SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 440: Spm. om, hvordan der rettes op på faktuelle fejl i oplysninger om forældre i børnesager på baggrund af en underretning, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Ældreudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2022 - 2383

Doknr.

564206

Dato

09-06-2022

Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 25. april 2022 stillet følgende spørgs-

mål nr. 374 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).

Spørgsmål nr. 374:

”Vil ministeren redegøre for retstillingen for forældre i anbringelsessager, der øn-

sker at gøre indsigelse mod rigtigheden af oplysninger, som indgår afgørelses-

grundlaget, og for om klager har ret til at gøre indsigelse og få rettet eller efter-

prøvet en oplysnings rigtighed og endelig for, hvorledes en forælder retsligt er

stillet, såfremt kommunen og forælderen er uenig om en konkret oplysnings ret-

tighed, herunder i hvilket omfang databeskyttelsesretlige regler kan påberåbes?”

Svar:

Jeg skal først og fremmest oplyse, at kommunerne har ansvaret for, at anbrin-

gelsessager oplyses i tilstrækkeligt omfang, inden der træffes afgørelse, Denne

pligt følger af et grundlæggende forvaltningsretligt princip, der kaldes officialmak-

simen. Pligten har bl.a. nær sammenhæng med reglerne om partshøring i for-

valtningslovens § 19.

Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at en myndighed har pligt til, inden

den træffer afgørelse, at gøre parten bekendt med oplysninger om sagens fakti-

ske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, som er til ugunst for parten og af

væsentlig betydning for sagens afgørelse, når parten ikke kan antages at være

bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af disse oplysninger. Det betyder,

at forældremyndighedsindehavere i en anbringelsessag vil blive gjort bekendt

med sagens faktiske oplysninger, herunder evt. anonyme indberetninger, og i

den forbindelse vil få mulighed for at påpege, hvad forældremyndighedsindeha-

verne anser for at være misforståelser, unøjagtigheder eller ufuldstændigheder

i sagsmaterialet, inden kommunen træffer afgørelse i sagen.

Hertil har sagens parter ret til aktindsigt i sagen efter reglerne i forvaltningslovens

kapitel 4. Reglerne om partsaktindsigt betyder navnlig, at forældremyndigheds-

indehavere i en anbringelsessag har mulighed for at gøre sig bekendt med sa-

gens dokumenter og på den baggrund kan tage stilling til, om de oplysninger,

der indgår i sagen, bør suppleres eller korrigeres.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 440: Spm. om, hvordan der rettes op på faktuelle fejl i oplysninger om forældre i børnesager på baggrund af en underretning, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-

tet en udtalelse fra Justitsministeriet, som har indhentet en udtalelse fra Datatil-

synet, der har oplyst følgende:

”Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, at den

registrerede har ret til at få den dataansvarliges – f.eks. en offentlig

myndigheds – bekræftelse på, om personoplysninger vedrørende den

pågældende behandles, og i givet fald adgang til personoplysnin-

gerne og nærmere information om behandlingen, herunder – i hen-

hold til bestemmelsens litra g – enhver tilgængelig information om,

hvorfra personoplysningerne stammer, hvis de ikke er indsamlet hos

den registrerede.

Endvidere følger det af forordningens artikel 15, stk. 3, at den dataan-

svarlige skal udlevere en kopi af de personoplysninger, der behandles

om den registrerede.

Retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15 gælder

dog kun i forhold til oplysninger, som den dataansvarlige i forvejen

behandler. Den dataansvarlige er således ikke forpligtet til at tilveje-

bringe (nye) oplysninger i forbindelse med en anmodning om indsigt.

Det bemærkes i øvrigt, at borgerens mulighed for at gøre sig bekendt

med det grundlag, som en myndigheds afgørelse bygger på, i sager,

som dem der spørges ind til her, typisk bedst tilgodeses efter forvalt-

ningslovens regler om partsaktindsigt, hvorfor en anmodning om

(akt)indsigt som udgangspunkt vil skulle vurderes efter dette rets-

grundlag.

Hvis en borger mener, at der behandles urigtige oplysninger om den

pågældende, har borgeren efter databeskyttelsesforordningens arti-

kel 16 mulighed for at anmode om, at oplysningerne berigtiges.

Hvis myndigheden er enig i, at oplysningerne er urigtige, skal myndig-

heden rette disse. Det kan f.eks. handle om faktuelle oplysninger, der

er blevet registreret forkert ved en fejl eller lignende, og som der ikke

er diskussion om. For offentlige myndigheder gælder dog en journali-

seringspligt, som betyder, at myndigheden i almindelighed ikke kan

ændre eller fjerne oplysninger, som først er indgået i en sag. Som

offentlig myndighed berigtiger man derfor typisk de forkerte person-

oplysninger ved at tilføje de korrekte oplysninger på sagen uden sam-

tidig at fjerne de urigtige oplysninger.

Er myndigheden derimod ikke enig i, at oplysningerne er urigtige, bør

myndigheden sørge for, at der bliver lavet en tilføjelse på sagen, hvor

det fremgår, at borgeren ikke er enig.

Spørgsmålet om, hvilken vægt forskellige oplysninger, herunder be-

stridte oplysninger, skal tillægges ved afgørelsen af en konkret sag

reguleres ikke af databeskyttelsesreglerne.”

Jeg kan oplyse, at sagens parter, det vil sige personer med del i forældremyn-

digheden og barnet, der er fyldt 12 år, har mulighed for at klage over børn og

unge-udvalgets afgørelser om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke til

Ankestyrelsen, som er den øverste administrative klageinstans.

I behandlingen af en sådan klagesag foretager Ankestyrelsen en fuld prøvelse

af sagen, hvilket betyder, at Ankestyrelsen både foretager en retlig efterprøvelse

af sagen, og kan tilsidesætte et lovligt skøn, som er foretaget i sagen. Ankesty-

relsens afgørelse kan efterfølgende indbringes for retten. Sagens parter har ret

til gratis advokatbistand ved behandling af en sag om anbringelse uden sam-

tykke.

Med venlig hilsen

Astrid Krag