Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2570053_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2249
Doknr.
561854
Dato
05-05-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 8. april 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 360 alm. del til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 360:
”Vil ministeren lave en kortlægning af, hvor i Danmark der bliver produceret
”viden” på socialområdet?”
Svar:
Det er vigtigt, at vi i videst muligt omfang baserer vores indsatser på
socialområdet på viden om, hvad der virker. Derfor er vi også afhængige af, at
der opbygges viden på socialområdet – og at der løbende bygges videre på
eksisterende viden.
Hvad angår ønsket om en kortlægning, skal jeg gøre opmærksom på, at det i
aftalen om fordeling af forskningsreserven for 2022 fremgår, at:
’Aftalepartierne noterer sig, at uddannelses- og forskningsministeren i 1. halvår
af 2022 vil gennemføre en kortlægning af videncentre på socialområdet i
Danmark, herunder en nærmere afdækning af omfanget af behovet for
praksisnær forskning vedrørende udsatte og anbragte børn og unge, med
henblik på en drøftelse ved næste års forskningsforhandlinger.’
Kortlægningen forventes oversendt til uddannelses- og forskningsordførerne i
1. halvår 2022.
Med henvisning til det igangværende arbejde, har regeringen derfor ikke på
nuværende tidspunkt til hensigt at igangsætte yderligere kortlægninger på
området.
Herudover vil jeg henvise til min besvarelse af SOU alm. del – spm. 356 fsva.
arbejdet med at understøtte vidensbaserede sociale indsatser.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1