Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2764
Doknr.
576443
Dato
03-06-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 9. maj 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 414 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Spørgsmål nr. 414:
"Vil ministeren redegøre for, hvorvidt og i hvilket omfang en borger har krav på
at få udleveret de stomiposer, som vedkommende har brug for, hvis
vedkommende har fået af vide af sygehuset, at det er bedst at skifte posen
hver gang, fordi det ellers lugter og ødelægger vedkommendes hud, og om
ministeren finder det rimeligt og i overensstemmelse med reglerne, hvis
kommunen kun vil udlevere 10 af gangen, hvilket rækker til maksimalt tre
dage– i stedet for f.eks. at udlevere til et par måneders forbrug af gangen,
hvilket også ville mindske omfanget af tid og kræfter, som borgeren skal bruge
på at få nye poser udleveret af kommunen?”
Svar:
Lov om social service er en rammelov, som angiver de
overordnede rammer for den hjælp, støtte og rådgivning, som kommunerne
skal tilbyde borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Men det er kommunerne, som i hver enkelt sag om hjælp efter serviceloven
træffer afgørelse og står for den praktiske tilrettelæggelse af hjælpen. Der skal i
hvert enkelt tilfælde foretages en konkret og individuel vurdering af den
enkeltes behov og forudsætninger, og hjælpen skal tilrettelægges, så borgeren
ud fra sine personlige forudsætninger får indflydelse på og ansvar for sin egen
tilværelse.
Dette gælder også, når det handler om hjælpemidler. Det følger af § 14 i
hjælpemiddelbekendtgørelsen, at der kan ydes støtte til stomihjælpemidler til
personer, som har fået foretaget en af følgende operationer: Colostomi (kunstig
udføring af tyktarmen), ileostomi (kunstig udføring af tyndtarmen) eller urostomi
(kunstig udføring af urinveje).
Således er det kommunen, der har myndighedsansvaret, og kommunen er
dermed ikke per automatik forpligtet til at følge andre myndigheders
retningslinjer og anbefalinger, herunder f.eks. fra sygehuset.
1