Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2584977_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 Københav n K
Telef on 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sag snr.
2022 - 2796
Do knr.
575038
Dato
31-05-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 10. maj 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 416 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (UFG).
Spørgsmål nr. 416:
”Vil ministeren oplyse, hvorfor en mor, der får udbetalt et kontant tilskud til
pasning af sin mindreårige søn j f. servicelovens § 95, stk. 3, kun må få
hjemmepleje i hjemmet og ikke på f.eks. en udflugt?”
Svar:
Indledningsvis bemærkes, at det er en forudsætning for at etablere en
hjælperordning efter servicelovens § 95, stk. 3, at borgeren med
funktionsnedsættelse er fyldt 18 år. Det lægges herefter til grund for
besvarelsen, at der spørges til muligheden for at medtage den hjælp, der ligger
i ordningen, under en udflugt i samme omfang, som man modtager denne
hjælp i hjemmet.
Hjælpen i en hjælperordning efter servicelovens § 95, herunder også i en
ordning efter § 95, stk. 3, træder i stedet for hjemmehjælp, jf. servicelovens §
83, som efter sit formål i udgangspunktet leveres i borgerens hjem.
Der er imidlertid intet til hinder for, at hjælpen i en hjælperordning efter
servicelovens § 95 medtages på en udflugt inden for Danmarks grænser i det
omfang, det er muligt at tilrettelægge det rent praktisk og inden for ordningens
bevillingsmæssige ramme. Det bemærkes herved, at ledsag else ikke indgår i
hjælpen i en hjælperordning efter servicelovens § 95. Et eventuelt
ledsagebehov i forbindelse med en udflugt vil således ikke kunne dækkes efter
§ 95, men vil skulle vurderes efter servicelovens § 97 om ledsageordning eller
§ 85 om socialpædagogisk støtte, hvorefter der vil kunne ydes hjælp, hvis
betingelserne i én af disse bestemmelser i øvrigt er opfyldt.
Omkring ret til medtagelse af hjælpen i en hjælperordning efter servicelovens §
95, herunder også i en ordning efter § 95, stk. 3, u nder en udflugt til udlandet
kan det oplyses, at der ikke er hjemmel hertil. Dette skyldes, at servicelovens §
95 ikke indgår i udlandsbekendtgørelsens opremsning af ydelser, som
borgerne har ret til at medtage under midlertidige ophold i udlandet , da denne
ydelse som nævnt træder i stedet for hjemmehjælp, der efter sit formål i
udgangspunktet leveres i hjemmet.
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om, hvorfor en mor, der får udbetalt et kontant tilskud til pasning af sin mindreårige søn jf. servicelovens § 95, stk. 3, kun må få hjemmepleje i hjemmet og ikke på f.eks. en udflugt, til social- og ældreministeren
2584977_0002.png
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2