Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2383
Doknr.
564206
Dato
09-06-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 25. april 2022 stillet følgende spørgs-
mål nr. 374 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 374:
”Vil ministeren redegøre for retstillingen for forældre i anbringelsessager, der øn-
sker at gøre indsigelse mod rigtigheden af oplysninger, som indgår afgørelses-
grundlaget, og for om klager har ret til at gøre indsigelse og få rettet eller efter-
prøvet en oplysnings rigtighed og endelig for, hvorledes en forælder retsligt er
stillet, såfremt kommunen og forælderen er uenig om en konkret oplysnings ret-
tighed, herunder i hvilket omfang databeskyttelsesretlige regler kan påberåbes?”
Svar:
1.
Jeg skal først og fremmest oplyse, at kommunerne har ansvaret for, at anbrin-
gelsessager oplyses i tilstrækkeligt omfang, inden der træffes afgørelse, Denne
pligt følger af et grundlæggende forvaltningsretligt princip, der kaldes officialmak-
simen. Pligten har bl.a. nær sammenhæng med reglerne om partshøring i for-
valtningslovens § 19.
Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at en myndighed har pligt til, inden
den træffer afgørelse, at gøre parten bekendt med oplysninger om sagens fakti-
ske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, som er til ugunst for parten og af
væsentlig betydning for sagens afgørelse, når parten ikke kan antages at være
bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af disse oplysninger. Det betyder,
at forældremyndighedsindehavere i en anbringelsessag vil blive gjort bekendt
med sagens faktiske oplysninger, herunder evt. anonyme indberetninger, og i
den forbindelse vil få mulighed for at påpege, hvad forældremyndighedsindeha-
verne anser for at være misforståelser, unøjagtigheder eller ufuldstændigheder
i sagsmaterialet, inden kommunen træffer afgørelse i sagen.
Hertil har sagens parter ret til aktindsigt i sagen efter reglerne i forvaltningslovens
kapitel 4. Reglerne om partsaktindsigt betyder navnlig, at forældremyndigheds-
indehavere i en anbringelsessag har mulighed for at gøre sig bekendt med sa-
gens dokumenter og på den baggrund kan tage stilling til, om de oplysninger,
der indgår i sagen, bør suppleres eller korrigeres.
1