Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2584639_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2736
Doknr.
573516
Dato
31-05-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 6. maj 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 413 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (UFG).
Spørgsmål nr. 413:
”Mener ministeren, at der i den eksisterende lovgivning er fleksibilitet nok for
kommunerne, så de kan give den nødvendige hjælp til udsatte børn og unge
uanset alder, herunder også ved overgangen til voksenlivet, og i hvilket omfang
kan kommunerne yde mere end det, de er forpligtede til efter lovgivningen, hvis
det vurderes fordelagtigt for både kommunen og den unge?”
Svar:
Jeg mener, at det er helt afgørende, at kommunerne har den rigtige
værktøjskasse til at hjælpe udsatte børn og unge og deres familier, når de har
behov for støtte. Der fremgår af lovgivningen i dag en række forskellige
indsatser, som kommunen kan give. Herunder tidligt forbyggende indsatser og
mere omfattende former for støtte. I de forskellige typer af indsatser ligger en
fleksibilitet, så kommunen kan tilrettelægge indsatsen på en måde, der tager
højde for den konkrete situation. Der findes altså en række muligheder for, at
kommunerne kan give den nødvendige støtte til udsatte børn og unge. Og jeg
vil gerne slå fast, at kommunerne har pligt til at give den hjælp, der er
nødvendig, for at imødekomme behovet hos barnet eller den unge.
Når det kommer til støtte i overgangen til voksenlivet, kan kommunen
iværksætte efterværn til unge, der har haft en kontaktperson eller været
anbragt uden for hjemmet, op til de fylder 18 år. Når vi som samfund først én
gang har påtaget os ansvaret for et barn, der bliver anbragt uden for hjemmet,
skal vi også blive langt bedre til at støtte de unge i overgangen til voksenlivet ,
end vi er i dag, og vi skal sikre os, at de får et godt fodfæste med netværk,
bolig, uddannelse og job. Det lykkes vi ikke godt nok med i dag. Derfor glæder
jeg mig over, at vi med aftalen om Børnene Først besluttede at se nærmere på,
hvordan efterværnsindsatsen kan tilrettelægges bedre, og jeg ser frem til at
tage hul på de politiske drøftelser, så vi får sikret, at de rette rammer er til stede
for, at den enkelte unge kan få den nødvendige støtte.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1