Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2561381_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1854
Doknr.
556920
Dato
21-04-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 24. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 318 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 318:
”Vil ministeren i lyset af ministerens svar til Mette Friis og pårørendegruppen af
20. november 2019 jf. SOU alm. del - bilag 163 redegøre for, om det er
ministerens opfattelse, at Ankestyrelsens praksis medvirker til spekulation i
besparelser på BPA-området hos kommunerne?”
Svar:
Én af Ankestyrelsens opgaver er bl.a. at koordinere praksis. Det gælder også
på området for servicelovens hjælperordninger efter §§ 95 og 96. Formålet
med Ankestyrelsens praksiskoordinering er at sikre ensartet og korrekt
behandling af borgernes sager landet over. Ankestyrelsen gør brug af en bred
vifte af redskaber i arbejdet med praksiskoordinering i kommuner og andre
førsteinstanser, som f.eks. principmeddelelser, hvori der fastlægges – med
udgangspunkt i konkrete klagesager – den juridiske forståelse af lovgivningen
på et givent område. Principmeddelelserne er med til at sikre ens praksis og
skal hjælpe andre myndigheder i deres arbejde.
Ankestyrelsen er en uafhængig myndighed og er ikke bundet af instruktioner
fra social- og ældreministeren i dets afgørelser. På den baggrund vil jeg ikke gå
ind og vurdere Ankestyrelsens praksis på området for servicelovens
hjælperordninger efter §§ 95 og 96.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1