Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 7183
Doknr.
484166
Dato
04-11-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 15. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 33 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 33:
”
Vil ministeren kommentere rapporten fra Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole
Kirk Fonden om børn som er pårørende til forældre med psykisk sygdom, jf.
SOU alm. del - bilag 315 (folketingsåret 2020-21).
”
Svar:
Jeg mener, at rapportens nedslående tal om den dårlige trivsel hos børn, der er
pårørende til forældre med psykisk sygdom, understreger vigtigheden af, at der
i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser og i den sociale indsats
generelt er fokus på denne gruppe af børn. Ikke kun fordi dét, at have en
forældre med en psykisk sygdom, øger børnenes risiko for at komme i
mistrivsel, men fordi vi ved, at det også forfølger dem negativt ind i voksenlivet
med øget risiko for kronisk psykisk sygdom, misbrug og sociale
problemstillinger.
Jeg noterer mig bl.a., at en undersøgelse lavet af Psykiatrifonden viser, at op
imod 70 pct. af børn af forældre med en psykisk sygdom ikke modtager hjælp,
selvom mange forældre vurderer, at deres sygdom går ud over børnene. Hertil
kan jeg oplyse, at kommunerne efter serviceloven er forpligtet til at yde hjælp
og støtte til alle udsatte børn, unge og deres familier uanset årsagen til deres
behov for støtte og hjælp. Dette kan f.eks. være hjælp eller støtte til
nødvendige praktiske opgaver i hjemmet eller pædagogisk støtte. Denne hjælp
er central, når familier fx oplever særligt belastede perioder grundet mentale
helbredsproblemer hos barnet eller i familien.
Derudover vil jeg i relation til anbefalingen om at styrke indsatsen i familierne
nævne, at der i den politiske aftale om Børnene Først bl.a. indgår et initiativ om
at understøtte udbredelsen af familiehuse i hele landet. Familiehuset kan med
fokus på det tidligt forbyggende arbejde rumme indsatser fra
sundhedsområdet, såsom fx jordemoderkonsultation, men også
gruppebaserede indsatser som fx sorggrupper, netværksgrupper og
forældrekurser ved fx familieterapeuter eller psykologer. Derudover kan der
bygges bro til andre indsatser i kommunen fx jobcenteret,
civilsamfundsorganisationer mv.
Endelig arbejder Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen i øjeblikket sammen
med en bred følgegruppe på et fagligt oplæg, der skal danne grundlag for
1