Faktaark
Flere mennesker med demens skal udredes, og 80 pct. skal have en spe-
cifik diagnose.
I den nationale demenshandlingsplan 2025 blev der sat et nationalt mål om at
flere mennesker med demens skal udredes, og 80 pct. skal have en specifik di-
agnose.
At få en specifik demensdiagnose er vigtigt bl.a. i forhold til tilrettelæggelsen af
det bedst mulige behandlings- og plejeforløb, som er tilpasset den enkeltes in-
dividuelle behov, da forskellige demenssygdomme skal behandles forskelligt,
både med hensyn til den medicinske behandling og til den psykosociale støtte.
Initiativer til at understøtte, at flere mennesker med demens udredes, og
at 80 pct. får en specifik diagnose
Med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sund-
heds- og arbejdsmarkedsområdet blev der afsat i alt 244,4 mio. kr. til en op-
følgning på demenshandlingsplanen, hvoraf flere initiativer skal understøtte en
fortsat styrkelse af kvaliteten i udredning og behandling af demenssygdomme
og bidrage til målet om, at 80 pct. skal have en specifik diagnose. Det gælder
blandt andet:
•
Mere specialiserede og tværfaglige udrednings- og behandlingsenhe-
der, som skal understøtte en fortsat styrkelse af kvaliteten i udredning
og behandling af demenssygdomme og bidrage til målet om, at 80 pct.
skal have en specifik diagnose (60 mio. kr.).
Validering og udrulning af værktøj til almen praksis til brug for tidlig op-
sporing af demens til sikring af rettidig udredning af demens i almen
praksis (5 mio. kr.)
•
Figur 1 nedenfor viser udviklingen i andelen af borgere over 65 år med en spe-
cifik første demensdiagnose fordelt på regioner i perioden 2014-2021.
1