Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2564517_0001.png
Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir
Anledning
Besvarelse af SOU alm. del – sam-
rådsspørgsmål P
21. april 2022 kl. 13-14
Social- og Ældreudvalget
Ca. 10 min.
Besvarelse af SOU alm. del – sam-
rådsspørgsmål P
SOU
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Publikum og pro-
grampunkt
Samrådsspørgsmål P
Vil ministeren forholde sig til artiklen ”»Medicinsk bæltefiksering« :
Handlingsplan kritiseres for manglende effekt”, fra Jyllands-Po-
sten den 7. februar 2022, hvor det beskrives, hvordan hver femte
demensramte over 65 år medicineres med antipsykotisk medicin,
og vil ministeren i den forbindelse besvare følgende spørgsmål:
-
Hvorfor gives der fortsat store mængder af antipsykotisk
medicin, når Sundhedsstyrelsen kun i sjældne tilfælde an-
befaler brugen af medicin til demensramte?
Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren har
igangsat for at følge op på den demenshandlingsplan, som
Socialdemokratiet var med til at indgå aftale om i 2016,
blandt andet med det mål at mindske brugen af antipsyko-
tisk medicin herunder til demensramte på landets pleje-
hjem?
Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte for, at der hur-
tigst muligt stoppes med at give antipsykotisk medicin i det
nuværende omfang, når forskningen på området viser, at
risikoen for at dø stiger med 35 procent, hvis personer med
demens behandles med antipsykotisk medicin, og det er
Sundhedsstyrelsens klare anbefaling, at brugen mindskes?
-
-
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 370: Spm. om talepapir fra samrådet den 21/4-22 om medicin til demensramte, til social- og ældreministeren
-
Hvornår regner ministeren med at være i mål med målsæt-
ningen om, at brugen af antipsykotisk medicin halveres fra
udgangspunktet i 2016, da handlingsplanen blev vedtaget?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Det talte ord gælder
2
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 370: Spm. om talepapir fra samrådet den 21/4-22 om medicin til demensramte, til social- og ældreministeren
[Indledning]
Tak for ordet og for at spørge ind til et vigtigt område.
Jeg læste også artiklen i Jyllands-Posten tilbage i februar
og blev ramt af den samme frustration, som jeg forestiller
mig, spørgeren også blev.
At så stor en andel af mennesker med demens – helt op
mod 20 pct. – fortsat får antipsykotisk medicin, er selvføl-
gelig ikke tilfredsstillende.
Og det var ikke det, der var målet – eller håbet, da vi i
fællesskab tilbage i 2016 fastsatte målet om at reducere
forbruget af antipsykotisk medicin til ældre med demens
med 50 pct. frem mod 2025.
Det mål er fastsat, fordi vi ved, at mennesker med de-
mens ofte har ringe effekt af medicinen – og fordi, vi ved,
at der er en lang række bivirkninger forbundet med bru-
gen af antipsykotisk medicin.
I samrådsspørgsmål P spørges der ind til, hvorfor der fort-
sat gives disse store mængder af antipsykotisk medicin,
hvilke initiativer vi har taget for at begrænse brugen, og
hvad vi agter at gøre i fremtiden.
Til sidst spørges der til, hvornår regeringen forventer, at
målet om 50 pct. reduktion i forbruget af antipsykotisk me-
dicin vil være opnået.
3
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 370: Spm. om talepapir fra samrådet den 21/4-22 om medicin til demensramte, til social- og ældreministeren
Jeg vil besvare de fire delspørgsmål i den rækkefølge, de
er stillet.
[Delspørgsmål 1]
Jeg starter med delspørgsmål 1 om, hvorfor der fortsat gi-
ves store mængder af antipsykotisk medicin, når Sund-
hedsstyrelsen kun i sjældne tilfælde anbefaler brugen af
medicin til demensramte.
Først og fremmest ligger forbruget af antipsykotisk medi-
cin desværre fortsat alt for højt.
Faktum er, at andelen af mennesker med demens, som
får antipsykotisk medicin, har ligget stabilt omkring 19-20
pct. de seneste seks år.
Så selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mennesker
med demens ikke behandles med antipsykotika, må vi
konstatere, at arbejdet med at nedbringe forbruget af anti-
psykotisk medicin er en rigtig kompleks opgave - uden
nogen quick-fix-løsninger.
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der på basis af erfarin-
gerne fra styrelsens demensrejsehold bl.a. kan nævnes
følgende grunde til, at mennesker med demens både op-
startes og fastholdes på antipsykotisk medicin:
o
Manglende viden og implementering af de seneste
års anbefalinger i både almen praksis og hjemme-
pleje, hjemmesygeplejen og på plejeboligområdet.
4
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 370: Spm. om talepapir fra samrådet den 21/4-22 om medicin til demensramte, til social- og ældreministeren
o
Mangel på tilstrækkelig faglighed og kompetencer
til at arbejde med alternative indsatser til antipsyko-
tisk medicin.
o
Og så opleves der et pres på ressourcer og udfor-
dringer med mangel på medarbejdere i ældreple-
jen, som i en travl hverdag kan betyde, at plejeop-
gaver prioriteres, og at psykosociale indsatser ned-
prioriteres. Og – må jeg tilføje – bureaukrati og pa-
pirarbejde stjæler også tid til omsorg.
Vi må derfor erkende, at mange års underfinansiering af
ældreplejen og manglende opgør med bureaukratiet har
betydet, at der har været mindre tid til at yde den rette
pleje og omsorg.
Medicin kan og skal ikke erstatte den rette pleje og om-
sorg, for netop den rette pleje og omsorg kan medvirke til
at nedbringe forbruget af medicin hos mennesker med
demens.
Fx ved at sikre, at borgerne i højere grad møder kendte
medarbejdere i deres hverdag. Medarbejdere, som ikke
hver gang starter forfra, fordi det er første gang, de er hos
borgeren. Medarbejdere, der har tid til at have en relation
til borgerne, følger dem i deres hverdag, og også kan op-
dage, hvis borgerens tilstand og behov ændrer sig. Det er
5
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 370: Spm. om talepapir fra samrådet den 21/4-22 om medicin til demensramte, til social- og ældreministeren
vigtigt for alle ældre, men jo så afgjort også vigtigt for æl-
dre, der har en kognitiv svækkelse som følge af en de-
menssygdom.
Derfor tror jeg grundlæggende også, at en organisering i
faste teams i hjemmeplejen, hvor medarbejderne i højere
grad kender borgeren og dennes behov, kan være med til
at reducere medicinforbruget blandt mennesker med de-
mens, som bor i eget hjem. Arbejdet med faste teams i
hjemmeplejen understøttede vi som bekendt i vores før-
ste finanslov, hvor 7 kommuner fik støtte til at gå i gang
med at udvikle danske udgaver af den hollandske Buurt-
zorg-model for faste, selvstyrende teams, og senest kort
før jul med knap 200 mio. kr. sammen med Radikale Ven-
stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.
Og i arbejdet omkring den nye ældrelov, vil vi også se
nærmere på, hvordan vi bedst muligt understøtter den
rette organisering i ældreplejen, så der skabes mest mu-
ligt kontinuitet for borgerne.
Men herudover er en ordentlig økonomi også en fuld-
stændig grundlæggende forudsætning for, at medarbej-
derne i vores ældrepleje kan yde den rette pleje og om-
sorg til mennesker med demens.
Derfor har regeringen sammen med finanslovspartierne
med finanslovsaftalen for 2021 løftet ældreplejen med 1,8
6
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 370: Spm. om talepapir fra samrådet den 21/4-22 om medicin til demensramte, til social- og ældreministeren
mia. kr. i alt over fire år, og 0,5 mia. kr. varigt fra 2025 til
højere faglighed og flere ansatte i ældreplejen.
Og med de seneste tre års økonomiaftaler har vi løftet
kommunernes økonomi med 4,6 mia. kr., så pengene til
velfærden følger med, når vi bliver flere ældre.
Det var også hovedelementet i vores ønske om en ny vel-
færdslov, som jeg desværre kan konstatere, at de blå
partier ikke ønsker at støtte.
[Delspørgsmål 2]
I delspørgsmål 2 spørges der til, hvilke initiativer ministe-
ren har igangsat for at følge op på demenshandlingspla-
nen, blandt andet med det mål at mindske brugen af anti-
psykotisk medicin herunder til demensramte på landets
plejehjem.
Foruden de tiltag, jeg lige har nævnt, har den nuværende
regering sammen med aftalepartierne sat gang i flere an-
dre initiativer, der skal medvirke til at nedbringe forbruget
af antipsykotisk medicin.
Bl.a. med aftalen om udmøntning af reserven til foran-
staltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsom-
rådet for 2020-2023, hvor vi har afsat 244,4 mio. kr. til at
videreføre 12 af initiativerne fra demenshandlingsplanen.
7
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 370: Spm. om talepapir fra samrådet den 21/4-22 om medicin til demensramte, til social- og ældreministeren
2564517_0008.png
Blandt de 12 initiativer, der blev afsat midler til, har sær-
ligt tre initiativer fokus på at nedbringe forbruget af anti-
psykotisk medicin.
o
Der blev for det første afsat 23,6 mio. kr. til en pulje
til praksisnært kompetenceløft til nedbringelse af
antipsykotisk medicin.
o
Der blev også afsat 20 mio. kr. til videreførelse af
Sundhedsstyrelsens demensrejsehold med særligt
fokus på reduktion af forbruget af antipsykotisk me-
dicin til mennesker med demens. Jeg hæfter mig
ved, at Sundhedsstyrelsen har oplyst, at Demens-
rejseholdet indtil nu har observeret en styrket op-
mærksomhed og en reel nedgang i brugen af anti-
psykotisk medicin og større grad af seponering
blandt borgere, som allerede får antipsykotisk me-
dicin.
o
Derudover blev der afsat 4 mio. kr. til monitore-
rings- og læringsindsatser til nedbringelse af forbru-
get af antipsykotisk medicin til mennesker med de-
mens.
Herudover har vi fra regeringens side sammen med afta-
lepartierne med aftalen om udmøntning af reserven til for-
anstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsre-
serven for 2022-2025 afsat 7,5 mio. kr. til, at sundheds-
myndighederne understøtter regionerne og almen praksis
8
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 370: Spm. om talepapir fra samrådet den 21/4-22 om medicin til demensramte, til social- og ældreministeren
med at nedbringe overforbrug af medicin og undgå uhen-
sigtsmæssigt behandling med medicin.
Samtidig har vi set gode erfaringer med læger, der er fast
tilknyttet på plejehjem. Erfaringerne fra flere plejehjem vi-
ser bl.a., at et centralt element i at lykkes med at ned-
bringe forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker
med demens er et veletableret samarbejde mellem den
fasttilknyttede plejehjemslæge eller praktiserende læge
og den pågældende plejeenhed.
Derfor er jeg også meget tilfreds med, at det i den nyeste
overenskomstaftale med PLO indgår, at vi skal have flere
plejehjemslæger på landets plejehjem fra 1. januar 2022,
ligesom jeg hæfter mig ved, at der fortsat er fremdrift i im-
plementeringen af ordningen med fasttilknyttede læger på
plejehjem.
[Delspørgsmål 3]
I delspørgsmål 3 spørges der til, hvilke initiativer ministe-
ren vil iværksætte for, at der hurtigst muligt stoppes med
at give antipsykotisk medicin i det nuværende omfang,
når forskningen på området viser, at risikoen for at dø sti-
ger med 35 pct., hvis personer med demens behandles
med antipsykotisk medicin, og det er Sundhedsstyrelsens
klare anbefaling, at brugen mindskes.
9
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 370: Spm. om talepapir fra samrådet den 21/4-22 om medicin til demensramte, til social- og ældreministeren
Jeg synes, at min besvarelse af delspørgsmål 2 vidner
om, at der allerede er iværksat en række fornuftige tiltag.
Som jeg nævnte, så arbejder Sundhedsstyrelsen fortsat
med en pulje til praksisnært kompetenceløft til nedbrin-
gelse af antipsykotisk medicin. Denne pulje løber til og
med første halvdel af 2023.
Demensrejseholdene er også fortsat i gang ude i kommu-
nerne, og pga. COVID er indsatsen forlænget ind i første
halvår af 2024.
Ligesom sundhedsmyndighedernes arbejde med at un-
derstøtte regionerne og almen praksis i at nedbringe
overforbrug af medicin løber frem til og med 2025.
Der er altså en masse indsatser i gang, som jeg håber
kommer til at kunne give os noget viden og erfaringer om,
hvordan vi kommer tættere på målet om at reducere for-
bruget af antipsykotisk medicin. Derfor vil jeg – sammen
med sundhedsministeren – følge resultaterne af disse ini-
tiativer tæt de kommende år.
Hertil kommer – som også allerede nævnt – den i mine
øjne helt afgørende, grundlæggende finansiering af æld-
replejen og den nære velfærd, samt arbejdet med den
nye Ældrelov og opgøret med bureaukrati og papirar-
bejde, der stjæler tid fra omsorgen og plejen.
[Delspørgsmål 4 - afslutning]
10
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 370: Spm. om talepapir fra samrådet den 21/4-22 om medicin til demensramte, til social- og ældreministeren
I delspørgsmål 4 spørges der til, hvornår ministeren reg-
ner med at være i mål med målsætningen om, at brugen
af antipsykotisk medicin halveres fra udgangspunktet i
2016, da handlingsplanen blev vedtaget.
Og det var jo et mål, vi dengang satte i fællesskab og var
enige om at arbejde hen imod. Men på trods af de mange
tiltag, der er iværksat, kan vi desværre ikke se dette af-
spejlet i tallene endnu.
Dog er et lille skridt i den rigtige retning, at data tyder på,
at den gennemsnitlige mængde antipsykotika målt i så-
kaldt definerede døgndoser til borgere med demens over
65 år - er faldet siden 2014.
Men jeg vil ikke sidde her og komme med et konkret års-
tal for, hvornår jeg regner med, at vi kommer i mål med
en halvering af forbruget af antipsykotisk medicin til men-
nesker med demens.
Jeg er – ligesom spørgeren – meget optaget af, at vi får
nedbragt medicinforbruget blandt mennesker med de-
mens. For det skylder vi i høj grad dem, det hele handler
om – nemlig borgere med demens.
Tak for ordet.
11