
den rette indsats være en anbringelse uden for hjemmet på
et tidligere tidspunkt.
5
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 441: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/5-22 om tvangsanbringelse af børn, til social- og ældreministeren
Barnet skal sættes først, og det mener jeg, at vi gør med
aftalen om
Børnene Først.
Tak for ordet.
6