SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om talepapir fra samrådet den 5/4-22 om at deltidsansatte ikke kan få fuldtidsansættelse i ældreplejen, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir

Anledning

Samråd med social- og ældremini-

steren om bemandingsudfordringer i

ældreplejen

Tirsdag d. 5. april 2022, kl 15:30-

16:30

Social- og Ældreudvalget

Ca. 12 minutter

Besvare samrådsspm. I og J

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Talens formål

Samrådsspørgsmål I og J stillet efter ønske fra Karina

Adsbøl (UFG):

Samrådsspørgsmål I

”Hvordan mener ministeren, at det kan sikres, at det er mu-

ligt for de social- og sundhedsmedarbejdere, der i dag arbej-

der på deltid, at blive ansat på fuldtid? Der henvises til artik-

len ”Kommuner mangler varme hænder i ældreplejen, men

Mona fik i to år nej til at gå på fuldtid”, fra dr.dk Østjylland d.

20. december 2021.”

Samrådsspørgsmål J

”Mener ministeren, at der bør laves en rekrutteringspakke til

kommunerne, der har til formål at sikre, at en branche, som

skriger på arbejdskraft, ikke føler sig nødsaget til at afvise

medarbejdere, der ønsker en fuldtidsstilling på grund af øko-

nomi? Der henvises til artiklen ”Kommuner mangler varme

hænder i ældreplejen, men Mona fik i to år nej til at gå på

fuldtid”, fra dr.dk Østjylland d. 20. december 2021.”

Det talte ord gælder

SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om talepapir fra samrådet den 5/4-22 om at deltidsansatte ikke kan få fuldtidsansættelse i ældreplejen, til social- og ældreministeren

[Indledning]

Tak for ordet – og tak for invitationen til samrådet i dag, hvor

vi får mulighed for at sætte et særligt fokus på en udfordring,

der optager mig meget – nemlig

hvordan vi sikrer, at der er

de rette og det tilstrækkelige antal medarbejdere i ældreple-

jen.

For der er ingen tvivl om, at vi i dag står med en ældrepleje,

der mange steder er presset på grund af udfordringer med at

rekruttere medarbejdere. De seneste tal fra Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering viser, at 40 pct. af de opslåede

social- og sundhedsassistentstillinger i perioden juni til no-

vember sidste år var forgæves, mens det samme gjaldt 41

pct. af de opslåede social- og sundhedshjælperstillinger. Ud-

fordringen vil kun blive større i takt med, at vi i de kommende

år bliver flere ældre.

Der er flere årsager til rekrutteringsudfordringerne.

For det første er der lav ledighed i samfundet generelt, hvil-

ket jo er positivt. Det betyder dog også, at der er få ledige,

der kan træde ind i ældreplejen og stor efterspørgsel på ar-

bejdskraft i mange brancher.

For det andet er der en betydelig stigning i antallet af ældre

borgere. Ligesom nogle store årgange er på vej til at forlade

arbejdsmarkedet. Det betyder, at der er behov for mere per-

sonale til at tage sig af det stigende antal ældre.

For det tredje er der også en udfordring i forhold til at sikre,

at området bliver ved med at være attraktivt for medarbej-

derne at arbejde inden for og uddanne sig til. Vi skal sikre

gode uddannelser og gode arbejdsvilkår, så medarbejderne

ikke forlader faget. Kort og godt har vi en opgave med at

sikre, at medarbejderne – også mens de er i uddannelse –

har et godt arbejdsmiljø.

Og endelig har COVID-situationen ikke gjort det hele nem-

mere. Smitte blandt medarbejderne har gjort, at der ikke har

været samme antal medarbejdere til rådighed, som der ellers

ville have været. Som samfund har vi fået hånd om pande-

mien, men COVID har samtidig understreget den sårbarhed,

der er i ældreplejen.

Rekrutteringsudfordringen er én, som vi tager meget alvor-

ligt. Når presset stiger på medarbejderne, risikerer det at

gøre ondt værre, fordi flere måske forlader faget eller slet

ikke søger ind. Det kan vores medarbejdere i ældreplejen

ikke være tjent med – og det kan vores ældre, der har behov

for hjælp, heller ikke.

[Tiltag til håndtering af bemandingsudfordringer]

Der er ikke nogle snuptagsløsninger, og jeg anerkender

også, at kommunerne står i en vanskelig situation. Der er be-

hov for, at både regeringen, Folketinget og arbejdsmarke-

dets parter har fokus på udfordringen og får gjort noget ved

den.

Derfor er jeg også glad for, at regeringen som det første løf-

tede kommunernes økonomi, så pengene til velfærden følger

med, når vi hvert år bliver flere ældre. Og mere til faktisk. Vi

har gjort op med de mange forudgående års nedskæringspo-

litik, hvor kommunerne skulle starte hvert år med at finde be-

sparelser. Vi kan se, at det er gået ud over ældreplejen, at

pengene ikke er fulgt med. Når der blev flere ældre, blev der

ikke tilført flere penge til at ansætte tilsvarende flere medar-

bejdere. Det har betydet, at medarbejderne har skullet løbe

stærkere og stærkere – og det har næppe hjulpet på hverken

arbejdsmiljøet eller rekrutteringsudfordringerne.

Det har vi som regering lavet om på – og derfor fremsatte vi

også en velfærdslov, som skal forpligte den til enhver tid sid-

dende regering til at lade pengene følge med, når vi bl.a. bli-

ver flere ældre. Det er en helt grundlæggende forudsætning

for at skabe en tryg og værdig ældrepleje for de ældre – og

hvor medarbejderne oplever at de har tid til at yde den om-

sorg for de ældre, som deres faglighed tilsiger.

Vi har som regering – sammen med støttepartierne – haft fo-

kus på rekrutteringsudfordringerne på ældreområdet, og

med finansloven for 2021 afsatte vi penge til ansættelse af

1.000 nye medarbejdere og opkvalificering af 1.000 ufag-

lærte medarbejdere i ældreplejen.

Regeringen har derudover sammen med Folketingets partier

den seneste tid udvidet kommunernes værktøjskasse til at

sikre flere medarbejdere i ældreplejen.

Lad mig indledningsvist ridse nogle af de tiltag op, som alle-

rede er igangsat for at afhjælpe udfordringerne. Dernæst vil

jeg svare på samrådsspørgsmålene enkeltvist.

[Tiltag i forlængelse af ”Danmark kan mere”]

Regeringen indgik den 21. januar i år sammen med Sociali-

stisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kri-

stendemokraterne aftaler om en række reformer, som samlet

set styrker den strukturelle beskæftigelse med ca. 12.000

personer. Med aftalerne får vi bl.a. afskaffet, at pensionister

bliver ramt af modregning, hvis deres ægtefælle har en ar-

bejdsindtægt, ligesom at folkepensionister nu ikke længe be-

høver at tænke på, om de selv kan arbejde ved siden af pen-

sionen. Med aftalen får endnu flere pensionister nu mulighed

for at give en ekstra hånd med.

[Regeringsinitiativer op til jul]

Med bred opbakning fra Folketingets partier igangsatte vi in-

den jul en række tiltag, for på kort sigt at afhjælpe beman-

dingsudfordringerne, som særligt er opstået på grund af CO-

VID-situationen. Af hensyn til tiden skal jeg nok begrænse

mig.

Vi udvidede bl.a. ordningen, der gør, at man ikke modregnes

i pension, hvis man stiller sine kræfter til rådighed i COVID-

beredskabet, til også at omfatte efterlønsmodtagere. Det be-

tyder, at de også kan tage del i indsatsen uden at blive mod-

regnet i deres efterløn.

Regeringen har herudover sammen med resten af SU-for-

ligskredsen aftalt at videreføre muligheden for, at studerende

der deltager i samfundskritiske funktioner kan få forhøjet fri-

beløb i 2022, så også de studerende kan lægge en ekstra

indsats i COVID-beredskabet uden at blive trukket i SU. Det

kræver en lovændring, som håndteres i Uddannelses- og

Forskningsministeriet, men muligheden vil gøre sig gæl-

dende for hele 2022.

Vi har derudover aftalt med Dansk Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne at

hæve SU-fribeløbet med 4.000 kr. om måneden fra 2023,

således at uddannelsessøgende får mulighed for at arbejde

mere ved siden af uddannelsen, hvis de ønsker det. Det bak-

ker SU-forligskredsen op om. Forslaget kræver en ændring

af SU-loven, som forventes fremsat i løbet af foråret 2022

Jeg hører, at de ændringer har gjort en stor forskel. Det glæ-

der mig, at flere unge og pensionister har taget ansættelse i

ældreplejen. Der er brug for dem.

[Initiativer til at skabe bedre uddannelser]

Vi har også sikret flere tiltag, der er målrettet til at skabe

bedre vilkår for de studerende på uddannelserne. Vi har med

finanslovsaftalen for 2021 afsat midler til at sikre ledige over

30 år, som er ufaglærte eller er faglærte med en forældet ud-

dannelse, retten til at påbegynde en SOSU-assistentgrund-

uddannelse i 2021 med 110 pct. af deres hidtidige dagpen-

gesats. Den ordning er vi enige med sammen med Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kri-

stendemokraterne om at videreføre i forbindelse med rege-

ringens udspil

Danmark kan mere I.

Vi har afsat 80 mio. kr. årligt fra 2021-2024 med finansloven

for 2021 til et ekstraordinært løft af taxametertilskuddene til

hovedforløbene på social- og sundhedsuddannelserne, dvs.

både social- og sundhedsassistent og social- og sundheds-

hjælper.

Og der er indgået aftaler, der sikrer løn under uddannelsen

til studerende over 25 år og en læreplads til alle på SOSU-

assistentuddannelsen.

[Samrådsspørgsmål I]

Og så til samrådsspørgsmål I.

Ordføreren spørger, hvordan jeg mener, at det kan sikres, at

social- og sundhedsmedarbejdere på deltid kan blive ansat

på fuldtid.

Lad mig først og fremmest slå fast, at der her er tale om et

overenskomstbelagt område, og at det derfor er op til ar-

bejdsmarkedets parter at nå til enighed om en god model.

Der er da heller ikke noget lovgivningsmæssigt til hinder for,

at medarbejdere kan blive ansat på fuldtid. Det kræver i ud-

gangspunktet bare, at medarbejder og kommunen er enige

om det.

Jeg skal ikke kunne sige, hvad der har gjort sig gældende i

den konkrete sag, som spørgeren henviser til, og jeg håber,

at spørgeren har forståelse for, at jeg som minister ikke kan

sidde og behandle konkrete enkeltsager. Jeg har dog be-

mærket, at det af artiklen fremgår, at medarbejderen endte

med at få en ansættelse på fuldtid – det er positivt, omend

det var i en anden kommune.

Men det ændrer ikke på, at deltids/fuldtidsproblematikken

ikke er noget, der bare løser sig selv. Derfor har der også

længe været et stærkt fokus i kommunerne på at få flere

medarbejder op i tid. KL og Forhandlingsfællesskabet har

iværksat indsatser i 26 kommuner gennem initiativet ”En

fremtid med fuld tid”,

hvor der arbejdes på at understøtte, at

flere går op i tid. Det er positivt, at arbejdsmarkedets parter

selv arbejder målrettet for den dagsorden.

I regeringen mener vi også, at der er et stort potentiale i at få

flere fra deltid til fuldtid. Men det er altså ikke lovgivnings-

mæssige barrierer eller overenskomsten, der står i vejen.

I regeringen mener vi, at det er nødvendigt – som jeg var

inde på i min indledning - også at kigge på tiltag, der skaber

et bedre arbejdsmiljø.

Sådan at de dygtige og dedikerede medarbejdere ikke bræn-

der ud, men bliver ved med at brænde for faget. Får – og be-

varer – lysten til at møde ind til det meningsgivende arbejde i

ældreplejen. Ikke det modsatte, som jeg desværre også mø-

der for mange eksempler på under mine besøg rundt i lan-

det. Hvor medarbejdere, der ellers brænder for deres fag,

overvejer at skifte spor, fordi man er ved at gå kold i køreli-

ster, bureaukrati og arbejdspres.

Det er en grundlæggende forudsætning for en værdig ældre-

pleje, at pengene følger med, når vi bliver flere ældre. Vi har

derfor i regeringen fra dag ét været optaget af at holde hån-

den under velfærden og vores ældrepleje.

Men værdig ældrepleje er ikke kun et spørgsmål om øko-

nomi og penge.

Jeg tror, at meget handler om at give mere plads til faglig-

hed, sund fornuft og at sikre god ledelse. Det handler om at

tænke nyt i ældreplejen. Tiden kan kun bruges én gang. Vi

skal derfor gøre op med det unødvendige bureaukrati, kon-

trol og dokumentation, der i alt for høj grad tager tiden fra

plejen og omsorgen for de ældre. Et arbejde, som vi som be-

kendt er godt i gang med, og som skal munde ud i en ny

ældrelov.

Et vigtigt greb er at sikre, at de ældre i højere grad møder

kendte medarbejdere i deres hverdag. Medarbejdere, som

ikke hver gang starter forfra, fordi det er første gang, de er

hos den ældre. Medarbejdere, der har tid til at have en rela-

tion til de ældre, følger dem i deres hverdag, og også kan

opdage, hvis den ældre skranter lidt mere end normalt. Det

giver både mening for den ældre, men også for medarbejde-

ren, der får mere mening, ansvar og selvbestemmelse i sit

arbejde.

Jeg venter mig derfor meget af arbejdet med organisering i

faste teams i hjemmeplejen, som vi understøttede med vores

første finanslov aftalt i 2019 og senest kort før jul med knap

200 mio. kr. sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Fol-

keparti, Enhedslisten og Alternativet. Erfaringer fra Holland

viser, at det øger arbejdsglæden og reducerer sygeværet

markant.

Samtidig er jeg overbevist om, at forslaget om at gentænke

ældreplejen, kan spille en stor rolle i forhold til at sikre et

bedre arbejdsmiljø og gøre ældreplejen til en mere attraktiv

arbejdsplads.

Vi skal tilbage til kerneopgaven og give mere plads til den

enkelte medarbejders faglighed. Ikke mindst ved at tage liv-

tag med det unødvendige bureaukrati, som trætter medar-

bejderne og fjerne fokus fra det væsentlige – en værdig æld-

repleje.

For vi kan kun bruge tiden i ældreplejen én gang, og derfor

skal vi sørge for, at den bruges på det rigtige – nemlig plejen

og omsorgen for de ældre.

En stor del af nøglen til at sikre det gode arbejdsmiljø i æld-

replejen ligger helt lokalt. I kommunerne, og ikke mindst på

det enkelte plejehjem og i det enkelte hjemmehjælpsdistrik-

ter. Derfor vil vi invitere alle kommuner til at indgå velfærds-

aftaler, bl.a. på ældreområdet. Med en velfærdsaftale på

ældreområdet sættes medarbejdere og ledere fri fra lokale

og nationale regler, så tiden kan bruges sammen med de æl-

dre fremfor på dokumentation og registrering.

[Samrådsspørgsmål J]

Ordføreren spørger i det andet samrådsspørgsmål om jeg

mener, at kommunerne bør tilføres midler, så det ikke er

økonomien, der står i vejen for, at medarbejdere går på fuld

tid.

En ordentlig økonomi er en fuldstændig grundlæggende for-

udsætning for, at vi kan have en ordentlig ældrepleje.

Derfor har regeringen også prioriteret, at pengene følger

med det stigende antal ældre – det såkaldte demografiske

træk – så vi kan få vendt den dårlige udvikling efter mange

års nedskæringer.

Det er også hovedelementet i vores ønske om en ny vel-

færdslov, som jeg desværre kan konstatere, at de blå partier

ikke ønsker at støtte. Og derfor kan man jo godt blive lidt i

tvivl om, hvorvidt dem, der siger, at de ønsker, at pengene

skal følge med det stigende antal ældre, rent faktisk også

mener det – når de nu ikke vil stemme for en lov, der sikrer

netop det.

Vi har med de seneste tre års økonomiaftaler tilført 4,6 mia.

kr. til kommunerne. Og som jeg nævnte indledningsvist har

regeringen oven i dette med finanslovsaftalen for 2021 løftet

ældreplejen med 1,8 mia. kr. i alt over fire år, og 0,5 mia. kr.

varigt fra 2025 til højere faglighed og flere ansatte i ældreple-

jen. De penge skal sikre ca. 1.000 flere ansatte, samtidig

med at 1.000 ufaglærte i ældreplejen får en social- og sund-

hedsfaglig uddannelse.

Jeg mener derfor, at vi i regeringen har gjort vores til at sikre,

at der er økonomi til at ansætte de medarbejdere, der er be-

hov for, når vi bliver flere ældre – og mere til. Jeg er helt

uforstående for, at de blå partier tilsyneladende ikke ønsker

at støtte regeringens velfærdslov, der fremtidssikrer dette.

[Afrunding]

Jeg er meget optaget af, både hvordan vi på den lange bane

styrker fastholdelse og rekruttering af medarbejdere i ældre-

plejen. Ligesom jeg selv og mit ministerium følger meget

nøje, hvordan den aktuelle situation udvikler sig i kommu-

nerne.

Det er klart, at vi bl.a. i forbindelse med arbejdet med en ny

ældrelov ser på, hvordan vi kan gøre tingene på en anden

måde, og om der fx er behov for nye tiltag.

For der er behov for at skabe bedre rammer for ældreplejen

og medarbejderne. Regeringen har sat arbejdet i gang – og

det, håber jeg, at der også er politisk vilje til at bakke op om.

Tak for ordet.