Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2819
Doknr.
576485
Dato
07-06-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 11. maj 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 421 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 421:
”Vil
ministeren oversende en oversigt over antallet af ankestyrelsens
praksisundersøgelser de seneste 5 år og redegøre for, om ministeren mener,
at der er foretaget et tilstrækkeligt antal praksisundersøgelser, og om emnerne
for undersøgelserne er tilfredsstillende udvalgt?”
Svar:
Til brug ved besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra Ankestyrelsen, som
har oplyst følgende:
”I
perioden 2017-2022 har Ankestyrelsen i alt gennemført 18 praksis- og
velfærdsundersøgelser på handicapområdet samt en evaluering af hjemviste
afgørelser.
Ved en praksisundersøgelse gennemgår Ankestyrelsen et udvalg af sager fra
kommunerne inden for det givne emne. Vi forholder os til, om praksis i de konkrete
sager er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. I nogle
praksisundersøgelser kombinerer vi sagsgennemgangen med andre metoder. Det
kan eksempelvis være interview eller spørgeskemaer henvendt til kommunale ledere
og medarbejdere.
Velfærdsundersøgelser trækker på forskellige metoder, eksempelvis interview,
spørgeskemaer, gennemgang af sager og registeranalyser. Vi bruger ofte flere
metoder samtidig. Det gør vi både for at afsøge mulige diskrepanser mellem
resultaterne på tværs af datakilder, og for at nuancere og få en dybere forståelse af
resultaterne fra hver enkelt datakilde.
I velfærdsundersøgelserne kan der altså også indgå sagsgennemgange, men her
forholder Ankestyrelsen sig ikke på samme vis til de enkelte sagers
lovmedholdelighed. I stedet benyttes sagerne som illustrative eksempler på praksis.
Ankestyrelsen har i perioden 2017-2022 foretaget fire praksisundersøgelser
omhandlende handicapområdet. De fire undersøgelser er:
1