Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2588676_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2737
Doknr.
574247
Dato
03-06-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 6. maj 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 410 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (UFG).
Spørgsmål nr. 410:
”Er
ministeren enig i, at Ankestyrelsen generelt er tilbageholdende med at
omgøre afgørelser, selvom de har den mulighed, og hvad mener ministeren,
når hun anfører, at fejlene ikke er så alvorlige, hvis de kun resulterer i en
hjemvisning til fornyet behandling? Der henvises til samrådet den 5. maj 2022
om Rigsrevisionens rapport om forvaltningen på handicapområdet.”
Svar:
Jeg kan henvise til min besvarelse af SOU alm. del
spørgsmål nr. 400 dateret
den 16. maj 2022, som bygger på oplysninger fra Ankestyrelsen. Jeg kan
særligt henvise til følgende oplysninger fra Ankestyrelsen:
”Ankestyrelsen efterprøver
kommunernes afgørelser inden for rammerne af
retssikkerhedslovens § 69. Det fremgår af bestemmelsen, at styrelsen kan
efterprøve retlige spørgsmål. Bestemmelsen indebærer, at der altid er en
række forhold, som styrelsen skal efterprøve, uanset om en given regel i større
eller mindre grad giver kommunen mulighed for at foretage et skøn. Styrelsen
skal således altid efterprøve, om sagen eksempelvis er tilstrækkeligt oplyst, om
der er sket fejl i sagsbehandlingen, og om førsteinstansen har respekteret de
almindelige forvaltningsretlige principper om lovlig forvaltning. Styrelsen
tilsidesætter derimod
som udgangspunkt ikke eksempelvis socialfaglige
vurderinger (skøn). Styrelsen tager eksempelvis heller ikke stilling til, om
resultatet fremstår konkret rimeligt”.
Som også nævnt i min besvarelse af SOU alm. del - spørgsmål nr. 409 dateret
dags dato kan Ankestyrelsens afgørelse gå ud på afvisning, stadfæstelse,
hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over. Jeg
har fuld tillid til, at Ankestyrelsen, der i øvrigt efter retssikkerhedslovens § 68,
stk. 1, er fagligt uafhængige, udøver sin faglige virksomhed som
rekursmyndighed i overensstemmelse med gældende lov og herunder
foretager den fornødne retlige prøvelse og træffer korrekte afgørelser.
I forhold til den del af spørgsmålet, som angår hjemvisning, bemærker jeg, at
hjemvisning, som det også fremgår af min besvarelse af SOU alm. del -
spørgsmål nr. 409 dateret dags dato, kan skyldes f.eks. væsentlige fejl i første
instans. Som jeg også nævnte i min tale på samrådet den 5. maj 2022 i
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 410: Spm. om, hvad mener ministeren, når hun anfører, at fejlene ikke er så alvorlige, hvis de kun resulterer i en hjemvisning til fornyet behandling, til social- og ældreministeren
2588676_0002.png
forbindelse med besvarelse af SOU alm. del
samrådsspørgsmål Æ, er det
ikke i alle situationer, at en fejl hos underinstansen har den betydning, at en
afgørelse konkret er forkert. Den omstændighed, at der er begået en
(væsentlig) sagsbehandlingsfejl hos kommunen i forhold til f.eks. en borger,
der har ansøgt om en ydelse, er således ikke nødvendigvis ensbetydende
med, at borgeren ikke har fået den hjælp, som borgeren har ret til efter loven.
Dermed ikke være sagt, at fejl, som fører til hjemvisning ikke er alvorlige, for
det er de, hvilket jeg i øvrigt også tilkendegav på samrådet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
-
-
-
Svar på SOU alm. del
–spm.
400
Svar på SOU alm. del
–spm.
409
2