Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2820
Doknr.
572080
Dato
07-06-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 11. maj 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 422 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 422:
”Vil ministeren oversende tabellen over udviklingen i forhold til LEVs
undersøgelse af forholdene på landets bosteder for voksne med
udviklingshandicap, som ministeren henviste til under besvarelsen af
samrådsspørgsmålene S og R den 5. maj 2022?”
Svar:
Under samrådet henviste jeg til nedenstående tabel 1, hvor blandt andet
udviklingen i antal modtagere af botilbud fremgår.
Tabel 1 viser antal modtagere af botilbud i alt, herunder modtagere af
midlertidige botilbud efter servicelovens § 107, længerevarende botilbud efter
servicelovens § 108 og botilbudslignende tilbud. Modtagere af
botilbudslignende tilbud er opgjort som personer, der modtager
socialpædagogisk støtte i et botilbudslignende tilbud (omfattet af § 4, stk. 1, nr.
3, i lov om socialtilsyn), fx botilbud efter lov om almene boliger m.v.
Tabellen viser også antal modtagere af socialpædagogisk støtte efter
servicelovens § 85, gruppebaseret hjælp og støtte efter servicelovens § 82a
samt individuel tidsbegrænset hjælp og støtte efter servicelovens § 82b.
Modtagere af socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 er opgjort som
modtagere af øvrig socialpædagogisk støtte (socialpædagogisk støtte, som
ikke leveres på botilbud eller botilbudslignende tilbud, fx borgernes private
hjem).
Opgørelsen er baseret på data fra Danmarks Statistiks register Handicap og
udsatte voksne. Forinden offentliggørelse af data hører Danmarks Statistik
hver kommune, om de kan godkende deres indberettede data. Ved seneste
offentliggørelse af registret har 63 kommuner godkendt data for alle ydelser
tilbage til 2015. Antal personer er opregnet til landsplan på baggrund af
indbyggertal og er bl.a. derfor behæftet med usikkerhed.
Det bemærkes, at opgørelsen i tabel 1 omfatter modtagere af indsatser inden
for alle målgrupper på voksenområdet, dvs. både personer med fysisk
funktionsnedsættelse, kognitiv funktionsnedsættelse, psykiske vanskeligheder
og sociale problemer.
Det bemærkes også, at der først er godkendt data fra kommunerne om
gruppebaseret hjælp og støtte og individuel tidsbegrænset socialpædagogisk
1