Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2559791_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1860
Doknr.
555802
Dato
19-04-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 24. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 319 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 319:
”Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at sikre, at kommuner ikke har
økonomisk incitamenter til at træffe forkerte beslutninger i relation til borgere
med handicap og spekulere i at sagerne ender hos Ankestyrelsen, for derved
at undgå udgifter i den periode som ankesagen varer?”
Svar:
Jeg har ikke grund til at tro, at kommunerne bevidst skulle træffe ukorrekte
afgørelser med henblik på at spare penge i den periode, som en
klagesagsbehandling i Ankestyrelsen varer. Omgørelsesprocenten i sager om
løbende kontante ydelser, f.eks. merudgiftsydelserne, adskiller sig således ikke
markant fra omgørelsesprocenten i øvrigt, selv om løbende kontante ydelser
skal udbetales med tilbagevirkende kraft, hvis kommunens afgørelse er forkert.
Ændringer i den økonomiske incitamentstruktur for kommunerne er derfor efter
min opfattelse ikke vejen frem i forhold til at sikre borgerne den hjælp, som de
har ret til efter loven i første omgang, uden at skulle klage til Ankestyrelsen.
Det, som jeg anser for det rette redskab til at løse denne udfordring, er en
højnelse af kvaliteten i kommunernes sagsbehandling, så fejlniveauet
nedbringes. Her er der fra centralt hold allerede igangsat en række initiativer,
og helt nye initiativer er under udmøntning.
Specifikt i forhold til servicelovens merudgiftsydelser til børn og voksne, hvor
fejlniveauet er ret højt, er der gennem årene bl.a. foretaget en række
præciserende regelændringer, som også har haft til intention at nedbringe
fejlniveauet. Der blev f.eks. foretaget en regelændring 1. januar 2015, hvor det
bl.a. blev præciseret, at hjælp til dækning af merudgifter til børn er subsidiær til
anden hjælp efter serviceloven eller anden lovgivning. Men der vurderes fortsat
at være behov for regelforenklinger, og derfor pågår der også aktuelt et arbejde
med at se på mulige forenklinger af merudgiftsbestemmelserne i serviceloven.
Endvidere er der netop igangsat en undersøgelse af dokumentationskravene
for bl.a. servicelovens bestemmelse om hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste, foruden den temarevision af dette område, som ministeriet
udmeldte i 2021. En temarevision indebærer, at kommunens revisorer
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 319: Spm. om at sikre, at kommuner ikke har økonomisk incitamenter til at træffe forkerte beslutninger i relation til borgere med handicap og spekulere i at sagerne ender hos Ankestyrelsen, til social- og ældreministeren
2559791_0002.png
foretager en særlig revision på et sagsområde, som har til formål at sikre, at
kommunernes forvaltning er korrekt.
Desuden har regeringen for holde hånden under velfærden, herunder også det
specialiserede socialområde, løftet kommunernes økonomi med ikke mindre
end 4,6 mia. kr. ved de seneste tre års økonomiaftaler, hvilket er mere end de
ti foregående år. Der er også pr. 1. januar 2021 foretaget en væsentlig
udvidelse af den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager, som
blev indført på socialområdet i forbindelse med kommunernes overtagelse af
det fulde myndigheds- og finansieringsansvar som led i kommunalreformen for
at skærme den enkelte kommune mod meget høje enkeltudgifter til dyre
enkeltsager.
Herudover er der senest med SSA-aftalen for 2022-2025 afsat i alt 117 mio. kr.
til retssikkerhedsinitiativer, som bl.a. sigter mod at højne kvaliteten i
kommunernes sagsbehandling. Disse initiativer er aktuelt under udmøntning,
og forhåbentlig vil de have en mærkbar effekt i forhold til styrkelse af borgernes
retssikkerhed de kommende år
Desuden igangsatte regeringen i 2020 sammen med Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet en evaluering af det
specialiserede socialområde. Evalueringen skal bidrage med et nationalt
overblik over målgrupper og tilbud på området og danne grundlag for en
national specialeplanlægning på det specialiserede socialområde.
Endelig skal det nævnes, at Ankestyrelsen også har iværksat en række
initiativer, som har til formål at bidrage til at nedbringe fejlniveauet. Her kan
peges på styrelsens løbende udsendelse af principmeddelelser, som fastslår
praksis på bl.a. handicapområdet, og som kommunerne har pligt til at følge i
deres retsanvendelse. Ligeledes kan peges på Ankestyrelsens tilsyn med, at
kommunerne generelt handler i overensstemmelse med lovgivningen.
Ankestyrelsen udfører derudover bl.a. praksisundersøgelser og andre
undersøgelser med juridisk gennemgang af kommunernes afgørelser, ligesom
Ankestyrelsen sammen med Socialstyrelsen gennemfører task force-forløb i
kommunerne med f.eks. kompetenceudvikling, undervisning, gennemgang af
sagsgange samt kvalitetsmålinger før og efter forløbene. Sådanne initiativer
iværksættes bl.a. på baggrund af anmodning fra Social- og Ældreministeriet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2