Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2231
Doknr.
558710
Dato
10-05-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 8. april 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 357 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Spørgsmål nr. 357:
”Vil ministeren i forlængelse af ministerens svar på SOU alm. del spørgsmål nr.
275 bekræfte, at skoler og daginstitutioner kan se bort fra reglerne i
forældreansvarsloven om at orientere den voldudøvende forælder om et barns
optagelse i skole eller daginstitution, når den voldudsatte forælder flytter på
krisecenter med sine børn i et andet område end det oprindelige og dermed
sender børnene i en ny skole eller institution?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at efter § 3 i forældreansvarsloven skal
forældre med fælles forældremyndighed være enige om væsentlige
beslutninger om barnets forhold. Det fastlægges i sektorlovgivningen, hvornår
en beslutning om barnets forhold er væsentlig og kræver samtykke fra begge
forældre. Derudover følger det af forældreansvarsloven, at forældre med fælles
forældremyndighed har samme adgang til oplysninger om deres fælles barn.
Måden, hvorpå denne adgang skal gives, fastlægges også i
sektorlovgivningen, der kan indeholde begrænsninger i adgangen til
oplysninger.
Endvidere har en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, efter § 23 i
forældreansvarsloven ret til efter anmodning at blive orienteret om sit barns
forhold, medmindre denne ret konkret begrænses eller generelt er frataget
forælderen under hensyn til barnet.
Da spørgsmålet er en opfølgning på min tidligere besvarelse af spørgsmål nr.
275, har jeg indhentet supplerende bidrag fra Børne- og
Undervisningsministeriet, som har oplyst følgende:
”Som nævnt i svaret på spørgsmål nr. 275 er der ikke i
folkeskoleloven fastsat særskilte regler om inddragelse eller
orientering af forældre i forbindelse med indskrivning af et barn i
folkeskolen. Folkeskolelovens regulering af spørgsmålet er
således i overensstemmelse med det overordnede princip i
forældreansvarsloven, hvorefter forældre med fælles
1