Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2559795_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1860
Doknr.
555802
Dato
19-04-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 24. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 320 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 320:
”Hvad agter ministeren at gøre, for at nedbringe antallet af sager på
handicapområdet som bliver omgjort i Ankestyrelsen, så borgerne kan stole på
de afgørelser, der træffes i kommunen? Der henvises til Rigsrevisionens
beretning nr. 13/2021 afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes
bemærkninger i marts 2022.”
Svar:
Det er vigtigt, at borgerne ikke oplever fejl i sagsbehandlingen på
handicapområdet, og det er beklageligt, at nogle mennesker ikke får en korrekt
afgørelse i første omgang. Derfor er høje omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen
også noget, som skal tages alvorligt.
Der skal dog i forlængelse heraf gøres opmærksom på, at der ikke kan drages
generelle konklusioner om kvaliteten i den samlede sagsbehandling i
kommunerne på baggrund af Ankestyrelsens omgørelsesprocenter. Dette
skyldes, at omgørelsesprocenterne kun omhandler de sager, der påklages til
Ankestyrelsen, hvorimod de ikke siger noget om kvaliteten i det samlede antal
sager i kommunerne.
Endvidere er Ankestyrelsens omgørelser ikke nødvendigvis det samme som, at
borgerne ikke har fået den hjælp, som de har ret til efter lovgivningen. En
omgørelse kan således være begrundet i rent processuelle fejl, der, når de er
rettet, ikke medfører en ændret afgørelse om hjælp.
Men som sagt skal høje omgørelsesprocenter tages alvorligt, og der er derfor
fra centralt hold allerede igangsat en række initiativer for at nedbringe
fejlniveauet, og helt nye initiativer er under udmøntning. For en nærmere
omtale heraf henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål 319 (SOU
alm. del).
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om at hvad ministeren agter at gøre, for at nedbringe antallet af sager på handicapområdet som bliver omgjort i Ankestyrelsen, så borgerne kan stole på de afgørelser, der træffes i kommunen, til social- og ældreministeren
2559795_0002.png
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
-
SOU alm. del – svar på spm 319
2