Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2484799_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 7340
Doknr.
483226
Dato
22-11-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 26. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 41 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christina Thorholm (RV).
Spørgsmål nr. 41:
”Hvad er ministerens holdning til, at der er et stort antal ledige pladser på
landets kvindekrisecentre?”
Svar:
Ingen skal møde en lukket dør, når de flygter fra vold i hjemmet. Kvinder udsat
for vold skal altid kunne få ophold på et kvindekrisecenter (servicelovens §
109), når det er nødvendigt. Derfor valgte regeringen og partierne bag
finansloven for 2020, herunder Radikale Venstre, at prioritere midler til ekstra
pladser på kvindekrisecentrene, så flere kunne få hjælp. Under corona-
nedlukningen meldte Lev Uden Vold om en stigning i antallet af henvendelser
om en ledig krisecenterplads. Derfor blev der også afsat midler til nødpladser
på kvindekrisecentre, så de, der havde brug for det, kunne flygte fra volden.
Jeg er glad for, at vi med de afsatte midler til området har sikret flere pladser
med henblik på at imødegå den øgede efterspørgsel, som flere aktører på
området på daværende tidspunkter meldte om. Et vist antal ledige pladser
anser jeg i sig selv ikke for bekymrende, idet der blandt andet skal tages højde
for, at belægningen ofte er svingende henover året. Når det er sagt, så er det
naturligvis vigtigt at sikre, at der er den rette kapacitet, så der ikke er et stort
antal ledige pladser. Derfor følger jeg løbende udviklingen på
kvindekrisecenterområdet, herunder om der er den rette kapacitet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1