SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 383: Spm. om, hvilken udvikling der har været i anvendelsen af antipsykotisk medicin til demente, til sundhedsministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Social- og Ældreudvalg

Dato: 27-06-2022

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPEAH

Sagsnr.: 2206843

Dok. nr.: 2295433

Folketingets Social- og Ældreudvalg har den 26. april 2022 stillet følgende spørgsmål

nr. 383 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 383:

”Vil

ministeren redegøre for, hvilken udvikling der har været i anvendelsen af antipsy-

kotisk medicin til demente, herunder om ordningen med plejehjemslæger har haft

nogen effekt?”

Svar:

Sundhedsdatastyrelsen den 20. maj 2022 offentliggjort en analyse om forbruget af

antipsykotisk medicin blandt demente. Analysen er vedlagt som bilag.

Der er til brug for besvarelsen derudover indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrel-

sen, som jeg henholder mig til. Sundhedsdatastyrelsen oplyser:

”Sundhedsdatastyrelsen

laver løbende analyser over forbruget af antipsykotika hos

borgere med demens på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Analyserne bliver

bl.a. offentliggjort som statistik på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside eSundhed.dk

og kan tilgås her:

Antipsykotika (esundhed.dk).

Statistikken bliver opdateret en gang

om foråret.

Omkring 20 pct. af ældre borgere med demens har indløst mindst én recept på anti-

psykotika svarende til ca. 7.800 personer i 2021. Andelen har været uændret siden

2014 bortset fra et mindre fald til ca. 19 pct. i perioden 2017-2019.

Psykiatriske diagnoser såsom psykoser og skizofreni kan være potentielle grunde til

behandling med antipsykotika hos borgere med demens. Ca. 1.500 ældre borgere

med demens, som også har en anden psykiatrisk diagnose, har indløst recept på anti-

psykotika svarende til ca. 56 pct. af ældre borgere med demens med en anden psyki-

atrisk diagnose i 2021, jf. tabel 2.

Andelen er steget for ældre borgere med demens med en anden relevant psykiatrisk

diagnose siden 2014, hvor andelen var 53 pct. Hos borgere med demens uden en psy-

kiatrisk diagnose er andelen ca. 17 pct. i hele perioden bortset fra et mindre fald til 16

pct. fra 2017-2019.

./.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 383: Spm. om, hvilken udvikling der har været i anvendelsen af antipsykotisk medicin til demente, til sundhedsministeren

Tabel 1

Antal og andel borgere med demens på 65 år og derover med mindst én receptind-

løsning på antipsykotika fordelt tilstedeværelse af anden relevant psykiatrisk di-

agnose, 2014-2021

Ældre borgere med demens

med

psykiatrisk

diagnose med recept på antipsykotika

Antal

Andel

53,0

53,9

54,5

53,5

54,4

54,8

56,0

55,7

Ældre borgere med demens

uden

psykiatrisk

diagnose med recept på antipsykotika

Antal

5.381

5.490

5.701

5.579

5.885

5.670

6.103

6.317

Andel

17,0

16,5

15,8

16,3

15,8

16,9

17,3

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Kilde:

Note:

1.470

1.566

1.602

1.593

1.562

1.473

1.500

1.438

Lægemiddelstatistikregisteret pr. 24. april 2022, Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser

(RUKS) pr. 5. november 2021 og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen

Alder er opgjort pr. 1. jan. i opgørelsesåret ud fra CPR-registeret. Alder er beregnet ud fra fødselsdato eller alder ved før-

ste receptindløsning, hvis alderen ikke fremgår i CPR-registeret.

Antipsykotika er afgrænset til ATC-gruppe N05A undtagen lithium (ATC-kode N05AN).

Afgrænsningen af andre relevante psykiatriske diagnoser hos borgere med demens er en grov proxy for syge-

domme/symptomer, hvor behandling med antipsykotika er relevant for borgere med demens. Se yderligere her: esund-

hed.dk. Information om antipsykotika (besøgt: maj 2022)

Bemærk, at RUKS er et levende register og opdateres bagud i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme de samme tal, når

man anvender RUKS på et andet opgørelsestidspunkt.

Tallene fremgår på Antipsykotika (esundhed.dk).

Mængden af antipsykotika (median) opgjort i DDD (definerede døgndoser) er faldet

fra 42 DDD i 2014 til 34 DDD i 2021 hos den typiske ældre borger med demens. Det

indikerer, at ældre borgere med demens er i behandling i kortere tid og/eller med en

lavere dosis.

Tabel 2

Mængde af antipsykotika i DDD pr. bruger (median) hos borgere med demens på

65 år og derover, 2014-2021

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Mængde (DDD) som median

Kilde:

Note:

Lægemiddelstatistikregisteret pr. 3. februar 2022, Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser

(RUKS) pr. 5. november 2021 og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen

Alder er opgjort pr. 1. jan. i opgørelsesåret ud fra CPR-registeret. Alder er beregnet ud fra fødselsdato eller alder ved før-

ste receptindløsning, hvis alderen ikke fremgår i CPR-registeret.

Antipsykotika er afgrænset til ATC-gruppe N05A undtagen lithium (ATC-kode N05AN).

Bemærk, at RUKS er et levende register og opdateres bagud i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme samme tal, når man

anvender RUKS på et andet opgørelsestidspunkt.

DDD: Definerede døgndoser. DDD er en teoretisk måleenhed, som kan anvendes til at sammenligne salget af lægemidler

fra et år til et andet. WHO definerer DDD for et lægemiddel som den antagne gennemsnitlige vedligeholdelsesdosis pr. dag

for en voksen, når lægemiddelstoffet benyttes på dets hovedindikation. DDD afspejler ikke nødvendigvis den anbefalede

daglige dosis.

Side 2

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 383: Spm. om, hvilken udvikling der har været i anvendelsen af antipsykotisk medicin til demente, til sundhedsministeren

Bemærk, at opgørelserne ikke omfatter borgere med demens, hvis de udelukkende

har fået stillet demensdiagnosen uden for et offentligt hospital og ikke har købt læge-

midler mod demens. Derudover indgår personer ikke, hvis de udelukkende har fået

antipsykotika i forbindelse med en kontakt på hospitalet.”

./.

For så vidt angår plejehjemslæger er ministeriet ikke bekendt med, at der er lavet un-

dersøgelser om en direkte sammenhæng mellem ordningen om plejehjemslæger og

brugen af antipsykotika. Ordningen med plejehjemslæger har til formål at styrke den

sundhedsfaglige behandling af beboere på plejecentre

–

herunder at reducere antal-

let af forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og korttidsindlæggelser samt for-

bedring af medicinhåndteringen mm. Der henvises desuden til besvarelsen af SOU

alm. del - spm. 386.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Evina Heydari

Side 3