Folketingets Social- og Ældreudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2161
Doknr.
559134
Dato
29-04-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 6. april 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 354 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (UFG).
Spørgsmål nr. 354:
”Vil ministeren redegøre for, om ministeren finder, at det er i overensstemmelse
med lovgivningen, når kommuner tilsidesætter specialisters og VISOs
vurderinger i forbindelse med bevilling af f.eks. støtte efter servicelovens § 85?”
Svar:
Det følger af § 10 i retssikkerhedsloven, at myndigheden har ansvaret for, at
sager, der behandles efter retssikkerhedsloven, er oplyst i tilstrækkeligt omfang
til, at myndigheden kan træffe afgørelse. Dette gælder også for afgørelser
truffet efter servicelovens § 85.
Bestemmelsen i § 10 om oplysning af sociale sager bygger på
officialprincippet, som er en forvaltningsretlig grundsætning. Officialprincippet
bliver også kaldt undersøgelsesprincippet og indebærer, at en myndighed i
afgørelsessager har pligt til at sikre sig, at en sag er tilstrækkeligt oplyst. Om
en sag er tilstrækkeligt oplyst, beror på en konkret vurdering, hvor
myndigheden må sikre sig, at der er det fornødne grundlag for at kunne træffe
en materielt korrekt afgørelse.
Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører det med til sagens
oplysning, at myndigheden skal forsøge at få denne tvivl afklaret, således at
det ved en sædvanlig bevismæssig vurdering kan afgøres, om den
pågældende oplysning kan lægges til grund ved afgørelsen. Dette gælder også
oplysninger indhentet fra en anden myndighed.
Det afgøres ud fra en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilke oplysninger
myndigheden skal indhente for at have det fornødne grundlag for at træffe en
afgørelse. Dette kan efter omstændighederne eksempelvis omfatte vurderinger
fra specialister og VISO. Kommunen er derimod ikke pr. automatik forpligtet til
at inddrage specialisters og VISOs vurderinger, hvis det i den konkrete sag
vurderes, at disse oplysninger ikke bidrager afgørende til en tilstrækkelig og
korrekt oplysning af sagen.
1