Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2554180_0001.png
Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Publikum og
programpunkt
SOU samt brugerorganisationer og
tolkeleverandører
Besvarelse af samrådsspørgsmål Q
Torsdag den 31. marts kl. 13-14
Christiansborg
Ca. 15 minutter
Samrådsspørgsmål Q
”Hvilke overvejelser gør ministeren sig om det igangværende arbejde med en
plan for omorganisering for tolkning til mennesker med hørehandicap, som
ministeren omtaler i sit svar på SOU alm. del spm. nr. 160 i lyset af den
alvorlige mangel på tegnsprogstolke og det forhold, at der næsten 3 år efter
offentliggørelsen af den tværministerielle ”Rapport om omorganisering af
området for tolkning til mennesker med hørehandicap” endnu ikke foreligger et
forslag til omorganisering af området, og hvad er tidshorisonten for regeringens
fremlæggelse af en sådan plan?”
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/3-22 om mennesker med hørehandicap, til social- og ældreministeren
Det talte ord gælder
[Indledning]
Tusind tak for det. Og ja, først må man jo kvittere for den
meget imponerende grammatiske formåen fra spørgeren,
fordi ikke alene var det et meget langt spørgsmål med
masser af indhold, men jeg tror også, det overholdte alle
gældende grammatiske regler, selvom det var så langt, så
det er ordføreren ikke kommet sovende til.
Og også en stor tak for muligheden for at komme her i dag
og tale om området for tolkning til mennesker med
hørehandicap. Jeg vil også indledningsvist kvittere for den
indstilling, jeg oplever, der er, og den interesse der er for
området. Som minister kan man glæde sig over at have
nogle kolleger, som er så optagede af at komme til at byde
ind på de problemstillinger, man sidder med. Så tak for det.
Jeg vil også gerne starte med at kvittere for, at Folketinget
har sørget for at tegnsprogstolke dette samråd. Det er
afgørende, at mennesker med hørehandicap har mulighed
for at deltage i den offentlige samtale og især om de emner,
der påvirker dem. Så tak til jer her i Folketinget. Jeg tror, det
er det første samråd, jeg har deltaget i, som har været
tegnsprogstolket. Jeg har efterhånden deltaget i nogle
pressemøder under corona, som var det, men nu også her i
et samråd i et udvalg. Det, synes jeg, er fornemt fra
udvalgets side.
Først vil jeg starte, og jeg skal også bestræbe mig på ikke at
tale for hurtigt, hvis det løber af med os, må man godt lige
kaste et eller andet efter os eller lige sende et tydeligt signal,
2
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/3-22 om mennesker med hørehandicap, til social- og ældreministeren
hvis det løber af med os, vi har jo en del på hjerte for det
meste. Jeg vil starte med at sige lidt om baggrunden for den
tværministerielle rapport fra 2019, som samrådet som
bekendt tager udgangspunkt i. Bagefter vil jeg komme lidt
ind på de udfordringer på området, som jeg hæfter mig
særligt ved og i forlængelse heraf sige lidt om det
igangværende arbejde med en plan for omorganisering af
tolkeområdet.
Her vil jeg også komme ind på mine overvejelser om
udviklingen på tolkemarkedet og hvad vi gør for at sikre, at
brugerne har adgang til en tolk, når de har brug for det.
[Baggrunden for den tværministerielle rapport]
Lad mig først genopfriske baggrunden for den
tværministerielle rapport og det arbejde, der har været
iværksat indtil videre.
Det er rigtigt, som samrådsspørgeren ridsede op, det var det
daværende Social- og Indenrigsministerium som i foråret
2016 gennemførte et internt analysearbejde af området for
tolkning til mennesker med hørehandicap.
Med tolkning henvises der til tegnsprogstolkning,
skrivetolkning og andre tolkeformer, som mennesker med
hørehandicap er afhængige af for at kunne deltage i
samfundslivet.
Analysearbejdet viste, at området var præget af en struktur,
der opleves uklar af både borgere og i et vist omfang også
myndigheder. Borgere med hørehandicap kan derfor have
svært ved at finde den rette indgang til tolkning.
3
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/3-22 om mennesker med hørehandicap, til social- og ældreministeren
Analysen viste desuden, at strukturen ikke understøtter
effektivt indkøb af tolkeydelser, bl.a. fordi der er forskellige
aftaleformer og måder at fastsætte takster for tolkning.
På den baggrund nedsatte den daværende VLAK-regering i
2017 en tværministeriel arbejdsgruppe, som skulle afdække
den nuværende organisering af området. Og den var virkelig
tværministeriel, 10 ministerier indgik i arbejdet.
Formålet var at udarbejde et beslutningsgrundlag for en
omorganisering af tolkeområdet, som dels skulle sikre en
bedre indsats for borgerne og dels fremme en mere effektiv
udnyttelse af ressourcerne på tværs af sektorer.
Arbejdsgruppen skulle bl.a. lægge vægt på, at borgernes
mulighed for medindflydelse på valg af tolk ikke forringes, at
der sikres den bedste brug af offentlige midler, og at hånden
holdes under tolkningens faglige kvalitet.
Det lå også i kommissoriet, at forslagene til en
omorganisering skulle være udgiftsneutrale og inden for
rammerne af sektoransvarsprincippet på handicapområdet.
Arbejdsgruppen, den tværministerielle som blev nedsat i
2017, afsluttede arbejdet med den tværministerielle rapport i
foråret 2019 – lige inden valget.
[Udfordringsbilledet]
Jeg vil gerne fremhæve nogle af de konklusioner, som jeg
hæfter mig ved i rapporten.
4
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/3-22 om mennesker med hørehandicap, til social- og ældreministeren
For det første er tolkeområdet reguleret af forskellige love,
regler og rammer som følge af sektoransvarsprincippet på
handicapområdet.
Sektoransvarsprincippet betyder, at hver enkelt myndighed
har ansvar for at stille sine ydelser til rådighed for mennesker
med handicap, så de har adgang på lige fod med alle andre.
På tolkeområdet betyder det, at de enkelte myndigheder er
ansvarlige for at bevillige tolkning til aktiviteter på deres
område. Hvis man skal bruge en tolk til en uddannelse, er
det derfor Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der
bevilliger det. På arbejdspladsen er det jobcentret, og hvis
man f.eks. skal deltage i en social aktivitet er det Den
Nationale Tolkemyndighed i Socialstyrelsen. Det har vel ikke
været ny viden for de mennesker, der sidder med og gør
brug af det, det er jeg klar over, men bare lige for at ridse det
op for dem, der måtte lytte med, som kunne have brug for
lige at få det genopfrisket.
Det betyder jo også, at når man som borger har brug for en
tolk, skal man derfor gennemskue, hvilken myndighed der
har ansvaret, så man søger om tolk det rette sted. Det kan
være uklart, og det kan være bøvlet for den enkelte.
For det andet har de forskellige myndigheder af gode grunde
meget forskellig erfaring med at bevillige tolke. Nogle
sektorer har ofte berøring med borgere, der har et
hørehandicap – og for andre sker det måske kun få gange
om året. Det kan f.eks. være på et sygehus eller den lokale
politistation.
5
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/3-22 om mennesker med hørehandicap, til social- og ældreministeren
Samtidig er bevillingerne også meget forskellige. På social-
eller sundhedsområdet tildeler man ofte tolkning ad hoc og
for korte perioder. På andre områder er det store
rammebevillinger, som strækker sig over lange perioder –
f.eks. knyttet til uddannelse eller et job.
Der er derfor også stor forskel på, hvor meget viden de
enkelte medarbejdere har, når de skal træffe en afgørelse
om tolkning – og det kan især være et problem, når der er
akut brug for tolkning.
For det tredje hæfter jeg mig ved, at en andel af de offentlige
bevillinger anvendes på for sent aflyste tolkeopgaver. På
socialområdet udgør det ca. 10 pct. af de samlede udgifter til
tolkning om året. Jeg mener, at rapporten viste højere tal på
andre områder, og ligegyldigt hvad må vi jo sige, at det er et
spild. Årsagen er bl.a., at det er svært at styre og koordinere
tolkeopgaver på tværs af myndigheder, fordi der ikke er et
centralt overblik.
Vi har derfor også set rigtig trælse eksempler på misbrug af
tolkeordninger – f.eks. ved at der tages betaling for den
samme arbejdstime fra forskellige myndigheder. Den slags
incitamenter skal vi til livs.
En fjerde pointe er, at antallet af tolkebrugere ventes at falde
over tid. Det skyldes, at langt de fleste børn, som fødes med
hørehandicap i dag, får indopereret de såkaldte CI-
implantater, som hjælper dem til at genvinde hørelsen. De
har derfor ikke brug for en tolk.
Det ændrer dog ikke på samfundets ansvar for at stille tolk til
rådighed for de få, som også på lang sigt vil have brug for
6
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/3-22 om mennesker med hørehandicap, til social- og ældreministeren
det. Både fordi vi heldigvis lever længere som befolkning,
men også fordi vi forventer, at der en sjælden gang imellem
vil fødes børn, som ikke kan hjælpes med CI. De skal
selvfølgelig have adgang til tolk.
Det må derfor forventes, at det på et tidspunkt ikke længere
er rentabelt for et privat marked. Det vil blive en stigende
udfordring for tolkene i takt med, at antallet af tolkebrugere
falder. Det skal vi finde en løsning på.
Spørgsmålet til samrådet i dag peger på, at der er en alvorlig
mangel på tegnsprogstolke. Det er vanskeligt direkte at be-
eller afkræfte, da vi ikke har det fulde billede af udækkede
tolketimer på tværs af myndigheder. Men på
Tolkemyndighedens område, altså inden for mit ressort, kan
vi se, at 97,4 pct. af opgaverne på landsplan bliver besat
med en tolk. Det kan dog se anderledes ud på andre
ressortområder, må jeg sige.
Jeg kan også se fra det bidrag, vi fik fra Uddannelses- og
Forskningsministeriet til besvarelse af udvalgsspørgsmål nr.
234, at der siden 2007 i gennemsnit er uddannet 24 nye
tegnsprogstolke om året. 2020 var det første år, hvor der
uddannes færre end de 10 tolke, som Uddannelses- og
Forskningsministeriet vurderer, at det kræver for at dække
behovet.
Samtidig kan vi se, at der er et stort frafald på uddannelsen,
og at antallet af optagne og færdiguddannede samlet set
falder. Det holder Uddannelses- og Forskningsministeriet
løbende øje med – også i takt med, at antallet af
tolkebrugere på lang sigt bliver mindre.
7
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/3-22 om mennesker med hørehandicap, til social- og ældreministeren
[De første skridt er taget med udbud af rammeaftale]
Tolkemarkedet har over de sidste 10-12 år udviklet sig fra
primært at være firmaer med fastansatte tolke til et mere
fragmenteret marked med mange enkeltmandsvirksomheder
i dag.
Ulempen ved den store fragmentering er, at det er svært at
dække hele landet. Og når en tolketime aflyses, skal man
potentielt have fat i en masse forskellige leverandører for at
finde en, der kan tage over.
I de nye rammeaftaler har Socialstyrelsen og STUK derfor
stillet minimumskrav til antallet af tolke med ønske om at
samle markedet mere. Enkeltmandsvirksomheder har derfor
skulle samle sig i konsortier, så opgaverne bedre kan
koordineres og tilrettelægges mellem de enkelte tolke.
Samtidig har man som noget nyt indført, at tolkene skal
registreres med ID, når de bookes til en opgave.
Det kan overraske, at man ikke har haft krav om ID før – så
det er et betydeligt skridt i retning af bedre styring og mere
gennemsigtighed på området. Jeg ser det også som et
vigtigt værn mod snyd og misbrug af tolkeordninger.
Det skal også bidrage til, at ressourcerne udnyttes optimalt,
så brugerne oplever, at de kan bestille en tolk, når de har
brug for det. Med den nye rammeaftale har
tolkemyndigheden også indført tiltag, som skal fremme, at
for sent aflyste tolkeopgaver kan gensælges, så
ressourcerne bruges bedst muligt.
8
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/3-22 om mennesker med hørehandicap, til social- og ældreministeren
Således har vi allerede taget fat på at adressere nogle af
udfordringerne, som nævnes i rapporten og af brugerne, og
det hører jeg sådan set også ordføreren sige i sin indledning,
at det ikke ligger stille, området.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke aktørerne på
tolkemarkedet for deres aktive og engagerede deltagelse i
diskussionerne af tolkeområdet, som har gjort os klogere på
de udfordringer, som tolke og brugere oplever.
Det er helt afgørende, at vi har en god og konstruktiv dialog
med dem, der er mest berørt af ændringer på området, så vi
kan finde en gangbar løsning.
[Regeringens arbejde med en ny tolkeplan]
Det leder mig naturligt til at sige lidt om regeringens
kommende plan.
Jeg kan desværre ikke gå meget i detaljer endnu, men vil
gerne slå fast, at vores fokus er at sikre, at mennesker med
hørehandicap har adgang til den tolkebistand, de har brug
for – uanset hvor de bor.
Det er hele pointen med vores velfærdssamfund, at vi stiller
hjælp til rådighed, hvis et handicap står i vejen for, at man
kan deltage i samfundslivet.
Regeringens arbejde har taget lang tid – og længere tid end
vi havde regnet med. Det skyldes dels, at håndteringen af
corona tog ressourcer fra ministeriet og dels, at arbejdet er
komplekst og kræver inddragelse af mange forskellige
myndigheder.
9
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/3-22 om mennesker med hørehandicap, til social- og ældreministeren
Kompleksiteten består bl.a. i, at vi på den ene side er
optagede af, at borgerne skal have lettere adgang til den
tolkning, de har brug for.
På den anden side har vi også et hensyn at tage til
sektoransvaret. For det har en værdi i sig selv, at alle
myndigheder bidrager til at løfte den særlige forpligtelse,
som det offentlige har for at inkludere mennesker med
handicap og tage højde for det i alle dele af samfundet.
Samtidig anerkender jeg, at sektoransvaret kan gøre
hverdagen kompliceret for de mennesker, der skal henvende
sig til forskellige myndigheder for at få dækket tolkebehovet.
Det er den kompleksitet, som lå til grund for arbejdet med
rapporten i 2019 – og den kompleksitet, som vi nu forsøger
at bryde ned til konkrete løsninger. Det er et vanskeligt
arbejde.
Vi forventer at kunne fremlægge planen i løbet af foråret. Jeg
forstår ønsket om handling, men jeg hører sådan set også et
tilsvarende ønske om at få inddraget alle aktører, der sidder
med værdifuld viden, og derfor håber jeg også, at udvalget
vil have tålmodighed med os lidt endnu, så vi kan komme
helt i mål.
Jeg kan allerede nu understrege i den forbindelse, at planen
ikke kommer til at løse udfordringerne på tolkeområdet over
natten – uanset indholdet. Det vil tage tid at implementere og
vil forventeligt også kræve lovændringer, og den slags skal vi
jo som bekendt drøfte her i Folketinget og finde flertal bag.
Derfor bare til sidst vil jeg bare sige, at jeg ser frem til at
drøfte planen med Folketingets partier og har stor respekt
10
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/3-22 om mennesker med hørehandicap, til social- og ældreministeren
for, at man gerne vil på banen allerede nu med sine
holdninger og indspark, men vil også her tilkendegive, at vi
kommer til at drøfte det både med Folketingets partier og
mine kolleger her i Folketinget og også med interessenterne,
når planen er klar. Det er vigtigt for mig, at vi finder nogle
løsninger, som alle er trygge ved.
Og med det, og forhåbentligt i et brugbart tempo, takker jeg
for ordet for nu.
11