Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2855
Doknr.
571700
Dato
31-05-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 12. maj 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 429 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 429:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 27. april 2022 fra Dansk
Skoleskak v/Søren Hoby Andersen om Dansk Skoleskak i højere grad bidrager
til at øge trivslen og den mentale sundhed for børn og unge med særlige
behov/i udsatte positioner, jf. SOU alm. del - bilag 198.”
Svar:
Jeg vil indledningsvist gøre opmærksom på, at jeg ikke har indgående
kendskab til Dansk Skoleskaks arbejde og det tilknyttede forskningsprojekt, der
beskrives i det fremsendte SOU alm. del – bilag 198. I forlængelse heraf
noterer jeg mig, at udvalget har stillet enslydende spørgsmål til Børne- og
Undervisningsministeren som SOU alm. del spørgsmål nr. 439.
Som socialminister glæder jeg mig selvfølgelig over at høre, at der er børn og
unge med særlige behov, der har glæde af de initiativer, som Dansk Skoleskak
sætter i værk, og som kan støtte dem i at være en del af det faglige og sociale
fællesskab, som skolen kan tilbyde.
Jeg glæder mig også over, at et forskningsprojekt har undersøgt betydningen
af indsatsen og de konkrete metoder, der anvendes. Det er altid positivt at få
mere viden om de indsatser, der gives til børn og unge, der har behov for
støtte, fordi de har en diagnose, et handicap, er socialt udsatte eller af andre
årsager har behov for hjælp.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1