Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2347
Doknr.
562298
Dato
05-05-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 21. april 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 369 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (UFG).
Spørgsmål nr. 369:
”Vil ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af 19. april 2022 af SOU
alm. del - spørgsmål 313 oplyse, hvorfor det tilsyneladende ingen
konsekvenser får for Langeland Kommune, at der er begået lovbrud, og oplyse
hvorfor ministeren ikke af egen drift beder kommunen om en redegørelse eller
underretter Ankestyrelsen om de opdigtede informationer?”
Svar:
For mig som minister er det vigtigste, at vi sikrer alle børn en tryg opvækst og
beskytter dem mod omsorgssvigt. I den sammenhæng er en god og lovlig
sagsbehandling med til at sikre, at det er de rette indsatser for barnet og
familien, der sættes i værk. Derudover er det grundlæggende vigtig for både
børn og forældres retssikkerhed. Derfor må der selvfølgelig ikke ske fejl og
lovbrud i kommunernes sagsbehandling.
En række af de fejl, der nævnes i mediernes omtale af sagsbehandlingen i
Langeland kommune vedrører sager om anbringelse uden samtykke, som er
én af de mest indgribende foranstaltninger. Som jeg har redegjort for i mit svar
på SOU alm del spørgsmål 313, så har parterne derfor også en række særlige
retssikkerhedsgarantier i disse sager, bl.a. ret til advokatbistand og fri adgang
til at indbringe afgørelsen for domstolene. Herudover kan Ankestyrelsen efter
servicelovens § 65 tage sager op af egen drift. Ankestyrelsen kan bl.a.
pålægge kommunen at gennemføre sagsbehandlingsskridt, at træffe de
fornødne afgørelser, eller træffe foreløbige afgørelser om særlig støtte til børn
og unge.
Jeg noterer mig desuden via beskrivelserne i medierne af sagsbehandlingen i
Langeland Kommune, at der er underrettet om kommunens sagsbehandling til
både Ankestyrelsen og Ombudsmanden. Jeg finder derfor ikke for nuværende
anledning til selv at lave yderligere underretninger til de relevante myndigheder
eller indhente en redegørelse.
Endvidere er det de relevante myndigheder og klage- og domstolssystemet,
som har det fulde indblik i sagerne, der skal vurdere, om kommunen overholder
lovgivningen, og hvad der er den rigtige løsning ift. et konkret barn eller ung.
1