Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1860
Doknr.
555802
Dato
19-04-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 24. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 319 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 319:
”Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at sikre, at kommuner ikke har
økonomisk incitamenter til at træffe forkerte beslutninger i relation til borgere
med handicap og spekulere i at sagerne ender hos Ankestyrelsen, for derved
at undgå udgifter i den periode som ankesagen varer?”
Svar:
Jeg har ikke grund til at tro, at kommunerne bevidst skulle træffe ukorrekte
afgørelser med henblik på at spare penge i den periode, som en
klagesagsbehandling i Ankestyrelsen varer. Omgørelsesprocenten i sager om
løbende kontante ydelser, f.eks. merudgiftsydelserne, adskiller sig således ikke
markant fra omgørelsesprocenten i øvrigt, selv om løbende kontante ydelser
skal udbetales med tilbagevirkende kraft, hvis kommunens afgørelse er forkert.
Ændringer i den økonomiske incitamentstruktur for kommunerne er derfor efter
min opfattelse ikke vejen frem i forhold til at sikre borgerne den hjælp, som de
har ret til efter loven i første omgang, uden at skulle klage til Ankestyrelsen.
Det, som jeg anser for det rette redskab til at løse denne udfordring, er en
højnelse af kvaliteten i kommunernes sagsbehandling, så fejlniveauet
nedbringes. Her er der fra centralt hold allerede igangsat en række initiativer,
og helt nye initiativer er under udmøntning.
Specifikt i forhold til servicelovens merudgiftsydelser til børn og voksne, hvor
fejlniveauet er ret højt, er der gennem årene bl.a. foretaget en række
præciserende regelændringer, som også har haft til intention at nedbringe
fejlniveauet. Der blev f.eks. foretaget en regelændring 1. januar 2015, hvor det
bl.a. blev præciseret, at hjælp til dækning af merudgifter til børn er subsidiær til
anden hjælp efter serviceloven eller anden lovgivning. Men der vurderes fortsat
at være behov for regelforenklinger, og derfor pågår der også aktuelt et arbejde
med at se på mulige forenklinger af merudgiftsbestemmelserne i serviceloven.
Endvidere er der netop igangsat en undersøgelse af dokumentationskravene
for bl.a. servicelovens bestemmelse om hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste, foruden den temarevision af dette område, som ministeriet
udmeldte i 2021. En temarevision indebærer, at kommunens revisorer
1