Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022-1891
Doknr.
556738
Dato
22-04-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 25. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 335 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V).
Spørgsmål nr. 335:
”Vil ministeren redegøre for, om ministeren anerkender, at et større fokus på
genoptræning kan nedsætte plejebehovet hos personer, der har behov herfor
på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige
sociale problemer, og derigennem bidrage til at lette trykket på de offentlige
sundhedsudgifter?”
Svar:
Det bemærkes indledningsvist, at jeg forstår spørgsmålet som, at der spørges
ind til genoptrænende indsatser efter lov om social service, dvs. primært
genoptræning efter lovens § 86, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen har efter servicelovens § 86, stk. 1, pligt til at tilbyde
genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af
sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Det følger
af forarbejderne til bestemmelsen samt Vejledning 2 om hjælp og støtte efter
serviceloven, at målgruppen for kommunal genoptræning typisk vil være ældre
borgere, der efter sygdom eller ulykke, som ikke er behandlet i sygehusregi, er
midlertidigt svækket. Det kan fx være ældre borgere, som er svækket efter
længere tids sygeleje i hjemmet på grund af influenza eller efter et fald, og hvor
der er behov for at genvinde mistet eller reduceret funktionsevne.
Formålet med genoptræning efter § 86, stk. 1, er, at borgeren opnår samme
grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne. Tilbuddet
om genoptræning efter § 86, stk. 1, har samtidig til formål at undgå vedvarende
eller yderligere svækkelse samt forebygge, at der opstår behov for øget hjælp,
fx i form af personlig og praktisk hjælp, eller behov for sygehusindlæggelse. Og
i forhold til det stillede spørgsmål, så følger det efter min opfattelse af formålet
med genoptræningsindsatserne, at de skal bidrage til at nedsætte eller
udskyde et hjælpe- eller plejebehov.
Et kommunalt træningstilbud efter serviceloven vil ofte blive givet samtidig med
eller i sammenhæng med andre tilbud til borgeren, ligesom det kan indgå som
et element i en bredere rehabiliteringsindsats. Det følger af ovennævnte
vejledning på området, at kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge et
træningstilbud efter serviceloven i samarbejde med borgeren og i
1