SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om talepapir fra samrådet den 5/5-22 om at forbedre forholdene og øge trygheden blandt beboerne på bostederne, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir

Anledning

Besvarelse af samrådsspm. R og S

om bl.a. LEVs vurdering af forhol-

dene på botilbud.

5. maj 2022

Folketinget

Ca. 12,5 minutter

Besvare samrådsspørgsmål R og S.

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Talens formål

Samrådsspørgsmål R og S stillet efter ønske fra Charlotte

Broman Mølbæk (SF):

Samrådsspørgsmål R

Vil ministeren kommentere LEV's undersøgelse blandt 700 pårø-

rende ”Kvalitet i indsatsen for voksne med udviklingshandicap i

botilbud” fra feb. 2022, og kan ministeren samtidig oplyse, hvad

regeringen påtænker at gøre for at forbedre forholdene og øge

trygheden blandt beboerne på bostederne?

Samrådsspørgsmål S

Vil ministeren oplyse, hvilke tiltag man har igangsat eller vil igang-

sætte for skaffe tilstrækkeligt med personale og flere uddannede

pædagoger til bostederne, og om regeringen som opfølgning på

10 års planen for mental sundhed og evalueringen af de speciali-

serede socialområde dels vil have fokus på tiltag, der kan sikre

kvaliteten på bostederne for voksne med kognitive handicap, dels

hvilke tiltag den konkret påtænker?

Det talte ord gælder

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om talepapir fra samrådet den 5/5-22 om at forbedre forholdene og øge trygheden blandt beboerne på bostederne, til social- og ældreministeren

[Indledning]

Tak for ordet og muligheden for at drøfte et emne, der ligger både

mig og regeringen meget på sinde: nemlig at sikre alle, som bor

på et botilbud, en tryg og god hverdag.

Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

[Indhold i rundspørgen]

Det første samrådsspørgsmål omhandler LEVs analysenotat om

kvaliteten på botilbud, som er en rundspørge blandt pårørende til

voksne med udviklingshandicap.

Af resultaterne af LEVs rundspørge fremgår det, at et flertal af de

deltagende pårørende har en oplevelse af, at kvaliteten af det

pædagogiske arbejde og omfanget af støtte er faldet mærkbart.

Der er en opfattelse af, at skiftende personale og øget brug af vi-

karer har været en stigende tendens. Derudover har en betragte-

lig del af de deltagende en opfattelse af, at der er kommet flere

konflikter mellem personale og beboere og beboerne imellem.

Det skaber selvsagt bekymring og frustration over forholdene hos

de pårørende, og det berører mig at læse om deres oplevelser.

Flere peger i rundspørgen på, at udfordringerne med bl.a. tryghed

har rod i vanskeligheder med at rekruttere og fastholde faguddan-

net personale.

[Rekrutteringsudfordringer]

Manglen på uddannet personale er et problem, vi lige nu ser

mange steder i vores velfærdssamfund – og desværre også på

socialområdet. Vi har en stærk økonomi, og vi er et af de lande,

der er kommet bedst igennem corona-krisen – også økonomisk.

Beskæftigelsestallene har været stødt stigende, og ledigheden i

vores samfund har ikke været lavere siden 2008. Det er jo en rig-

tig positiv ting – men det betyder samtidig, at vi har få ledige til en

stor efterspørgsel på arbejdskraft. Det rammer desværre også bo-

tilbuddene.

Derudover er der de seneste år sket en stigning i antallet af bor-

gere, som modtager socialpædagogisk støtte (14 pct). Det bety-

der, at der kan være et behov for endnu mere personale til at op-

fylde en stigende efterspørgsel på socialpædagogisk støtte.

Og endelig er der en udfordring med at sikre, at området bliver

ved med at være attraktivt for medarbejderne at arbejde inden for

og uddanne sig til.

I regeringen tager vi denne rekrutteringsudfordring meget alvor-

ligt. Fordi en ordentlig velfærd for mennesker med fx handicap el-

ler psykiske problemer forudsætter, at der er de fornødne medar-

bejdere.

Samtidig rammer udfordringen også et hårdtarbejdende perso-

nale, der grundet mangel på kollegaer ikke altid har tid til at ud-

føre arbejdet, som de ønsker.

Derfor har det for regeringen fra dag 1 været afgørende, at pen-

gene til velfærden dækker det såkaldte demografiske træk. Dvs.

at når flere har behov for velfærd – fx fordi vi bliver flere ældre og

flere børn, så skal pengene til kommunerne og regionerne følge

med. Fordi resultatet ellers bliver, at man skal starte hvert år med

at skære ned.

Med de seneste tre års økonomiaftaler har vi løftet kommunernes

økonomi med 4,6 mia. kr. Det har dækket de demografiske træk

og mere til. Derudover fremsatte regeringen i efteråret en vel-

færdslov, som der desværre ikke var opbakning til i Folketinget –

heller ikke blandt de partier, som i sidste valgkamp lovede dan-

skerne, at de ville holde hånden under velfærden.

Jeg vil om lidt vende tilbage til, hvad vi herudover har gjort for at

imødekomme problemerne med at rekruttere og fastholde medar-

bejdere.

[Forbehold omkring LEVs rapport]

Jeg bider dog også mærke i, at der er en række forbehold ved

rundspørgen, som LEV selv fremhæver i analysenotatet. Blandt

andet, at det må forventes, at der er en ”tendens til at flere kritiske

end tilfredse pårørende har valgt at medvirke i rundspørgen” og at

det, som de skriver, ”naturligvis påvirker det samlede billede”.

Derfor skal man være varsom med at drage meget håndfaste

konklusioner om udviklingen i kvaliteten mv.

[VIVEs brugertilfredshedsundersøgelse]

Med evalueringen af det specialiserede socialområde er der gen-

nemført flere undersøgelser, som giver supplerende indblik i kvali-

teten på tilbuddene. VIVE har bl.a. spurgt ind til tilfredsheden med

tilbud og sagsbehandling blandt beboere i botilbud eller botilbuds-

lignende tilbud og blandt mennesker, som modtager bostøtte.

VIVE’s undersøgelse viser, at der er en forholdsvis høj tilfredshed

med støtten fra hjemmevejledere og personale på botilbuddet. 77

pct. af beboerne i botilbud eller botilbudslignende tilbud er til-

fredse eller meget tilfredse med den støtte, de får. Blot 8 pct. af

beboerne i botilbud og botilbudslignende tilbud er utilfredse eller

meget utilfredse med støtten.

Jeg hæfter mig særligt ved, at det i VIVE’s undersøgelse er bor-

gere med de mest komplekse behov, som oplever de største ud-

fordringer. De oplever i højere grad ikke at blive tilstrækkeligt ud-

redt, ligesom de i højere grad oplever at mangle støtte.

[Forbedring af forhold og tryghed på botilbud]

Der spørges der bl.a. ind til, hvad regeringen har tænkt sig at

gøre for at forbedre forholdene og øge trygheden for beboerne på

bosteder. At vi holder hånden under velfærden er en helt grund-

læggende forudsætning for en ordentlig kvalitet. Men penge gør

det ikke alene.

Evalueringen af det specialiserede socialområde skal give os et

bedre vidensgrundlag at stå på, når vi skal beslutte, hvordan soci-

alområdet skal indrettes fremover. Før valget i 2019 sagde rege-

ringen, at vi ønsker at indføre en specialeplanlægning med inspi-

ration fra sundhedsområdet, så vi sikrer, at der er de rette tilbud

og indsatser til borgere med behov for en specialiseret indsats, og

at vi sørger for, at specialiseret viden ikke forsvinder eller udvan-

des.

Det er stadig regeringens ambition. Vores mål er, at børn, unge

og voksne med handicap eller sociale problemer tilbydes den

rette hjælp fra start – uanset hvor komplekse behov, man har.

Jeg glæder mig til at præsentere regeringens konkrete forslag og

starte forhandlinger inden sommerferien.

Vi har derudover også via midler fra Udviklings- og Investerings-

programmet i 2021 igangsat en række andre initiativer, herunder

et forsøg med en ikke-konfronterende tilgang til håndtering af ud-

adreagerende adfærd (2022-2024), som skal forebygge vold-

somme episoder og magtanvendelser på botilbud.

Vi har desuden via midler fra seneste SSA-aftale for 2022 igang-

sat et initiativ om forebyggelse af magtanvendelse. Initiativet er

målrettet botilbud for voksne med handicap.

Derudover har vi afsat midler i SSA-aftalen for 2021 til Socialsty-

relsens Indsatsteam til forebyggelse af vold på botilbud til formål

at yde målrettet støtte, vejledning og undervisning i forebyggelse

af voldsomme episoder.

Socialstyrelsen har med midler fra Udviklings- og Investeringspro-

grammet herudover i 2021 igangsat en screening af virksomme

metoder og tilgange på botilbud, som skal skabe mere viden om,

hvad der giver kvalitet i det socialpædagogiske arbejde.

Samlet set skal initiativerne bidrage til at kvalificere det faglige ni-

veau og skabe øget tryghed på botilbuddene.

[Tiltag for at sikre tilstrækkeligt med personale på botil-

bud og flere uddannede pædagoger]

For at vende tilbage til spøgsmålet om at sikre tilstrækkeligt med

personale på botilbud, kan jeg gentage, at jeg tager rekrutterings-

problematikken meget alvorligt. For på bedst mulig vis at afhjælpe

udfordringen, er det nødvendigt, at både regeringen, Folketinget

og kommunerne gør en indsats.

Som tidligere nævnt har regeringen gennem de seneste tre års

økonomiaftaler givet kommunerne et velfærdsløft ved samlet at

tilføre dem ca. 4,6 mia. kr., således pengene til velfærden dækker

det demografiske træk – og mere til.

Derudover har vi gjort en række tiltag, der skal sikre flere medar-

bejdere generelt. I januar indgik regeringen sammen med Sociali-

stisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristende-

mokraterne aftale om en reformpakke, som samlet set styrker den

strukturelle beskæftigelse med ca. 12.000 personer. Herunder har

vi fjernet modregningen i pensionen for danskere på folkepension,

førtidspension eller seniorpension – også for ægtefæller. Så det

bedre kan betale sig at lægge nogle timer på arbejdsmarkedet.

Med hensyn til at få flere uddannede pædagoger til bostederne,

så er det en udfordring, hvor løsningerne sandsynligvis skal fin-

des på tværs af flere ministerområder. Det vedrører blandt andet

spørgsmål om overgangen til arbejdsmarkedet, hvordan vi fast-

holder flere pædagogisk uddannede i professionen samt at styrke

pædagoguddannelsen.

Regeringen gav som noget af det første et økonomisk løft til pæ-

dagoguddannelsen i årene 2019-2023.

I slutningen af 2021 blev næste skridt mod en bedre pædagogud-

dannelse taget i form af offentliggørelsen af en grundig evaluering

af pædagoguddannelsen.

Det er forventningen, at regeringen i løbet af året kan gå i gang

med de vigtige drøftelser af, hvordan vi får styrket uddannelsen.

Med finanslovsaftalen for 2021 er der blevet afsat midler til at

sikre ledige over 30 år, som enten er ufaglærte eller er faglærte

med en forældet uddannelse, retten til at påbegynde en SOSU

assistentgrunduddannelse i 2021 med 110 pct. af deres hidtidige

dagpengesats. Den ordning er vi enige med sammen med Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristende-

mokraterne om at videreføre i forlængelse af regeringens udspil

Danmark Kan Mere I.

Derudover har vi afsat 80 mio. kr. årligt fra 2021-2024 til et excep-

tionelt løft af taxametertilskuddene til hovedforløbene på social-

og sundhedsuddannelserne, dvs. både social- og sundhedsassi-

stent og social- og sundhedshjælper.

[Opfølgning på 10-årsplanen for psykiatrien]

Der spørges også ind til, hvordan regeringen vil forbedre kvalite-

ten for både beboerne og personalet på botilbud i regi af 10-års

planen for psykiatrien.

I forhold til 10-årsplanen for mental sundhed er der i det faglige

oplæg er 37 gode anbefalinger. Dem er regeringen i gang med at

se på.

Vi er således stadig i gang med overvejelser om den videre pro-

ces. Det tager tid.

Så snart, der er noget klart, vil vi melde det ud.

[Afrunding]

Regeringen og jeg selv er meget optaget af, at vi alle steder i vo-

res velfærdssamfund – også på botilbuddene for nogle af vores

mest sårbare medmennesker – har ordentlige forhold og arbejds-

vilkår. Så børn, unge og voksne med behov for særlig støtte skal

føle sig trygge ved, at fællesskabet træder til, når der er behov for

det.

Tak for ordet.