Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2383
Doknr.
582765
Dato
30-06-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 25. april 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 377 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 377:
”Vil ministeren redegøre for hovedtal i afgørelser efter servicelovens § 58,
herunder hvor mange afgørelser der er blevet anket, indbragt for domstolene,
ændret eller ophævet indenfor de sidste fem år?”
Svar:
En afgørelse om anbringelse af børn og unge i alderen 0-17 år uden for
hjemmet uden samtykke efter servicelovens § 58 træffes af kommunens børn
og unge-udvalg. Formanden for børn og unge-udvalget kan desuden træffe
afgørelse om en foreløbig anbringelse efter servicelovens § 75. Afgørelser efter
servicelovens § 75 skal efterfølgende forelægges for børn og unge-udvalget til
godkendelse. Hvis en anbringelse uden samtykke skal fortsætte ud over
perioden for den foreløbige afgørelse, skal kommunalbestyrelsen indbringe
sagen til afgørelse i børn og unge-udvalget med henblik på anbringelse efter
servicelovens § 58.
Hvis en afgørelse om anbringelse uden samtykke indledes med en foreløbig
anbringelse efter servicelovens § 75, men efterfølgende bliver behandlet af
børn- og ungeudvalget, som træffer afgørelse efter servicelovens § 58, vil
sagen fortsat figurere som en afgørelse efter § 75 i registret. Derfor er både
data vedrørende afgørelser om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
efter servicelovens § 58 og § 75 medtaget i tabel 1. Det bemærkes, at der
dermed i opgørelsen også indgår foreløbige afgørelser efter servicelovens §
75, som ikke efterfølgende bliver til en afgørelse efter servicelovens § 58.
Tabel 1 viser antallet af afgørelser om anbringelse uden for hjemmet truffet af
kommunernes børn og unge-udvalg efter hhv. servicelovens § 58 og § 75 i
perioden 2016-2021.
1