Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1891
Doknr.
554708
Dato
22-04-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 25. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 331 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V).
Spørgsmål nr. 331:
”Vil ministeren redegøre for sin holdning til, om antallet af borgere med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige
sociale problemer der gives tilbud af behandlingsmæssig karakter efter
servicelovens § 102, reflekterer det reelle antal borgere, der har behov herfor,
fordi de ikke igennem anden lovgivning i tilstrækkelig grad sikres, at deres
fysiske, psykiske eller sociale funktioner bevares eller forbedres, jf.
servicelovens § 102?”
Svar:
Servicelovens § 102 giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen ud over tilbud
efter § 85 kan give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige
sociale problemer.
Udgangspunktet for behandling efter serviceloven er, at det sædvanlige
behandlingssystem skal anvendes. Der kan imidlertid være borgere, der har så
alvorlige handicap, sindslidelser, misbrug eller lignende, at det kræver en
særlig indsats eller en særlig indretning af behandlingstilbuddet.
Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller
forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke
kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden
lovgivning.
Servicelovens § 102 giver således hjemmel til, at borgere, der har behov for en
ganske særlig behandling, kan få et relevant behandlingstilbud, når det
sædvanlige behandlingssystem ikke rummer den fornødne specialviden eller
ekspertise, eller at det sædvanlige behandlingssystem efter en konkret
vurdering ikke kan antages at være egnet til at behandle den konkrete borger.
Det vil sige, at mulighederne inden for det sædvanlige behandlingssystem må
anses for at være udtømte.
Det er kommunen, der ud fra en konkret og individuel vurdering vurderer, om
en borger opfylder betingelserne for at modtage hjælp efter servicelovens §
102. Af samme årsag er det ikke muligt for mig at foretage en vurdering af, om
1