Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del
Offentligt
2560479_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1818
Doknr.
555275
Dato
20-04-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 23. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 341 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (UFG).
Spørgsmål nr. 341:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 19. marts 2022 fra Lena
Michelsen, Morud om handicappedes retssikkerhed i Nordfyns Kommune, jf.
SOU alm. del - bilag 161.”
Svar:
Det bemærkes, at der i SOU alm. del – bilag 161 spørges til, om der er tale om
en lovlig beslutning, når en kommune beslutter, at socialrådgivere ikke længere
kan indgå i dialogmøder på dagtilbud og skoler grundet aktuelt arbejdspres, og
hvorvidt officialprincippet tilgodeses med ovenstående beslutning.
Det fremgår videre, at det også vurderes at gøre sig gældende på
handicapområdet, at dialog med netværk eller en partsrepræsentant fravælges
i forsøg på at kunne overholde sagsbehandlingstiden.
Det fremgår ikke, om de pågældende dialogmøder er knyttet til konkrete sager
eller har bredere vidensdelingsformål.
Social- og Ældreministeriet kan oplyse, at officialprincippet er et
grundlæggende princip i forvaltningsretten, der kun kan fraviges med
lovhjemmel. Princippet bliver også kaldt undersøgelsesprincippet og
indebærer, at en myndighed i afgørelsessager har pligt til at sikre sig, at en sag
er tilstrækkelig oplyst. Om en sag er tilstrækkeligt oplyst, beror på en konkret
vurdering, hvor myndigheden må sikre sig, at der er det fornødne grundlag for
at kunne træffe en materielt korrekt afgørelse.
Selvom officialprincippet ikke er lovfæstet, er det på visse områder lovfæstet,
f.eks. § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Efter § 10 er det myndigheden, der har ansvaret for, at sager, der behandles
efter loven, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe
afgørelse.
Officialprincippet er en garantiforskrift. Det betyder, at hvis en sag er
utilstrækkeligt oplyst, kan afgørelsen tilsidesættes som ugyldig, eller sagen må
genoptages, så de manglende undersøgelser kan foretages.
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 19/3-22 fra Lena Michelsen, Morud om handicappedes retssikkerhed i Nordfyns Kommune, til social- og ældreministeren
2560479_0002.png
Det betyder, at Ankestyrelsen i tilfælde af klager over frivillige foranstaltninger
og handicapkompenserende ydelser vil kunne hjemvise afgørelsen til fornyet
behandling, såfremt sagen er utilstrækkeligt oplys
t.
Social- og Ældreministeriet kan videre oplyse, at der ikke gælder et generelt
krav om dialogmøder ved sager om støtte efter serviceloven, herunder
dialogmøder med barnets eller den unges netværk. Der er imidlertid fastsat et
generelt krav i § 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område om, at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen
af sin sag, og at sagsbehandlingen skal tilrettelægges på en sådan måde, at
borgeren kan udnytte denne mulighed.
Endelig er det fastsat i § 47 i lov om social service, at kommunalbestyrelsen
skal overveje, hvordan der kan ske systematisk inddragelse af familie og
netværk i sager om særlig støtte til børn og unge.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2