SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 357: MFU spm. om ministeren kan bekræfte, at skoler og daginstitutioner kan se bort fra reglerne i forældreansvarsloven om at orientere den voldudøvende forælder om et barns optagelse i skole eller daginstitution, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Ældreudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2022 - 2231

Doknr.

558710

Dato

10-05-2022

Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 8. april 2022 stillet følgende

spørgsmål nr. 357 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt

(SF).

Spørgsmål nr. 357:

”Vil ministeren i forlængelse af ministerens svar på SOU alm. del spørgsmål nr.

275 bekræfte, at skoler og daginstitutioner kan se bort fra reglerne i

forældreansvarsloven om at orientere den voldudøvende forælder om et barns

optagelse i skole eller daginstitution, når den voldudsatte forælder flytter på

krisecenter med sine børn i et andet område end det oprindelige og dermed

sender børnene i en ny skole eller institution?”

Svar:

Jeg kan indledningsvist oplyse, at efter § 3 i forældreansvarsloven skal

forældre med fælles forældremyndighed være enige om væsentlige

beslutninger om barnets forhold. Det fastlægges i sektorlovgivningen, hvornår

en beslutning om barnets forhold er væsentlig og kræver samtykke fra begge

forældre. Derudover følger det af forældreansvarsloven, at forældre med fælles

forældremyndighed har samme adgang til oplysninger om deres fælles barn.

Måden, hvorpå denne adgang skal gives, fastlægges også i

sektorlovgivningen, der kan indeholde begrænsninger i adgangen til

oplysninger.

Endvidere har en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, efter § 23 i

forældreansvarsloven ret til efter anmodning at blive orienteret om sit barns

forhold, medmindre denne ret konkret begrænses eller generelt er frataget

forælderen under hensyn til barnet.

Da spørgsmålet er en opfølgning på min tidligere besvarelse af spørgsmål nr.

275, har jeg indhentet supplerende bidrag fra Børne- og

Undervisningsministeriet, som har oplyst følgende:

”Som nævnt i svaret på spørgsmål nr. 275 er der ikke i

folkeskoleloven fastsat særskilte regler om inddragelse eller

orientering af forældre i forbindelse med indskrivning af et barn i

folkeskolen. Folkeskolelovens regulering af spørgsmålet er

således i overensstemmelse med det overordnede princip i

forældreansvarsloven, hvorefter forældre med fælles

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 357: MFU spm. om ministeren kan bekræfte, at skoler og daginstitutioner kan se bort fra reglerne i forældreansvarsloven om at orientere den voldudøvende forælder om et barns optagelse i skole eller daginstitution, til social- og ældreministeren

forældremyndighed skal være enige om væsentlige beslutninger

om barnets forhold.

Når en skole er bekendt med, at forældremyndighedsindehaverne

bor hver for sig, og når det ikke er tilkendegivet over for skolen, at

der er uenighed om skolevalg eller skoleskift, kan skolen gå ud

fra, at den pågældende forælder også handler på den anden

forælders vegne. Det kan udledes af folkeskolelovens § 54. Kun

hvis den anden forælder udtrykkeligt har tilkendegivet sin

uenighed om skolevalg eller skoleskift eller dette på anden måde

må stå klart for skolen, bør skolen inddrage den anden forælder.

Det følger heraf, at skolen normalt ikke er forpligtet til at indhente

begge forældres underskrift ved barnets indskrivning i skole og

ved skoleskift.

I det omfang forældrene har fælles forældremyndighed, og skolen

er bekendt med, at der er uenighed mellem

forældremyndighedsindehaverne om valg eller skift af skole, skal

skolen inddrage begge forældre ved ud- eller indskrivning af

barnet. Er forældrene ikke enige, indskrives barnet i

distriktsskolen, og begge forældre orienteres herom.

Det bemærkes, at kravet om enighed alene finder anvendelse,

hvor barnet skifter skole. Hvis barnet fortsætter i sin hidtidige

skole, vil det således ikke være relevant at søge samtykke fra eller

kontakte den anden forælder. Det vil derfor bero på en

sikkerhedsvurdering i forhold til barnet og den forælder, der er

flyttet på krisecenter, om det er nødvendigt at gennemføre et

skoleskift for barnet, og om det er problematisk at orientere den

anden forælder om indskrivning på distriktsskolen.”

Derudover har jeg til brug for en bredere besvarelse af spørgsmålet indhentet

bidrag fra Indenrigs- og Boligministeriet om mulighederne for efter CPR-

lovgivningen at afskære partshøring m.v. af en ikke medflyttende forælder i

forbindelse med en flytning for et barn, der hidtil har haft fælles bopæl med

begge forældre. Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst:

”Efter § 13, stk. 3, i CPR-loven (lovbekendtgørelse nr. 1297 af 3.

september 2020, som bl.a. ændret ved lov nr. 1834 af 8.

december 2020) må den anmeldte tilflytningsadresse og -

kommune ikke oplyses til den ikke medflyttende forælder under

sagens behandling, herunder i den endelige afgørelse, hvis der

samtidigt med anmeldelsen af flytningen anmodes om navne- og

adressebeskyttelse, jf. CPR-lovens § 28, på barnets

tilflytningsadresse. Tilsvarende gælder, såfremt der anmeldes

flytning for et barn til et krisecenter, samt såfremt barnet i

forbindelse med en anmeldt flytning vil skulle registreres som

værende uden fast bopæl i medfør af § 6, stk. 8, 1. eller 3. pkt.,

om registrering af særlig adressebeskyttelse. Anmeldes der i disse

tilfælde flytning til en anden kommune, skal forelæggelsen af

flytteanmeldelsen for den af forældrene, der ikke flytter med, altid

foretages af fraflytningskommunen, som tillige skal træffe den

endelige afgørelse om, hvorvidt flytningen af barnet skal

godkendes, samt meddele dette til sagens parter og

tilflytningskommunen.”

Endelig har jeg også indhentet bidrag fra Transportministeriet om mulighederne

for at undlade at sende digital post til en forældremyndighedsindehaver.

Transport- og ligestillingsministeren har oplyst, at:

”Det følger af ligestillingslovens § 4 a, stk. 1, at når offentlige

myndigheder mv. sender digital post, som indeholder meddelelse

om et barns forhold, og som efter sit indhold i henhold til den

relevante sektorlovgivning er rettet mod begge indehavere af

forældremyndigheden over barnet, skal den digitale post sendes til

dem begge.

Dette gælder dog ikke hvis særlige hensyn, herunder hensynet til

barnets bedste, hensynet til den anden indehaver af

forældremyndigheden eller hensyn i anden lovgivning, taler for

alene at sende posten til den ene indehaver af

forældremyndigheden, jf. ligestillingslovens § 4 a, stk. 2.

Undtagelsesbestemmelsen kan eksempelvis finde anvendelse,

når meddelelsen indeholder oplysninger, der i den konkrete

situation kan skabe unødig uro om barnet. Dette kan f.eks. være

tilfælde, hvor barnet, en eller begge

forældremyndighedsindehavere opholder sig på et krisecenter

eller har adressebeskyttelse, medmindre myndigheden ved, at

den anden forældre-myndighedsindehaver er bekendt med

opholdet på krisecentret, og at adressebeskyttelsen ikke er

etableret i forhold til den anden forældremyndighedsindehaver.”

Afslutningsvist skal jeg bemærke, at en myndighed ved modtagelsen af en

anmodning om aktindsigt m.v. skal tage stilling til, om der er forhold, der gør, at

de ønskede oplysninger ikke kan udleveres, herunder fordi hensynet til

beskyttelse af en person overstiger hensynet til den anmodendes interesse i at

modtage oplysningerne. Dette princip kommer bl.a. til udtryk i

forvaltningslovens § § 15 b, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses, i det

omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til

varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til eksempelvis

private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige

karakter er påkrævet.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

Bilag:

Bilag 1: SOU alm. del – svar på spm. 275