Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2243
Doknr.
574025
Dato
20-06-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 8. april 2022 stillet følgende spørgs-
mål nr. 364 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (UFG).
Spørgsmål nr. 364:
Vil ministeren oversende en opdateret status på de tre overordnede mål i
demenshandlingsplanen og på den baggrund kommentere behovet for en
opfølgning på demenshandlingsplanen?
Svar:
Der blev den 6. maj 2022 sendt et foreløbigt svar, hvoraf det fremgår, at Social-
og Ældreministeriet til brug for besvarelsen havde rettet henvendelse til
Sundhedsdatastyrelsen med henblik på bidrag.
Social- og Ældreministeriet har modtaget bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen.
Styrelsens bidrag er indarbejdet i status på de tre nationale mål i demenshand-
lingsplanen 2025.
Som bekendt har vi fra regeringens side sammen med de øvrige aftalepartier
med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sund-
heds- og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023 afsat i alt 244,4 mio. kr. til at vi-
dereføre 12 initiativer fra demenshandlingsplanen, der knytter sig op på de tre
nationale mål i demenshandlingsplanen. Jeg henviser i øvrigt til min samtidige
besvarelse af SOU alm. del spørgsmål 363 for så vidt angår status for og initia-
tiver målrettet de tre nationale mål i demenshandlingsplanen.
Som nævnt i min besvarelse af SOU alm. del spørgsmål 361 er jeg optaget af,
at vi får fulgt op på de tre nationale mål i demenshandlingsplanen, og jeg vil
derfor snarest muligt invitere partierne bag aftalen om demenshandlingsplanen
2025 til et nyt statusmøde om opfølgning på demenshandlingsplanen, hvor vi
også får mulighed for at drøfte behovet på demensområdet fremadrettet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1