Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2243
Doknr.
574025
Dato
20-06-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 8. april 2022 stillet følgende spørgs-
mål nr. 363 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (UFG).
Spørgsmål nr. 363:
Vil ministeren oplyse status på de tre nationale mål i handlingsplanen, og hvad
regeringen siden den seneste status konkret har gjort for at forbedre
demensindsatsen i forhold til de tre nationale mål?
Svar:
Der blev den 6. maj 2022 sendt et foreløbigt svar, hvoraf det fremgår, at Social-
og Ældreministeriet til brug for besvarelsen havde rettet henvendelse til
Sundhedsdatastyrelsen med henblik på bidrag.
Social- og Ældreministeriet har modtaget bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen.
Styrelsens bidrag er indarbejdet i status på de tre nationale mål i demenshand-
lingsplanen 2025, som jeg vedlægger som bilag 1-3 til denne besvarelse.
Med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sund-
heds- og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023 blev vi fra regeringens side sam-
men med de øvrige aftalepartier enige om fortsat at understøtte nogle af ind-
satserne i demenshandlingsplanen. Der blev prioriteret i alt 244,4 mio. kr. til 12
konkrete initiativer, der knytter sig op på de tre nationale mål i demenshand-
lingsplanen.
For at understøtte målet om at Danmark skal have 98 demensvenlige kommu-
ner, blev der blandt andet afsat 16 mio. kr. til en pulje til lokale og landsdæk-
kende demensvenlige aktiviteter, herunder demensvenlige boformer for men-
nesker med demens sammen med deres pårørende. Og med aftalen om fi-
nansloven for 2021 har vi desuden fra regeringens side sammen med Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet afsat 41,7 mio. kr.
i 2021 til en ansøgningspulje til at styrke et demensvenligt samfund. Midlerne
er blevet fordelt til 14 projekter, der alle har det tilfælles, at de skal bidrage til at
gøre Danmark mere demensvenligt.
For at understøtte målet om at flere mennesker med demens skal udredes, og
80 pct. skal have en specifik diagnose, blev der blandt andet med aftalen om
udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejds-
markedsområdet 2020-2023 afsat 60 mio. kr. til mere specialiserede og tvær-
faglige udrednings- og behandlingsenheder, som skal understøtte en fortsat
1