Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2087
Doknr.
558961
Dato
28-04-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 4. april 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 346 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk
(SF).
Spørgsmål nr. 346:
”Vil ministeren oplyse, om borgere med et fysisk- eller psykisk handicap som
har ophold på et bosted efter § 108 har ret til en ledsagelsesordning?”
Svar:
Efter servicelovens §§ 85 og 97 skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om
ledsagelse. Afgørelserne om ledsagelse er uafhængige af, om en borger bor
på et botilbud eller ej.
Efter servicelovens § 85 skal kommunalbestyrelsen tilbyde hjælp, omsorg eller
støtte samt genoptræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der
har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Socialpædagogisk bistand kan ydes som et element i et samlet tilbud om bl.a.
rådgivning, støtte, hjælp til pleje, behandling, træning eller ledsagelse til
personer uanset deres boform.
Efter omstændighederne vil socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85
kunne bestå af ledsagelse, både når der er tale om individuelle og fælles
aktiviteter, herunder fritids- og kulturtilbud, aktiviteter af social karakter,
aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse, o.l. Det kan f.eks. være
relevant for, at den pågældende kan fastholde egen identitet og opnå en mere
aktiv livsudfoldelse.
Efter servicelovens § 97 skal kommunalbestyrelsen tilbyde 15 timers
ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov
om social pension, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67
år. Ledsagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene på grund af
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ledsagelse til en borger, der i
forvejen modtager ledsagelse som en del af et samlet servicetilbud i eget hjem
eller i et botilbud, tages der ved den kommunale myndigheds vurdering af, om
1