SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om talepapir fra samrådet den 5/5-22 om Folketingets Rigsrevisions beretning nr. 13/2021: Forvaltning på handicapområdet fra marts 2022, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir

Anledning

Besvarelse af SOU alm. del –

samrådsspm. Æ

Torsdag d. 5. maj 2022 kl. 13.00-

14.30

SOU

[Ca. 10 min.]

Besvarelse af samrådsspørgsmålet

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Talens formål

Publikum og

programpunkt

SOU alm. del – samrådsspm. Æ stillet af Karina Adsbøl

(UFG), Christina Thorholm (RV), Jakob Sølvhøj (EL) og

Charlotte Broman Mølbæk (SF):

”Hvad er ministerens holdning til Folketingets Rigsrevisions

beretning nr. 13/2021: ”Forvaltning på handicapområdet” fra

marts 2022, og hvilke ændringer agter ministeren at foretage

på baggrund af kritikken i beretningen?”

Det talte ord gælder

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om talepapir fra samrådet den 5/5-22 om Folketingets Rigsrevisions beretning nr. 13/2021: Forvaltning på handicapområdet fra marts 2022, til social- og ældreministeren

[Indledning]

Jeg vil gerne starte med at sige tak til de fire stillere af

samrådsspørgsmålet for at have indkaldt til samråd om

Rigsrevisionens beretning om forvaltningen på

handicapområdet. Og også tak for den motivation for

spørgsmålet, som I netop er kommet med.

Jeg er glad for, at vi her i dag får lejlighed til at få en

nærmere drøftelse af Rigsrevisionens beretning.

Og jeg vil allerede her indledningsvis sige meget klart, at jeg

tager den kritik, som beretningen rummer, meget alvorligt.

For man skal i et velfærdssamfund som vores have den

hjælp, som man har ret til og behov for, og man skal have

den i første omgang uden at skulle klage.

Men jeg vil også gerne sige, at jeg synes, det er ærgerligt, at

det nogle steder i debatten er blevet udlagt som om, der er

tale om fuldstændig voldsom og ualmindelig harsk kritik fra

Rigsrevisionens og statsrevisorernes side. Det er der ikke

tale om. Der er således ikke tale om en såkaldt skarp kritik

fra deres side, men en moderat kritik.

Det ændrer imidlertid ikke på, at der er kritik som følge af, at

Rigsrevisionen har konstateret utilfredsstillende forhold i

forvaltningen på handicapområdet de seneste 15 år – både i

kommunerne, men også fra ministeriets side. Dem følger vi

naturligvis op på, hvilket jeg vil vende tilbage til om lidt.

[Ministerens holdning til Rigsrevisionens beretning –

beklageligt med fejl]

Men jeg vil starte med at besvare den første del af

samrådsspørgsmålet, hvor jeg bliver spurgt til min holdning

til Rigsrevisionens beretning.

For det første vil jeg sige, som jeg også har sagt mange

gange før, at det er vigtigt, at borgerne ikke oplever fejl i den

kommunale sagsbehandling på handicapområdet, og det er

beklageligt, at nogle mennesker ikke har fået en korrekt

afgørelse i første omgang.

Ligesom det heller ikke er godt nok, at Rigsrevisionen finder,

at ministeriets tilsyn på området har været utilfredsstillende.

For borgerne skal naturligvis have den hjælp, som de har ret

til efter loven, og beretningens konklusioner viser, at der er

en risiko for, at flere af kommunernes afgørelser kan have

været forkerte.

Det er dog også relevant at huske, at selv om der er begået

fejl, er det ikke det samme som, at borgerne ikke har fået

den hjælp, som de har ret til efter loven. En fejl kan således

godt være rent processuel uden at påvirke afgørelsens

indhold.

Fejl i sagsbehandlingen og risikoen for forkerte afgørelser

tager vi, som jeg også sagde til at starte med, ganske

alvorligt, og der er allerede gjort meget for at håndtere

problemerne. Men vi stopper ikke her – det vender jeg

tilbage til om lidt.

På samme måde tager vi de høje omgørelsesprocenter i

Ankestyrelsen, som jo også indikerer noget om fejlniveauet

på området, alvorligt.

Men man kan ikke drage generelle konklusioner om den

samlede sagsbehandling i kommunerne på baggrund af

Ankestyrelsens omgørelsesprocenter.

Det skyldes, at omgørelsesprocenterne kun omhandler de

sager, der påklages til Ankestyrelsen, men derimod ikke

siger noget om alle de sager, hvor kommunerne træffer

afgørelser. Vi ved med andre ord ikke, hvor mange af alle

sager der påklages til Ankestyrelsen.

Det er også vigtigt at pointere, at omgørelser ikke er det

samme, som at afgørelsen er forkert – som jeg også allerede

har været inde på.

En omgørelse kan nemlig godt dække over en sag, der

sendes tilbage til kommunen, fordi den f.eks. skal oplyses

bedre, og når de nye oplysninger er kommet frem, kan

kommunen godt nå frem til samme resultat i afgørelsen som

i første omgang.

[Ministerens holdning til Rigsrevisionens beretning –

ikke en ny udfordring]

For det andet vil jeg sige, at Rigsrevisionens beretning

desværre ikke beskriver en ny udfordring på

handicapområdet.

Beretningen går tilbage til strukturreformen i 2007, og i den

periode har der været skiftende regeringer.

Fra disse skiftende regeringers side er der taget forskellige

initiativer, som har skullet tage hånd om udfordringerne.

Blandt andet på baggrund af en evaluering af

kommunalreformen i 2013. Men det har tydeligvis ikke været

nok. For der er ingen tvivl om, at der stadig er problemer, der

skal løses. Og det har vi som regering også taget fat på.

[Ændringer på baggrund af beretningens kritik –

initiativer specifikt på merudgiftsydelse og tabt

arbejdsfortjeneste]

Og det bringer mig videre til samrådsspørgsmålets anden

del, hvor jeg bliver spurgt, hvilke ændringer jeg agter at

foretage på baggrund af kritikken i beretningen.

De udfordringer, som kritikken går på i forhold til fejl i

kommunernes forvaltning på handicapområdet, er ikke nye,

og her er der fra centralt hold allerede igangsat en række

initiativer, og helt nye initiativer er under udmøntning.

Specifikt i forhold til servicelovens merudgiftsydelser til børn

og voksne, hvor niveauet for omgørelser er ret højt, er der

gennem årene bl.a. foretaget en række præciserende

regelændringer, som også har haft til formål at nedbringe

fejlniveauet.

Der blev f.eks. foretaget en regelændring i 2015, hvor det

bl.a. blev præciseret, at hjælp til dækning af merudgifter til

børn er subsidiær til anden hjælp efter serviceloven eller

anden lovgivning.

Men der er fortsat behov for regelforenklinger, og derfor

pågår der også aktuelt et arbejde i regi af

kommuneøkonomiaftalen for 2022 med at se på mulige

forenklinger af merudgiftsydelserne til både børn og voksne.

Der er også netop igangsat en undersøgelse af

dokumentationskravene for bl.a. reglerne om tabt

arbejdsfortjeneste, foruden den temarevision af dette

området, som ministeriet udmeldte i 2021.

En temarevision indebærer, at kommunens revisorer

foretager en særlig revision på et sagsområde, som har til

formål at sikre, at kommunernes forvaltning er korrekt.

Med temarevisionen har ministeriet mulighed for at forlange,

at de kommunale revisorer foretager revision af et konkret

område, som på baggrund af ministeriets analyser og

vurderinger har vist sig relevant at sætte fokus på.

Temarevisionen foretages gennem besvarelse af ni konkrete

spørgsmål og via stikprøver. Temarevisionen for 2021

omfattede 87 kommuner.

[Ændringer på baggrund af beretningens kritik –

generelle initiativer]

Desuden er der taget en række mere generelle initiativer,

som også skal understøtte genopretningen af tilliden på

området og spille ind i nedbringelsen af niveauet for

omgørelser i kommunerne.

Regeringen har – som noget centralt for at holde hånden

under velfærden, herunder også det specialiserede

socialområde – løftet kommunernes økonomi med 4,6 mia.

kr. ved de seneste tre års økonomiaftaler, hvilket er mere

end de ti foregående år til sammen.

Kommunerne bruger da også flere penge på socialområdet,

og der bruges over 50 mia. kr. om året på socialområdet. Det

er kun naturligt, at vi løbende overvejer, hvordan midlerne

bruges bedst til gavn for borgerne.

Sandheden er, at der er mange faktorer på spil på

socialområdet. Derfor har regeringen og KL også aftalt at

nedsætte et ekspertudvalg, der blandt andet skal afdække

udfordringsbilledet på socialområdet og give anbefalinger til

en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling.

Arbejdet sættes snart i gang, og jeg ser frem til at modtage

ekspertudvalgets anbefalinger

Regeringen har derudover allerede foretaget en række

yderligere tiltag, som skal løfte tilliden på området. Vi har

eksempelvis i finansloven afsat midler til en udvidelse af

varslingsordningen ved frakendelse eller nedsættelse af

hjælp og midler til flere borgerrådgivere. Senest har vi pr. 1.

januar 2021 foretaget en væsentlig udvidelse af den centrale

refusionsordning for særligt dyre enkeltsager for at hjælpe

den enkelte kommune med meget høje enkeltudgifter til dyre

enkeltsager.

Herudover har vi i SSA-aftalekredsen senest med aftalen for

2022-2025 afsat i alt 117 mio. kr. til retssikkerhedsinitiativer,

som bl.a. sigter mod at højne kvaliteten i kommunernes

sagsbehandling. I denne retssikkerhedspakke indgår fx

initiativet Borgeren i centrum, som skal styrke tillid,

samarbejde og borgerinddragelse. Der indgår også flere

initiativer som skal understøtte sagsbehandlernes

kompetencer og sikre skærpet opfølgning og tilsyn med

kommunerne, fx ved at skærpe kravene til

kommunalbestyrelsernes behandling af danmarkskortene.

Disse initiativer er lige nu ved at blive udmøntet, og jeg

håber, at de vil have en mærkbar effekt i forhold til styrkelse

af borgernes retssikkerhed og nedbringelse af fejlniveauet

de kommende år.

Og så fortsætter vi naturligvis også drøftelserne omkring

retssikkerhed i partnerskabet om retssikkerhed og tillid på

handicapområdet, som jeg har oprettet sammen med

Danske Handicaporganisationer, Dansk

Socialrådgiverforening og KL.

Desuden igangsatte vi i regeringen i 2020 sammen med

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og

Alternativet en evaluering af det specialiserede

socialområde.

Evalueringen skal danne grundlag for en national

specialeplanlægning på det specialiserede socialområde

med henblik på at sikre mod afspecialisering af området. Der

er samlet set prioriteret 100 mio. kr. til tiltag, som skal

understøtte, at fx mennesker med handicap får den rigtige

hjælp – første gang. Fordi vi mener, at det ikke skal være en

kamp at få den hjælp, man har behov for.

Internt i ministeriet er der også gået et arbejde i gang, som

skal se på, hvordan ministeriets ressorttilsyn kan styrkes og

systematiseres.

Til sidst vil jeg nævne, at Ankestyrelsen også har iværksat

en række initiativer, som har til formål at bidrage til at

nedbringe niveauet for omgørelsesprocenterne.

Her vil jeg pege på styrelsens løbende udsendelse af

principmeddelelser, som fastslår praksis, og som

kommunerne skal følge i deres retsanvendelse.

Jeg vil også pege på Ankestyrelsens tilsyn med, at

kommunerne generelt handler i overensstemmelse med

lovgivningen, på styrelsens praksisundersøgelser og andre

undersøgelser med juridisk gennemgang af kommunernes

afgørelser og på de task force-forløb i kommunerne, som

Ankestyrelsen og Socialstyrelsen laver sammen.

Til sidst før jeg runder af, vil jeg blot også påpege, at selv om

vi står med denne kritiske beretning om tiden fra 2007 til i

dag så må vi dog også huske på, at langt fra alle er

utilfredse.

Den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra VIVE fra

november sidste år viser fx, at mere end to tredjedele af de

adspurgte borgere på botilbud og med socialpædagogisk

støtte i eget hjem langt hen ad vejen føler, at de får den

hjælp, de har brug for.

Og så må vi også holde fast i, at der ikke er lovløse tilstande

på handicapområdet, ligesom den såkaldte GAP-

undersøgelse fra 2021 viste at 48 % af borgerne oplevede,

at de fik hjælpen i tide.

Hvis man som borger ikke mener, at man får den hjælp, som

man har behov for og ret til, så kan man klage over

kommunens afgørelse til Ankestyrelsen. Det er en helt

afgørende retssikkerhedsgaranti for den enkelte borger.

Dog skal det selvfølgelig ikke være sådan, at man skal klage

sig til den rette hjælp – den skal man have første gang, det

må være målet.

Og det er netop noget af det, som regeringen ønsker at sikre

med opfølgningen på evalueringen af det specialiserede

socialområde.

[Afslutning]

Jeg vil gerne igen her til sidst sige, at borgerne ikke skal

opleve fejl i sagsbehandlingen i kommunerne, og det er

beklageligt, når det sker. Derfor tager jeg også

Rigsrevisionens kritik meget alvorligt.

De udfordringer på handicapområdet, som kritikken berører,

er ikke nye, og derfor har vi også i regeringen siden vores

tiltræden arbejdet på det.

Jeg håber, at de tiltag, som jeg lige har ridset op, vil få en

mærkbar effekt for borgerne.

Tak for ordet.