Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2562470_0001.png
Udskriftsdato: 6. april 2022
KEN nr 9452 af 10/05/2017 (Gældende)
Ankestyrelsens principafgørelse 28­17 om tilbud af behandlingsmæssig
karakter ­ tatovering ­ personkreds ­ sædvanlige behandlingssystem
Ministerium: Social­ og Indenrigsministeriet
Journalnummer: 2016­2124­38428
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om ministeren vil redegøre for, i hvilke tilfælde en kommune kan give personer med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer afslag på en ansøgning om behandling efter servicelovens § 102, til social- og ældreministeren
2562470_0002.png
Ankestyrelsens principafgørelse 28-17 om tilbud af behandlingsmæssig
karakter - tatovering - personkreds - sædvanlige behandlingssystem
Principafgørelsen fastslår
En borger, der har behov for behandling, skal benytte det sædvanlige behandlingssystem efter
sundhedslovgivningen. Der kan dog være borgere, der har så alvorlige handicap, sindslidelser eller
lignende, at det kræver en særlig indsats eller indretning af behandlingstilbuddet, som ikke kan tilbydes i
det sædvanlige behandlingssystem.
Personkredsen for tilbud af behandlingsmæssig karakter efter serviceloven er borgere med betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.
Tilbud om behandling efter serviceloven er betinget af, at borgeren har behov for en ganske
særlig behandling, og at der ikke er et relevant behandlingstilbud inden for det sædvanlige behandlings-
system. Det gælder situationer, hvor borgeren efter en konkret vurdering er afskåret fra at benytte
de sædvanlige behandlingstilbud fx på grund af utilstrækkelig specialviden eller ekspertise. Eventuel
egenbetaling for behandlingen og eventuel ventetid kan ikke begrunde tilbud efter serviceloven, da det er
et vilkår for alle.
Tilbuddet er desuden betinget af, at behandlingen er nødvendig for at bevare eller forbedre borge-
rens fysiske, psykiske eller sociale funktioner.
I den konkrete sag var Ankestyrelsen enig med kommunen i, at der ikke kunne bevilges hjælp til
laserbehandling efter serviceloven med det formål at få fjernet tatoveringer i ansigtet. Mulighederne for
behandling inden for det sædvanlige behandlingssystem var ikke udtømte, og borgeren skulle på lige fod
med andre borgere benytte de almindelige behandlingstilbud.
Baggrund for at behandle sagen principielt
Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare
rækkevidden af ”tilbud af behandlingsmæssig karakter”. Kan dette fx også inkludere fjernelse af tatove-
ringer (primært i ansigtet) ved laser?
Reglerne
Love og bekendtgørelser
Lov om social service (serviceloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 369 af 18. april 2017
• § 102, stk. 1, om tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.
Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.
KEN nr 9452 af 10/05/2017
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om ministeren vil redegøre for, i hvilke tilfælde en kommune kan give personer med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer afslag på en ansøgning om behandling efter servicelovens § 102, til social- og ældreministeren
Vejledninger
Vi har også anvendt vejledning nr. 2 til serviceloven om hjælp og støtte efter serviceloven (Vejledning nr.
9341 af 8. maj 2015).
• Pkt. 96-98 om behandling efter servicelovens § 102.
Den konkrete afgørelse
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag. Sagen er afgjort i møde.
Resultatet er:
• Du har ikke ret til tilbud af behandlingsmæssig karakter til at få fjernet tatoveringer i ansigtet.
Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.
Vi kritiserer, at kommunen har begået fejl i sagsbehandlingen. Fejlen er blandt andet, at kommunen ikke
har overholdt genvurderingsfristen. Fejlen har ikke betydning for vores afgørelse.
Vi beklager den lange sagsbehandlingstid. Det skyldes, at sagen har været under principiel behandling.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at du ikke er i personkredsen for bevilling af tilbud af behandlingsmæssig
karakter.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du ikke er udelukket fra at bruge de sædvanlige behandlingstilbud.
Vi lægger i den forbindelse særlig vægt på, at du ikke har behov for en særlig indretning af behandlings-
tilbuddet, at sædvanlige behandlingstilbud er egnede til at fjerne din tatovering, og at der ikke er andre
hensyn, som forhindrer dig i at benytte de sædvanlige behandlingstilbud.
Dermed er dine muligheder for behandling inden for det sædvanlige behandlingssystem ikke udtømte.
Endelig lægger vi vægt på, at det ikke er nødvendigt for dig at få fjernet tatoveringer i ansigtet med
henblik på at bevare eller forbedre dine fysiske, psykiske eller sociale funktioner.
Det betyder, at du på lige fod med andre personer, uden særlige behov, skal benytte de almindelige
behandlingstilbud. Eventuel egenbetaling for behandlingen og eventuel ventetid ændrer ikke på denne
vurdering, da det er et vilkår for alle. Dette gælder selvom du i din nuværende situation, er på kontant-
hjælp, og har vanskeligt ved selv at spare op til at få fjernet tatoveringer i ansigtet. Din økonomiske
KEN nr 9452 af 10/05/2017
2
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om ministeren vil redegøre for, i hvilke tilfælde en kommune kan give personer med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer afslag på en ansøgning om behandling efter servicelovens § 102, til social- og ældreministeren
situation og muligheder for opsparing er ikke hensyn, som kan indgå i vurderingen efter servicelovens §
102 om tilbud af behandlingsmæssig karakter.
At du oplever, at tatoveringen bremser din plan om uddannelse, da det er umuligt at finde lærerplads/elev-
plads med en tatoveret bandetekst i ansigtet, er i sig selv heller ikke en tilstrækkelig grund til at bevilge et
tilbud af behandlingsmæssig karakter efter serviceloven.
Det fremgår af sagen, at du er ude af det kriminelle miljø, at du har fået kørekort, og har arbejdet som
lastbilchauffør. Aktuelt modtager du kontanthjælp.
Oplysningerne fremgår særligt af kommunens udredning og sagsoplysning, dine oplysninger og oplysnin-
ger fra speciallægeklinikken i X by.
Om reglerne
Kommunen kan ud over tilbud efter servicelovens § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til
personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale
problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre personens
fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der
kan tilbydes efter anden lovgivning.
Udgangspunktet er, at det sædvanlige behandlingssystem efter sundhedsloven skal anvendes forud for
servicelovens tilbud. Men der kan være personer, der har så alvorlige handicap, sindslidelser, misbrug e.l.,
at det kræver en særlig indsats eller en særlig indretning af behandlingstilbuddet, at disse personer ikke
kan anvende de tilbud, som er i sundhedsvæsenets regi.
Disse tilbud bl.a. ydes i botilbud efter servicelovens §§ 107-110.
Tilbud om behandling omhandler speciel behandlingsmæssig bistand pga. særlige behov herfor. Der kan
f.eks. være tale om psykologisk, psykoterapeutisk, sygeplejemæssig, fysio- og ergoterapeutisk, special-
psykiatrisk, tandplejemæssig eller anden behandling. Der er tale om tilbud, der ligger ud over tilbud om
social støtte mv. efter servicelovens § 85.
Tilbud om behandling kan gives, når det er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre personers
fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der
kan tilbydes efter anden lovgivning.
Tillbuddet giver således hjemmel til, at personer, der har behov for en ganske særlig behandling, kan få
et relevant behandlingstilbud, når det sædvanlige behandlingssystem ikke rummer den fornødne special-
viden eller ekspertise, eller at det sædvanlige behandlingssystem efter en konkret vurdering ikke kan
antages at være egnet til at behandle den konkrete person. Det vil sige, at tilbuddene inden for det
sædvanlige behandlingssystem må anses for at være udtømte.
KEN nr 9452 af 10/05/2017
3