Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2580635_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2383
Doknr.
564206
Dato
23-05-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 25. april 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 378 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 378:
” Hvad er efter ministerens holdning de største udfordringer i det nuværende
anbringelsessystem hhv. fra barnet og forældrenes perspektiv?”
Svar:
Først og fremmest oplever alt for mange børn skift i deres barndom: Måske
først den ene plejefamilie. Så hjemgivelse til de biologiske forældre. Det går
ikke alligevel. Så en ny plejefamilie, da den første i mellemtiden har fået et nyt
plejebarn. For hvert skift bliver det sværere at knytte sig til endnu en ny familie.
Og for hvert skift er der også ofte skift af skole og skolepauser. Nye lærere og
nye klassekammerater.
Det skal der rettes op på, og derfor er jeg glad for, at et bredt politisk flertal i
maj 2021 indgik aftalen om Børnene Først, som blandt andet indeholder
initiativer, der skal skabe langt mere kontinuitet og stabilitet i anbragte børn og
unges liv gennem en række initiativer, der skal værne mod unødige skift, der
ikke er til barnets bedste, og styrke anbragte børns ret til stabilitet, en fast base
og trygge, varige relationer og skånsomme skift, når det er nødvendigt.
Det er et derudover grundlæggende problem, at der bliver handlet for sent for
ofte. Mange børn og unge bliver anbragt uden for hjemmet som teenagere efter
flere års forløb med underretninger og forebyggende foranstaltninger. Vi skal
være bedre til at sætte ind med den rette hjælp så tidligt som muligt, så
problemerne ikke vokser sig store, og barnet ikke risikerer at blive skadet for
livet. Jeg er derfor glad for, at vi i Børnene Først bl.a. har aftalt, at der altid skal
foretages børnefaglige undersøgelser af hjemmeboende søskende, når et barn
anbringes på grund af forældrene. Og at det i den nye Barnets Lov bliver
tydeliggjort, at en anbringelse for nogle børn kan være den nødvendige indsats
til at forebygge mistrivsel, ligesom et barn får retten til at bede om en
anbringelse, hvorefter kommunen skal vurdere, om det er det rigtige for barnet.
Derudover oplever alt for mange udsatte børn i dag at blive passive tilskuere,
mens voksne træffer afgørende beslutninger om deres liv. Børn og unge er
selvstændige individer med egen stemme.
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm. om, hvad er efter ministerens holdning de største udfordringer i det nuværende anbringelsessystem hhv. fra barnet og forældrenes perspektiv, til social- og ældreministeren
2580635_0002.png
Med en ny Barnets Lov vil aftalepartierne sikre, at barnets stemme får større
betydning i sagsbehandlingen. Børn skal høres både når de vigtige
beslutninger træffes, men også i den løbende kontakt, f.eks. i kommunernes
personrettede tilsyn med anbragte børn. Det vil også give forældrene en bedre
retssikkerhed og forhåbentlig styrke tilliden til sagsbehandlerne.
Afslutningsvist og ift. forældrenes perspektiv vil jeg gerne bemærke, at der i
min optik generelt er alt for mange sager med fejl i sagsbehandlingen på
området for udsatte børn og unge. Det er dog vigtigt at bemærke, at fejl i
sagsbehandlingen ikke betyder, at der bliver anbragt børn, der ikke skulle have
været anbragt. Her skal jeg henvise til mit foreløbige svar på spm. 374. Men
det er et stort problem for forældrenes tillid til systemet, og det skal der rettes
op på.
Derfor er der med Børnene Først afsat varige midler til at opruste den
permanente Task Force på området for udsatte børn og unge med henblik på
at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne og dermed forbedre
retssikkerheden for børn og familier. Derudover tilføres der midler til det
kommunale tilsyn på det sociale område, så tilsynet med kommunerne i forhold
til det sociale område kan styrkes markant, og tilsynet får mulighed for at kunne
håndtere flere sager på området.
Desuden nedsætter vi med Børnene Først et partnerskab, der blandt andet
skal komme med forslag til, hvordan rammerne for sagsbehandlingen på
området for udsatte børn kan styrkes. Endelig indgår det i Børnene Først, at
kommuner med mange børnesager får en særlig håndsrækning i form af
økonomisk støtte og rådgivning. Denne ekstra hjælp skal blandt gå til at styrke
deres sagsbehandling af de mest komplekse sager og understøtte, at
intentionerne i den kommende Barnets Lov implementeres i kommunernes
arbejde.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
SOU alm. del – foreløbigt svar på spm. 374.
2