Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2566496_0001.png
Folketingets social- og ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2135
Doknr.
559904
Dato
29-04-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 5. april 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 348 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 348:
Vil ministeren redegøre for, om kommunerne bliver advaret, hvis der er indgivet
klager over psykologers arbejde ifm. udarbejdelse af
forældrekompetenceundersøgelser?
Svar:
Jeg kan oplyse, at psykologloven ikke indeholder regler, der konkret regulerer
psykologers udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser. Loven
indeholder generelle regler bl.a. om tilsynet med autoriserede psykologer,
herunder offentliggørelse af visse af Psykolognævnets tilsynsafgørelser, og
regler om autoriserede psykologers pligter i forbindelse med udøvelsen af
deres virksomhed. Det bemærkes, at det ikke er muligt at klage til
Psykolognævnet over en autoriseret psykolog, da der er tale om et tilsyn, men
en borger har mulighed for at kontakte nævnet, som på baggrund af f.eks. en
henvendelse fra en borger kan vurdere, om der er grundlag for at rejse en
tilsynssag.
Det fremgår af psykologloven, at Psykolognævnet med navns nævnelse skal
offentliggøre tilsynsafgørelser om:
Alvorlig kritik
Skærpet tilsyn
Faglige påbud
Domme og afgørelser om fratagelse af autorisation og frakendelser af
retten til at udøve hverv som autoriseret psykolog
Psykologloven indeholder ikke regler om, at Psykolognævnet skal sende en
orientering til f.eks. kommuner – hverken når der rejses en tilsynssag
vedrørende en autoriseret psykolog, eller når der senere træffes afgørelse i
sagen. Kommuner, andre myndigheder og borgere m.v. har mulighed for
løbende at orientere sig på Psykolognævnets hjemmeside, hvor nævnets
afgørelser offentliggøres. Psykologloven indeholder dog en bestemmelse om,
at nævnet skal orientere Styrelsen for Patientsikkerhed om afgørelser
vedrørende en autoriseret psykolog, der virker i sundhedsvæsenet, hvor
nævnet har udtalt alvorlig kritik, iværksat skærpet tilsyn, givet et påbud, eller
midlertidigt eller endeligt frataget autorisation.
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 349: Spm., om kommunerne bliver advaret, hvis der i Psykolognævnet er givet kritik af psykologers arbejde ifm. udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser, til social- og ældreministeren
2566496_0002.png
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2