Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2568337_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2115
Doknr.
557964
Dato
03-05-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 05. april 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 347 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (UFG).
Spørgsmål nr. 347:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på SOU alm. del - spørgsmål 302 redegøre
for, om ministeren mener, at den praksis der beskrives i artiklen "Katastrofalt
problem" i den grønlandske Ugeavis Sermitsiaq den 7. marts 2022 er
tilfredsstillende, og hvilke løsninger på problemet ministeren ser for sig?”
Svar:
Jeg kan desværre ikke kommentere på den konkrete sag, men det lyder
umiddelbart som et ulykkeligt og ubehageligt forløb.
Generelt set kan det siges, at en kommunes medarbejdere i
overensstemmelse med god forvaltningsskik altid bør optræde venligt, høfligt
og hensynsfuldt over for borgerne, og al kommunikation bør foregå i
letforståeligt sprog.
I forhold til selve sagsbehandlingen og afgørelsen kan jeg oplyse, at det er
kommunerne som har ansvaret for at sikre, at sagen bliver tilstrækkeligt belyst
og afdækket, og at der foreligger en grundig sagsbehandling med den
nødvendige kvalitet. Herunder også de eventuelle
forældrekompetenceundersøgelser, som kan indgå i sagsbehandlingen.
Det fremgår af Socialstyrelsens vejledende retningslinjer fra januar 2021, at det
er socialrådgiveren i kommunen, der har beslutningskompetence til at beslutte,
hvilken psykolog der skal gennemføre forældrekompetenceundersøgelsen.
Valget af psykolog skal bero på overvejelser om, hvordan der bedst sikres
kvalitet og ordentlighed i undersøgelsen. Socialrådgiveren skal i dialogen med
forældrene og eventuelt barn tydeliggøre, at valget skal bero på en samlet
vurdering af psykologens faglige kvalifikationer til at løse den konkrete opgave,
krav om psykologens habilitet og uvildighed, og hvad der er praktisk muligt.
Jeg forventer derfor naturligvis, at kommunerne orienterer sig i de vejledende
retningslinjer. Da det er afgørende for, at udsatte børn får den rette hjælp, at
forældrekompetenceundersøgelse giver et retmæssigt billede at forældrenes
kompetencer og evner.
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 347: Spm. om ministeren mener, at den praksis der beskrives i artiklen "Katastrofalt problem" i den grønlandske Ugeavis Sermitsiaq den 7/3-22 er tilfredsstillende, og hvilke løsninger på problemet ministeren ser for sig, til social- og ældreministeren
2568337_0002.png
Dog er det vigtigt i den sammenhæng at bemærke, at en indstilling fra
kommunen altid skal være udarbejdet på baggrund af en helhedsorienteret
vurdering af barnets og familiens samlede situation.
Den børnefaglige undersøgelse skal udgøre denne helhedsbetragtning og skal
både omfatte barnets eller den unges udvikling, adfærd, familieforhold,
skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold, venskaber og andre relevante
forhold - medmindre konkrete forhold begrunder, at et eller flere af nævnte
aspekter ikke er relevante i forhold til det pågældende barn eller den unge.
En afgørelse af kommunen bør derfor aldrig træffes alene på baggrund af
resultatet af en enkelt forældrekompetenceundersøgelse.
Som tidligere oplyst er VIVE i gang med en analyse, som skal undersøge
anbringelsesager om grønlandske børn i Danmark og deres efterfølgende
trivsel, herunder også, hvordan anbringelsessager med grønlandske familier
behandles i kommunerne.
Jeg vil derfor gerne afvente analysens resultater, så vi har mere konkret viden
at stå på om grønlandske børns trivsel i Danmark til brug for en samlet
vurdering af, hvorvidt der er behov for yderligere tiltag på dette område.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2