Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2570051_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2218
Doknr.
561354
Dato
05-05-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 7. april 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 356 alm. del til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 356:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23. februar 2022 fra VIVE
vedrørende vidensopbygning og forskning på socialområdet, jf. SOU alm. del -
bilag 142.”
Svar:
Jeg deler opmærksomheden på vidensopbygning og forskning på
socialområdet. Det er vigtigt, at vi i videst muligt omfang baserer vores sociale
indsatser på viden om, hvad der virker. Jeg er derfor interesseret i at høre
Torben Tranæs uddybe VIVE’s synspunkt. Samtidig vil jeg fremhæve, at der
allerede er mange initiativer, der skal understøtte vidensbaserede sociale
indsatser. Herunder vil jeg uddybe nogle af de tiltag, vi i Social- og
Ældreministeriet arbejder med for at understøtte vidensopbygning og
udbredelse af virksomme sociale indsatser.
Strategi for udvikling af sociale indsatser
Det er vigtigt, at vi får identificeret gode indsatser, modnet dem, afprøvet om de
virker i praksis og udbredt dem, der virker. Derfor arbejder vi i Social- og
Ældreministeriet med Strategi for udvikling af sociale indsatser. Strategiens
formål er at sikre et målrettet og systematisk udviklingsarbejde på det sociale
område, hvor de afsatte ressourcer anvendes effektivt og hensigtsmæssigt til
gavn for de socialt udsatte borgere og for samfundet.
Vi lancerer i 2022 en opdatering af strategien, hvor det tydeliggøres, at
indsatsudviklingen kan tage udgangspunkt i nye måder at organisere den
sociale indsats fx ved at arbejde mere helhedsorienteret. Desuden vil
strategien få et bredere og mere inddragende fokus, der styrker
brugerinddragelsen i indsatsudviklingen.
Strategien anvendes som et målrettet værktøj, der med fire faser (screening,
modning, afprøvning og udbredelse) er med til at skabe praksisnær viden.
Strategien udgør hertil fundamentet for Udviklings- og
Investeringsprogrammerne, der netop har til formål at understøtte en mere
vidensbaseret og effektfuld socialpolitik.
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 356: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 23/2-22 fra VIVE vedrørende vidensopbygning og forskning på socialområdet, til social- og ældreministeren
2570051_0002.png
Evaluering af det specialiserede socialområde
Siden evalueringen af det specialiserede socialområde blev iværksat i 2020, er
der udarbejdet en lang række analyser og undersøgelser på det specialiserede
socialområde. Enkelte analyser er udarbejdet med hjælp fra VIVE, som bl.a.
har undersøgt tilfredsheden med tilbud og sagsbehandling blandt beboere i
botilbud eller botilbudslignende tilbud og blandt mennesker, der modtager
bostøtte. Her hæftede jeg mig bl.a. ved, at det er borgere med de mest
komplekse behov, der oplever de største udfordringer. Derfor blev jeg heller
ikke overrasket over at læse i VIVE’s brev, at den manglende viden på
socialområdet er størst for de mest udsatte borgere, hvilket gør det svært at
tilrettelægge indsatser, som kan skabe varige forbedringer.
Evalueringen af det specialiserede socialområde har givet os et nyt og vigtigt
vidensgrundlag at stå på, når vi skal pege på konkrete løsninger. Men
evalueringen kan ikke svare på alt – f.eks. om der over tid er sket en
afspecialisering på socialområdet. Det skyldes, at vi ikke har det nødvendige
sammenligningsgrundlag. Jeg er derfor enig med VIVE i, at der er behov for at
opbygge mere viden på socialområdet.
Styrket indsats på hjemløseområdet
Der er ganske vist videnshuller, men der arbejdes allerede i dag på opbygning
af viden, der gerne skulle sikre bedre hjælp til også de allermest udsatte.
Eksempelvis har man i Danmark siden 2009 arbejdet med at implementere
principperne i Housing First-tilgangen. Mange udviklingsprojekter er blevet
igangsat i kommunerne, og de er blevet evalueret af bl.a. VIVE. Evalueringerne
på hjemløseområdet har givet unik viden om, at Housing First-indsatserne
også virker i en dansk kontekst. Til trods herfor viser VIVE’s kortlægning af
hjemløshed i Danmark, at antallet af hjemløse i de seneste 10 år er steget, og
ved seneste tælling i 2019 var 6.431 mennesker ramt af hjemløshed. Dertil
kommer, at en undersøge fra 2021 viser, at kun 8 pct. af hjemløse borgere
mødes af en Housing First-indsats.
De løbende evalueringer og vidensopsamlinger på hjemløseområdet har givet
brugbar viden, ikke kun om indsatsens effekt, men også om lokale og
strukturelle implementeringsbarrierer.
I efteråret blev der indgået en politisk aftale om
Fonden for Blandede Byer –
flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed.
Parterne bag aftalen er enige
om, at indsatsen mod hjemløshed skal lægges om, så det betaler sig at
investere i de rigtige løsninger for det enkelte menneske i hjemløshed. Målet er
at reducere antallet af hjemløse markant og gøre op med langvarig
hjemløshed, hvilket initiativerne i aftale er et væsentligt bidrag til.
Den politiske aftale tager i høj grad afsæt i den viden, der er på området. Med
aftalen tilvejebringes flere billige boliger til målgruppen samtidigt med, at der
foretages en række strukturelle ændringer på området. Det er et godt eksempel
på, hvordan indsamlet viden om både indsatser, effekter og
implementeringsfaktorer indgår i politikudvikling.
Dataudvikling
Herudover vil jeg fremhæve, at Social- og Ældreministeriet arbejder sammen
med Danmarks Statistik og KL om at opbygge et bedre datagrundlag på
socialområdet. Det omfatter blandt andet udvikling og forbedring af de
nationale registre om modtagere af sociale indsatser, eksempelvis børn, unge
2
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 356: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 23/2-22 fra VIVE vedrørende vidensopbygning og forskning på socialområdet, til social- og ældreministeren
2570051_0003.png
og voksne med handicap, samt oplysninger om de indsatser de modtager og
udgifterne forbundet hermed. Nationale registerdata er afgørende for at have et
samlet overblik over området og er samtidigt et udgangspunkt for analyser.
Efterhånden som det registerbaserede datagrundlag forbedres og udvides
bliver der langt bedre muligheder for at gennemføre flere registerbaserede
analyser på tilgængelig data. Bedre data kan dermed på sigt også være med til
at gøre socialområdet mere attraktivt for yngre forskere, der skal vælge
karrierevej, da mulighederne for solide undersøgelsesdesign bliver bedre.
Nedsættelse af ekspertudvalg på socialområdet
Regeringen og KL har i forlængelse af
Aftale om kommunernes økonomi for
2022
aftalt at nedsætte et ekspertudvalg på socialområdet, der skal give
anbefalinger til, hvordan der kan sikres en bæredygtig faglig og økonomisk
udvikling på området.
En del af ekspertudvalgets opdrag bliver at kigge på veje til at sikre, at den
eksisterende vidensdagsorden på socialområdet udvikles og omsættes til et
styrket fokus på en virksom socialpolitik, både når der nationalt sættes en
politiske retning, og når der lokalt i kommunerne og på de enkelte tilbud vælges
indsatser.
I forlængelse heraf skal ekspertudvalget også foretage en afdækning af
udfordringer og barrierer for forskningen på det sociale område, herunder
komme med anbefalinger til en langsigtet strategi og handlingsplan for
forskningen.
Jeg mener, det er en vigtig dagsorden, derfor glæder jeg mig også til snart at
kunne præsentere ekspertudvalget.
Øvrige tiltag
Endeligt vil jeg nævne, at Social- og Ældreministeriet løbende foretager en
række analyser baseret på registerdata og kommunernes regnskaber. Blandt
andet udarbejdes der årligt en Socialpolitisk Redegørelse, der giver en samlet
status over socialområdet og indeholder tematiske kapitler, der giver indsigt i
området og illustrerer potentialerne i brugen af data.
Som ovenstående viser, så arbejder jeg som social- og ældreminister for at
viden udgør en central del af politikudvikling. Vi har taget vigtige skridt, men vi
er ikke i mål. Jeg er enig med VIVE i, at det er vigtigt, at vi understøtter gode
strukturer for at fremme forskning på socialområdet. Det er en dagsorden, som
regeringen ønsker at understøtte.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
3