Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2554401_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1841
Doknr.
554512
Dato
05-04-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 24. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 316 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 316:
”Vil ministeren redegøre for grundlaget for, at Ankestyrelsen beder
kommunerne om at tage tid og overvåge på opgaver, der skal løses hos
borgere, herunder om der er sket ændringer i praksis vedrørende
administration af serviceloven § 83? Der henvises til artiklen ”uværdig
overvågning” fra Nordjyske den 16. marts 2021.”
Svar:
Indledningsvis skal det oplyses, at det er muligt for kommunerne at gøre brug
af observationer som led i sagsoplysningen. Men jeg vil gerne understrege, at
det skal ske inden for det handlerum, som den retlige ramme opstiller, og at
mennesker med handicap skal behandles med ordentlighed og værdighed.
I den retlige ramme, som kommunerne skal agere indenfor, ligger, at
observationer skal foregå med en grundlæggende respekt for den enkeltes
værdighed og ret til privatliv. Det betyder, at observationer kun må anvendes,
når det er nødvendigt, og at de ikke må vare længere end højst nødvendigt for
at opnå formålet. Det skal endvidere overvejes, om kommunen kan
tilvejebringe samme oplysninger på en mindre indgribende måde end ved
observation.
I foråret sidste år var der debat om kommunernes brug af observationer – en
debat, der foregik dels i medierne, jf. også den artikel fra marts 2021, som er
omtalt i spørgsmålet, og dels blandt Folketingets partier. I forbindelse med
denne debat besluttede jeg at igangsætte en undersøgelse af kommunernes
brug af observationer som led i sagsoplysningen på voksenhandicapområdet.
Denne undersøgelse, som Ankestyrelsen afsluttede ultimo 2021, og som
tidligere er sendt til udvalget, vedlægges til orientering sammen med mit brev til
udvalget af 11. marts 2022, hvori jeg redegør for mine overvejelser i
forlængelse af undersøgelsens resultater.
Undersøgelsen bidrager med viden om baggrunden for kommunernes brug af
observationer. De fleste af de kommuner, der deltager i undersøgelsen,
angiver, at de kun bruger observationer, når det ikke er muligt at oplyse sagen
tilstrækkeligt på anden vis.
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om at redegøre for grundlaget for, at Ankestyrelsen beder kommunerne om at tage tid og overvåge på opgaver, der skal løses hos borgere, til social- og ældreministeren
2554401_0002.png
I undersøgelsen har Ankestyrelsen endvidere foretaget en gennemgang af alle
hjemviste sager om servicelovens hjælperordninger fra andet halvår 2020 med
henblik på at kortlægge, hvilke anvisninger der er givet til kommunerne i
forbindelse med hjemvisningen. I de gennemgåede sager er der ikke
eksempler på, at Ankestyrelsen har bedt kommunerne om at gøre brug af
observationer til sagsoplysningen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
-
-
Bilag 1 - undersøgelse af kommunernes brug af observationer
Bilag 2 - brev til udvalget af 11. marts 2022
2