Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2562448_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1891
Doknr.
555715
Dato
22-04-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 23. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 328 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V).
Spørgsmål nr. 328:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan kommunalbestyrelsen fastsætter
individuelle mål for rehabiliteringsforløbet i samarbejde med den enkelte borger
af forløbet, herunder give eksempler på hvilke gængse individuelle mål
kommunalbestyrelsen fastsætter i et rehabiliteringsforløb, jf. servicelovens § 83
a, stk. 2?”
Svar:
Det fremgår af servicelovens § 83 a, stk. 2, at rehabiliteringsforløb skal
tilrettelægges og udføres helhedsorienteret og tværfagligt.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for rehabiliteringsforløbet
i samarbejde med den enkelte modtager af forløbet.
Det er borgerens egne mål og behov, som er omdrejningspunktet for arbejdet
med målfastsættelsen. Kravet om, at målfastsættelsen skal ske i samarbejde
med borgeren, betyder, at kommunen forpligtes til at arbejde med borgerens
motivation. Der skal være en dialog mellem borger og kommune omkring, hvad
der skal til, for at borgeren kan få en bedre hverdag med større uafhængighed.
Det er således afgørende, at et rehabiliteringsforløb baserer sig på en
konstruktiv dialog med udgangspunkt i borgerens samlede situation. Borgerens
egne ønsker om f.eks. selv at kunne klare personlig hygiejne eller at kunne
genoptage udadvendte sociale aktiviteter vil ofte være den motiverende faktor i
forhold til at indgå i et rehabiliteringsforløb.
Et eksempel kan være en borger, der har et stærkt ønske om igen at kunne gå
på trapper, for at kunne genoptage kontakten til en bekendt i en naboopgang,
og hvor ønsket herom er den motiverende faktor for borgeren til at få styrket
fysikken, så denne også kan blive bedre til at løse andre hverdagsopgaver,
f.eks. at kunne klare sine daglige indkøb selv.
Formålet med at sætte mål for forløbet er at tydeliggøre forventningerne til
indsatsen og dermed skabe klarhed omkring forløbet for den enkelte modtager.
Målene skal endvidere fremme en fokuseret og koordineret indsats fra de
involverede medarbejdere samt lette en opfølgning på indsatserne i forhold til
den ønskede udvikling eller forbedring af modtagerens funktionsevne.
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 328: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan kommunalbestyrelsen fastsætter individuelle mål for rehabiliteringsforløbet i samarbejde med den enkelte borger af forløbet, til social- og ældreministeren
2562448_0002.png
De konkrete mål for forløbet vil variere i forhold til den enkelte borgers behov
og ressourcer. Modtagerens overordnede mål kan endvidere nedbrydes i
delmål.
Der skal være proportionalitet mellem den indsats, som modtageren selv
forventes at bidrage med, og det forventede resultat af den samlede indsats. Er
målet for en modtager f.eks. at blive i stand til selv at klare morgenbarberingen
og knappe skjorten, og vedbliver denne opgave med at tage uforholdsmæssig
lang tid, uden at borgeren oplever fremgang, skal der ske ændringer i forløbet.
Det kan f.eks. være at ændre på indsatserne eller justere på målene.
Der henvises herved til punkt 49 i vejledning om hjælp og støtte efter
serviceloven, vejledning nr. 2 til serviceloven.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2