Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2470732_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 7298
Doknr.
483439
Dato
01-11-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 22. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 37 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 37:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan punktet i den politiske aftale om udmøntning af
satspuljen for 2019-2022 benævnt "styrkelse af borgernes retssikkerhed" er blevet
udmøntet, herunder redegøre for hvordan en institutionel enhed har styrket
retssikkerheden?”
Svar:
Udmøntningen er sket med tilslutning fra partierne bag satspuljeaftalen for
2019-2022 ved oprettelse af en uafhængig retssikkerhedsenhed med
institutionel forankring i Ankestyrelsen med et tilknyttet rådgivende organ.
Retssikkerhedsenheden har til opgave at udarbejde deskriptive analyser og
undersøgelser af kommunal praksis med betydning for retssikkerheden for
borgerne. Det rådgivende organ udpeger de tematikker og problemområder,
inden for hvilke retssikkerhedsenheden udarbejder de deskriptive analyser og
undersøgelser.
Retssikkerhedsenhedens analyser og undersøgelser sendes til mig og til
Folketingets Social- og Ældreudvalg ledsaget af det rådgivende organs
bemærkninger til den enkelte analyse eller undersøgelse. Samtidig hermed
offentliggøres analyserne og undersøgelserne på Ankestyrelsens hjemmeside.
Tidligere i år er der offentliggjort to undersøgelser om kommunernes
vejledningspligt over for henholdsvis voksne med funktionsnedsættelse og
voksne i udsatte positioner, som sætter fokus på retssikkerheden for de
omhandlede grupper med hensyn til kommunernes vejledningspligt. Inden jul
forventes der offentliggjort en undersøgelse om kommunernes vejledningspligt
over for børn og unge i udsatte positioner og deres forældre.
Retssikkerhedsenhedens analyser og undersøgelser bidrager mere generelt til
at beskrive forskellige aspekter af betydning for borgernes retssikkerhed.
Desuden giver det rådgivende organs ledsagende bemærkninger til analyserne
og undersøgelserne et yderligere perspektiv, som jeg ser som meget brugbart i
forhold til den meget væsentlige dagsorden, som denne regering har sat sig i
spidsen for, omkring at styrke retssikkerheden på socialområdet.
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om, hvordan punktet i den politiske aftale om udmøntning af satspuljen for 2019-2022 benævnt "styrkelse af borgernes retssikkerhed" er blevet udmøntet, til social- og ældreministeren
2470732_0002.png
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2