Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2484802_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 7340
Doknr.
483226
Dato
22-11-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 26. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 43 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christina Thorholm (RV).
Spørgsmål nr. 43:
”Er ministeren enig i, at der er behov for en gennemgribende undersøgelse af
hensigtsmæssigheden af den nuværende model for finansiering af og
visitationsret til krisecentre?
Svar:
Der gælder en fri etableringsret for kvindekrisecentre (servicelovens § 109)
som for andre typer af tilbud efter serviceloven. Kvindekrisecentre er underlagt
krav om godkendelse og tilsyn af socialtilsynet, og efter godkendelse
finansieres kvindekrisecentrene ved betaling af en beregnet takst, som
kvindens handlekommune skal betale ved ophold på tilbuddet. Dette
understøtter
sammen med selvmøderprincippet
at boformerne har en akut
karakter og er afgørende for, at kvinder udsat for vold kan få akut hjælp uden at
skulle afvente en afgørelse fra kommunen.
Finansierings- og visitationsmodellen for kvindekrisecentre er altså funderet i
reelle og vigtige hensyn. Dog mener jeg, at der er behov for en opstramning af
området, så vi sikrer, at offentlige midler til de sociale tilbud reelt går til de
borgere, som har brug for hjælp. Derfor er jeg også glad for, at regeringen har
indgået en aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske
tilsyn med sociale tilbud med et bredt flertal af Folketingets partier, omend
regeringen havde ønsket at gå længere i forhold til at sikre at midler afsat til for
eksempel voldsramte kvinder ikke trækkes ud af tilbuddet som udbytte. Med
aftalen giver vi socialtilsynet flere muligheder for at opdage og gribe ind over
for tilbud, hvor offentlige midler ikke anvendes forsvarligt eller efter hensigten.
Regeringen ønskede under forhandlingerne at sætte en stopper for, at private
kommercielle tilbud kan udbetale overskud som udbytte til ejerkredsen. Det
ønsker regeringen stadig, men det var der desværre ikke opbakning til.
Jeg mener generelt, at det er vigtigt, at vi løbende tager nuværende regler og
modeller op til revision. Derfor følger jeg udviklingen på
kvindekrisecenterområdet tæt, ligesom vi, som en del af aftalen om at styrke
socialtilsynet, i aftalekredsen har aftalt at følge udviklingen i det samlede
tilbudsbillede. Jeg er i den forbindelse åben for løbende at se på, om den
nuværende styringsmodel på området er den rette, så vi også fremadrettet
sikrer, at der er den rigtige kapacitet og indsats på landets kvindekrisecentre.
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om ministeren er enig i, at der er behov for en gennemgribende undersøgelse af hensigtsmæssigheden af den nuværende model for finansiering af og visitationsret til krisecentre, til social- og ældreministeren
2484802_0002.png
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2